Debat

Debat

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Debat episodes

  • 1:2 Hvad skal vi forvente af en ny regering?
    Danmark har fået en ny regering, med et nyt regeringsgrundlag og 21 nye ministre. Flere af hovedpointerne fra regeringsgrundlaget kom dryppende i løbet af tirsdag, og her stod det klart, at der kom en gaveregn af gratis ting til borgerne. Men der var også store spørgsmål til, hvordan det skal finansieres? Og hvad har Socialdemokratiet egentig fået igennem? I Debat på RADIO IIII tager vi fat i flere af de store temaer, og spørger, hvad der er godt - eller knapt så godt. Medvirkende: Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mia Amalie Holstein, Cheføkonom og underdirektør i CEPOS. Dennis Flydtkjær, udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne. Niels Jespersen chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • 2:2 Er en SMSFRV-regering levedygtig?
    Der kommer en ny regering i Danmark efter historisk lange forhandlinger - bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale Venstre. Men hvilke indrømmelser betyder det, for de forskellige partier? I denne time fokuserer vi særligt på genindførelse af Store Bededag, hvorvidt SF og Radikale kan sluge socialdemokratiets udlændingepolitik og hvilke knaster der ellers skal slibes af for de to partier. Medvirkende: Annette Vilhelmsen, tidligere social-, børne- og integrationsminister og forhenværende formand for SF. Margrethe Auken, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for SF, og medlem af aktivistgruppen Betlehems Venner. Henrik Kjerrumgaard, tidligere særlig rådgiver for Magrethe Vestager, i dag chefrådgiver for og ejer af White Cloud. Malika Rosenskjold, landsforperson Radikal Ungdom. Vært: Sylvester Guldberg Røn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • 1:2 Er en SMSFRV-regering levedygtig?
    Der kommer en ny regering i Danmark efter historisk lange forhandlinger - bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale Venstre. Men hvilke indrømmelser betyder det, for de forskellige partier? I denne time fokuserer vi særligt på om Socialdemokratiets udlændingepolitik kan overleve den nye regering, og om Moderaternes midter-projekt dødt? Medvirkende: Alexander Küster, socialdemokratisk debattør (og tidligere formand for Socialdemokratiet i Aarhus Midtby. Jeppe Kofod, tidligere minister og folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Jeppe Søe, tidligere medlem og medstifter af Moderaterne i 2022. Jon Stephensen, tidligere løsgænger og folketingsmedlem for Moderaterne. Vært: Sylvester Guldberg Rønn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skader de lange regeringsforhandlinger tilliden til politikerne?
    Først var det Mette, så var det Troels, så var det Mette igen. Midt i det hele står Lars og taler om nogen og noget, og kan der overhovedet blive noget uden nogen? Vælgerne har sammensat et folketing, som har gjort det mere end almindeligt svært at danne en regering, samtidig er det med længder den længste regeringsdannelse nogensinde. I en ny undersøgelse svarer 49 procent af de adspurgte danskere, at de mere end to måneder lange regeringsforhandlinger har påvirket deres tiltro til politikernes evner til at lede landet, negativt eller overvejende negativt. Det er temaet i dagens Debat, hvor vi spørger: Skader de lange regeringsforhandlinger vores tiltro til politikerne? Medvirkende: Steffen Larsen, tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance. René Christensen, byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune for Moderaterne og tidligere MF'er for DF. Jon Stephensen, tidligere løsgænger og folketingsmedlem for Moderaterne. Mikkel Sammy Christensen, var folketingskandidat for SF i Københavns Storkreds. Vært: Sylvester Røn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Gør kunstig intelligens de unge dummere?
    De studenter, som i løbet af denne måned får studenterhuen på, er den første årgang, som gennem hele deres uddannelse har haft adgang til ChatGPT. Ni ud af ti gymnasieelever fortæller, at de bruger kunstig intelligens til skolearbejdet, mens to tredjedele af dem fortæller, at de har snydt, ved at gøre brug af kunstig intelligens, når de har lavet afleveringer. Ikke desto mindre er frygten, at det vil gøre de unge mere dovne og vil skade deres læring på længere sigt. Hvordan indretter vi et uddannelsessystem, som kan rumme kunstig intelligens, og skal vi helt skrotte de skriftlige årskarakterer, som foreningen Danske Gymnasier har foreslået. Det er temaet i dagens Debat, hvor vi spørger: Gør kunstig intelligens de unge mennesker dummere? Medvirkende: Anne Fløe, Chef for Erhvervs- & Arbejdsmarkedsuddannelser, Gymnasier og FGU ved Dansk Industri. Stefan Agger, Lektor på Lemvig Gymnasium og tidl. kommunalpolitiker og politisk aktiv i LA. Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium. Anders Bæk, forfatter til bogen 'AI epoken: Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden'. Vært: Sylvester Røn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kulturdebat: Er kunsten kønnet og højre-venstre-konfus?
    Københavns Kommune er ved at finde ud af om der kan gives dispensation fra ligebehandlingsloven til at lade først og fremmest kvinder skabe en statue der skal rejse i hovedstaden for at markere Kvindernes Internationale Kampdag. Men er det i virkeligheden med til at begrænse kunsten? Gør forslaget kunsten mere eller mindre kønnet? Og hvilken sammenhæng findes der mellem eksempelvis forfatteres politiske ståsted og deres kunstneriske kvalitet?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kulturdebat: Vejret er danskhedsdebattens trumfkort
    De allerbedste debatter er som regel kulturelle, fordi de handler om værdifællesskaber. Derfor var danskhedsdebatten, som rasede hele foråret, først og fremmest en kulturdebat. En debat om gener, som måske snarere burde handle om religion. Eller måske penge eller porno.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skal Danmark fortsat være i front for at presse menneskerettighedsdomstolen?
    46 lande i Europarådet vil have Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at give landene større frihed i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Det skal simpelthen være lettere at udvise kriminelle udlændinge, og hensynet til den dømtes ret til familieliv skal skubbes i baggrunden. For som det er nu, mener landene i Europarådet, at domstolen er for aktivistisk i sin tolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og på den måde er med at beskytte de forkerte. Den danske regering har stået i spidsen for at få lagt et pres på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Skal det pres fortsætte? Er det den rigtige vej at gå for Danmark at være frontløber i den her sag? Medvirkende: Emil Moselund Østergaard, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, gruppeformand og tidl. folketingskandidat. Kristoffer Storm, medlem af Europaparlamentet for Danmarksdemokraterne. Michala Clante Bendixen, forkvinde for foreningen Refugees Welcome. Lars Kaaber, chefredaktør for det borgerlige medie Kontrast. Vært: Sylvester Guldberg Røn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • SKAL man give hånd i Danmark?
    En dom fra Højesteret har igen sat ild til debatten om håndtrykket. Om det er acceptabelt eller ej at afvise et håndtryk, når man i dette tilfælde som lærerstuderende skal hilse på sin nye praktikvejleder. På den ene side står dem, der mener, at man som lærer i den danske folkeskole er nødt til at følge danske normer og give hånd. På den anden side står dem, der mener, at sagen er et udtryk for frihed og selvbestemmelse på arbejdspladsen. En manifestation af, at det er okay at sige fra. Højesteret slog i dommen fast, at "det var indirekte forskelsbehandling, da en kvindelig, muslimsk lærerpraktikant blev mødt med et krav om, at hun skulle give håndtryk til alle - uanset køn." Er håndtrykket en ufravigelig tradition og norm? Eller er dommen en sejr for den personlige frihed på arbejdspladsen? Vi tager debatten. Medvirkende: Kevin Loumann Eienstrand, journalist og tidligere særlig rådgiver for Sikandar Siddique. Christian Marcussen, debattør og medlem af Det Nationale Integrationsråd. Uzma Hurul-An Ahmed, arbejdsmiljøkonsulent og CEO i Making it Matter. Mustafa Sayegh, stifter af foreningen Frafalden. Vært: Sylvester Guldberg Røn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skal vi have vildsvinet tilbage til Danmark?
    Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, biologiprofessor Rasmus Ejrnæs og naturformidler Sebastian Klein er gået sammen for at foreslå, at vi i Danmark skal genindføre vildsvinet. Det på trods af, at vi for 7 år siden politisk besluttede at opføre et 70 km. langt vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Hegnet er primært blevet opført, fordi vi er bange for afrikansk svinepest i Danmark. Det er en smitsom virussygdom, der er ufarlig for mennesker, men som har en høj dødelighed hos svin, og kan ramme alle former for svin. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi skal have vildsvinet tilbage til Danmark. Medvirkende: Jeppe Bloch, Formand for Danske Svineproducenter. Bo Håkansson, biolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Rasmus Ejrnæs, professor på Institut for Ecoscience Aarhus Universitet. Tue Villebro, dyrlæge og byrådsmedlem i Gribskov Kommune for Venstre, sidder desuden i lokalbestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov. Vært: Sylvester Guldberg Røn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Debat

From the publisher's feed

Vi giver plads til uenigheder og dilemmaer, til store følelser og stærke holdninger. Fra klokken 10-12 mandag til onsdag på Radio IIII.