Sign up to save your podcastsEmail addressPasswordRegisterOrContinue with GoogleAlready have an account? Log in here.
Vi giver plads til uenigheder og dilemmaer, til store følelser og stærke holdninger. Fra klokken 10-12 mandag til onsdag på Radio IIII. ... more
November 25, 2025Skal reglerne for kommunalpolitik laves om... for at forhindre rævekager?De seneste dage har der været plot twists og "kupforsøg" i flere kommuner efter kommunalvalget i sidste uge. Og netop derfor hører vi også om forskellige forslag til at ændre reglerne - fx om at rykke forhandlingsvinduet, så der fremover vil være mindre tid til at bage rævekager. I dag er reglerne sådan, at de nye byråd skal afholde konstituerende møder senest den 15. december. Vi debatterer, om reglerne for kommunalpolitik skal ændres, og hvad det egentlig betyder for vælgernes syn på de lokale politikere, når rævekager indgås politikere imellem - og medierne ikke holder sig tilbage med at bruge ordene "kup" og "rævekager". Medvirkende: Jakob Arendt Laursen, arrangør af demonstration mod kuppet i Ringkøbing-Skjern. Johs. Poulsen, mangeårigt medlem af Herning Byråd for Radikale Venstre. Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Ditte Shamshiri-Petersen, lektor og valgforsker ved Aalborg Universitet. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 25, 2025Er det bedre for os med en rædselsfuld krig end en dårlig fred i Ukraine?De europæiske NATO-lande er enige om, at de gerne vil have krigen i Ukraine afsluttet. Problemet er bare, hvis Rusland udnytter en eventuel fred til at opruste militært, som Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet i den seneste trusselsvurdering. I så fald kan Rusland gøre sig klar til at angribe et NATO-land inden for under fem år. Er det så trods alt bedre med en krig i Ukraine, selv om det ikke er rart? Der ligger et grimt dilemma i fredsforhandlingerne, og det tager vi fat på i dagens debat, hvor vi også spørger, hvad det bedste, vi kan håbe på, er? Medvirkende: Mette Skak, lektor emerita ved Aarhus Universitet og forsker i Rusland og sikkerhedstjenester. Christian Friis Bach, udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Venstre. Lucas Carn, politisk redaktør på dagbladet Arbejderen. Jeppe Kofod, tidligere udenrigsminister for Socialdemokratiet, selvstændig rådgiver i Kofod Global. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 24, 2025Er SVM-regeringen død og borte?Mette Frederiksens eksperiment får ikke mange rosende ord med på vejen op til et Folketingsvalg, der skal falde indenfor det næste år. Moderaterne går markant bagud i meningsmålingerne, og Venstre ligeså. Socialdemokratiet fik et historisk dårligt kommunalvalg - så er tiden løbet fra den politiske trikolore? Medvirkende: Peter Goll, direktør i kommunikationsvirksomheden Substantia, Henrik Kjerrumgaard, chefrådgiver for og ejer af kommunikationsvirksomheden White Cloud, Sebastian Bundsgaard, tidligere mangeårigt byrådsmedlem for S i Kerteminde, Ingrid Kjærgaard, medlem af forretningsudvalget i DSU. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 24, 2025Hvordan bliver partiernes Folketingsvalg?Vi laver en overflyvning over de partier, der stiller op til Folketingsvalget. Hvordan kommer til at gå dem, og kan deres kommunalvalgsresultater bruges som et pejlemærke for, hvordan vælgerne kommer til at behandle dem, når der indenfor et år kommer Folketingsvalg? Medvirkende: Brian Weichardt, politisk kommentator på RADIO IIII, Peter Goll, direktør i kommunikationsvirksomheden Substantia, Martin Vinæs, lektor på institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 21, 2025Er partihopperi ok?En af hovedpersonerne ved kommunalvalget 2025 blev en kvinde valgt ind i byrådet i Middelfart for Socialdemokratiet, men som dagen efter pludselig var medlem af Venstre. Ulla Sørensen, hedder hun, og hun gik fra at være relativt ukendt på landsplan til at være på alles læber. Hun hoppede parti - fordi hun havde lyst. Og det må man godt, står der i Grundloven. Men er det ok at tage sit mandat med sig? Svækker det demokratiet? Skal partihopperi forbydes, eller har muligheden en funktion i vores demokrati? Det er nogle af spørgsmålene, vi debatterer i denne time - blandt andet med en politiker, der selv har taget to partihop. Medvirkende: Flemming Worsøe, medlem af Byrådet for Socialdemokratiet i Middelfart Jacob Feldborg Andersen, Konservativ Ungdoms Landsformand Benny Damsgaard, politisk kommentator Jesper Claus Larsen, executive director i analysevirksomheden Common Agenda Polly Bak Dutschke, partihopper fra Socialdemokratiet over Radikale Venstre til Moderaterne, tidl. medlem af Aarhus Byråd Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 21, 2025Kan Zelenskyj leve med Trumps fredsplan?USA's udkast til en fredsplan for krigen mellem Ukraine og Rusland er omdrejningspunkt for debatten i dag. Planen indeholder 28 punkter i alt, og vi løber dem igennem i denne time. To af dem går på, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato, og at Ukraine skal barbere sin hær ned. Vi vender, hvor afgørende udkastet bliver for forhandlingerne om en endelig fredsplan, hvad Zelenskyjs næste skridt bliver, og om parterne overhovedet kan stole på hinanden. Medvirkende: Mikkel Gudsøe, adjungeret lektor i forhandling ved Aarhus Universitet Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik og diplomati ved DIIS Frederik Christensen, redaktør på Ukrainedebat.dk Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 20, 2025Kulturdebat: Det er ikke tragisk, hvis færre bliver giftSognepræst og debattør Sørine Gotfredsen har skrevet om realityprogrammet 'Gift ved første blik' i en klumme i Kristeligt Dagblad, hvor hun spørger, om programmet bidrager til at underminere troen på, at ægteskabet kan lade sig gøre. Og hun skriver, at hvis man i DR vil ægteskabet det bedste, så skal man indstille programmet med øjeblikkelig virkning. Den griber vi og debatterer videre, om 'Gift ved første blik' er public service eller decideret uetisk, ligesom vi går ned ad et par oplagte sidespor - fx om en aktuel retssag, hvor en restauratør beskylder en forfatter for karaktermord. Medvirkende: Christian Tangø, journalist, forfatter og kunstner. Rebekka Bundgaard, kulturredaktør Atlas Magasin. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 20, 2025Kulturdebat: Om hvad der er kunst og ikke er kunstForfatterstriden mellem Johanne Mygind og Kim Blæsbjerg bliver ved med at tage runder i debatspalterne. Blandt andet i Politiken, hvor man kan læse en klumme, som siger, at det også er en principiel og grundlæggende debat om samtykke. Vi debatterer, om Mygind/Blæsbjerg-sagen er en videreførelse af metoo-bevidstheden, og om, hvordan medier dækker litteratur og forfattere - ligesom vi vender en aktuel udstilling på Louisiana med billeder fra Google Street View, som den canadiske kunstner Jon Rafman står bag. Er det kunst? Hvem definerer kunst? Medvirkende: Christian Tangø, journalist, forfatter og kunstner. Rebekka Bundgaard, kulturredaktør Atlas Magasin. Holger Dahl, kunst- og arkitekturredaktør og anmelder hos Berlingske. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 18, 2025Ville det gøre nogen forskel, hvis statsministeren var med på COP30?Statsminister Mette Frederiksen er ikke med ved COP30 i Brasilien - og det er usædvanligt, at den danske statsminister ikke deltager i klimatopmødet. Men i år har hun valgt at fokusere sine kræfter på at være rundt med sine kandidater i forskellige kommuner for at promovere dem op til kommunalvalget. Og den prioritering fra Mette Frederiksens side kan virke lidt skør, når Mette Frederiksen sidste år markerede en ærgrelse over, at statsledere fra andre lande meldte afbud til COP29 i Aserbajdsjan. I denne time af Debat undersøger vi, hvad det har af betydning, at vores statsminister har valgt COP30 fra. Og vi debatterer, om hun har prioriteret rigtigt. Medvirkende: John Nordbo, klimarådgiver i Care. Kristian Sloth, journalist og foredragsholder. Asbjørn Valhøj, Den grønne ungdomsbevægelse. Magnus Barsøe, førstesuppleant til EU-parlamentet for Socialdemokratiet. Vært: Miriam Leegaard Færge.See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
November 18, 2025Får vi fred i Gaza nu?FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der støtter USA's præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben. Planen omfatter blandt andet en udstationering af en international styrke, der skal være med til at skabe sikkerhed i Gazastriben efter to års krig mellem den militante palæstinensiske bevægelse Hamas og Israel. Planen nævner også en vej til en fremtidig palæstinensisk stat. Men er fredsplanen en plan, der rent faktisk kan skabe fred? Det har dagens gæster umiddelbart svært ved at se, for der er mange løse ender. Medvirkende: Jotam Confino, Mellemøstkorrespondent hos B.T. Mikkel Gudsøe, ekstern lektor i forhandling på Aarhus Universitet. Fathi El-Abed, formand for Dansk-palæstinensisk venskabsforening. Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet. Vært: Miriam Leegaard Færge.See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay