Debat

Debat

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Debat episodes

  • Kulturdebat: Er AI-kunst noget lort?
    En danskproduceret AI-sang er blevet et kæmpe hit i Sverige. Og det fik bagmændene til at fortryde. "Det er en teknologi, som truer vores egen eksistens som musikselskab, men samtidig et værktøj, vi ikke kan ignorere," lyder det fra folkene bag. Men kan AI lave kunst? Skal AI kunne lave kunst? Og hvor meget menneske skal der være tilstede, før det er kunst? Det spørger vi om i Kulturdebat i dag. Medvirkende: Kristian von Hornsleth, kunstner. Cecilie Bau, komiker. Harald Toksværd, forfatter og radiovært. Christian Tangø, kunstner. Vært: Mathias Wissing.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Er Trump fascist?
    At kalde nogen fascist er lidt det samme som at spille Hitler-kortet. Eller Mussolini-kortet. Det er voldsomme sager. Og for at afgøre, om en person er fascist eller en politik er fascistisk, findes der en checkliste, man kan løbe igennem, som fx rummer beskrivelser som: 'ultranationalisme', 'én leder med absolut magt' og 'militarisme og magtdyrkelse'. Vi debatterer, om Trump passer på beskrivelserne og sammenholder hans politik med punkterne på checklisten. Medvirkende: Georg Metz, foredragsholder og debattør. Lars Kaaber, chefredaktør for mediet Kontrast. Magnus Barsøe, folketingskandidat for Socialdemokratiet. Christian Egander Skov, historiker og debattør. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Hvad sker der, når vi sænker fødevaremoms?
    Vi går helt live i denne time, hvor vi sender dele af pressemødet om lavere fødevaremoms undervejs i udsendelsen. For imens vært Kasper Harboe står i studiet, står ministre og andre politikere foran Finansministeriet og præsenterer en aftale om, at de vil sænke momsen på fødevarer. Hvad betyder det for forbrugerne? Skal det være lavere moms på alle fødevare eller blot på frugt og grønt? Og er lavere moms et godt eller sløjt værktøj at tage i brug? Det debatterer vi. Medvirkende: Otto Brøns-Petersen, analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Eva Tingkær, vicedirektør Diabetesforeningen. Leif Wilson Laustsen, direktør i brancheorganisationen Fødevaredanmark. Christopher Arzrouni, folketingskandidat for Liberal Alliance. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skal USA vælte præstestyret?
    Det er umuligt at blive klog på, præcis hvad der sker i Iran lige nu. Men vi forsøger alligevel at tage samtalen i Debat på Radio IIII. For nogen siger, at USA er på vej med et angreb, og andre taler om, hvad der skal ske på den anden side af optøjerne. For skal USA vælte præstestyret? Og hvad skal egentlig komme bagefter? Medvirkende: Emil Vatani, forperson i Komiteen for Kvinde-Liv-Frihed og cand.mag. i historie fra med speciale i Iran. Yasmin Abdel-Hak, jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten, cand.mag i Mellemøststudier og skribent på netmediet POV International. Cyrus Razavi, iransk debattør. Hajar Dashti, kurder og repræsentant for Kurdistans Demokratiske Parti i Iran i Danmark. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Er en fødevarecheck bestikkelse til vælgerne?
    Aftalen om en fødevarecheck er netop landet her til formiddag - med regeringspartierne, Enhedslisten og SF bag. Det betyder at omkring 2 millioner danskere kan se frem til at modtage mellem 1000 og 10.000 kroner i en skattefri udbetaling senere på foråret. Men er det i virkeligheden et bestikkelses-greb i et valgår? Og er den aftale der er landet smurt for tyndt ud? Det debatterer vi i dagens Debat på Radio IIII. Medvirkende: Joachim B. Olsen, politisk kommentator ved BT, tidl. medlem af folketinget for Liberal Alliance. Steffen Hjaltelin, tidligere strategisk rådgiver i Venstre. Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen. Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Den regelbaserede verdensorden er død. Hvad gør vi nu?
    Situationen mellem USA og rigsfællesskabet er sidste søm i kisten for den regelbaserede verdensorden - der allerede led under situationen i Ukraine, angrebet i Venezuela og andre ting. Men hvad gør vi så nu? Det debatterer vi i dagens Debat på RadioIIII. For skal vi styrke EU, eller nærmere nationalstaterne? Og hvilke internationale samarbejder skal vi læne os ind i? Medvirkende: Frederik Christensen, redaktør på Ukraine-debat.dk Per Clausen, medlem af Europaparlamentet for Enhedslisten Klavs A. Holm, Danmarks første arktiske ambassadør og medlem af Moderaterne. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Hvad er næste træk i krigen om Grønland?
    Krigen om Grønland er kun lige gået i gang, vil nogen sige. Men det første slag er faldet til ro efter NATOs indblanden i sidste uge. Men hvem vandt egentlig første runde? Og hvad skal næste træk være? Både fra Danmarks, NATO's og Grønlands side. Det spørger vi om i dagens Debat på RadioIIII. Medvirkende: Sascha Faxe, udenrigsordfører for Alternativet. Carsten Bach, grønlandsordfører i Liberal Alliance. Stephen Helgesen, tidligere amerikansk diplomat og forfatter. Mikkel Gudsøe, ekstern lektor i forhandlingsteknik ved Aarhus Universitet. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kulturdebat: Er det ok, at 'Stranger Things'-fans blev så sure over slutningen?
    Vi debatterer, hvordan kutlurarv, åndelig oprustning og beredskab hænger sammen - eller bør hænge sammen i en verden i opbrud. Hvem skal redde kulturarven? Hvem har ansvaret for den kulturelle beredskabsplan? Og så tager vi et spring til kultserien 'Stranger Things', der sendte sit finaleafsnit til nytår. Den blev ikke godt modtaget godt af alle, og mange seere har efterfølgende truet med at opsige deres abonnement hos Netflix. Hvad er det for en dynamik mellem produktionen og fansene, der er på spil, når en afslutning kan skabe så meget ravage? Skylder serien fansene noget? Medvirkende: Meta Louise Foldager, producer på en lang række store spillefilm og tv-serier. Pede B, rapper forfatter og foredragsholder. Maj My Humaidan, samfundsdebattør og forfatter. Joakim Grundahl, anmelder på Politiken. Vært: Anne Phillipsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kulturdebat: Kan man lave nytænkende og udfordrende kunst, som også kan sælges?
    Vi nostalgitripper på vores sociale medier og poster billeder af os selv fra 2016. Det handler i sin essens om, at folk drømmer sig tilbage til en tid, der tilsyneladende var lettere end nu. Men 2016 havde både zikavirus, Brexit og krigen i Syrien, så er der ikke en risiko for, at nostalgien gør os blåøjede? At vi glemmer alt det dårlige fra gamle tider? Vi runder også en debat om, om kunstnere kan tjene penge på kunst, der er provokerende eller har noget på hjerte? Kristian von Hornsleth beskriver det som et kunstnerisk mareridt, at man er optaget af at spejle virkeligheden i værkerne, men at det er svært at kapitalisere på det. Borgerskabet skal bare have noget pænt at hænge i deres hjem, så de kan dulme smerten, mener han. Og er det egentlig et problem? Medvirkende: Meta Louise Foldager, producer på en lang række store spillefilm og tv-serier. Pede B, rapper forfatter og foredragsholder. Maj My Humaidan, samfundsdebattør og forfatter. Kristian von Hornsleth, kunstner. Vært: Anne Phillipsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Bør der slet ikke findes milliardærer?
    I 2025 er milliardærernes formue steget til det højeste nogensinde. Over 3000 mennesker kunne sidste år kalde sig dollar-milliardærer for første gang - og ni af dem er danske. Det viser en rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam. Herhjemme ejer de 1 procent rigeste ifølge Oxfam 20,5 procent af den samlede formue, mens den fattigste halvdel samlet set ejer 4,1 procent. Spørgsmålet er, om det overhovedet er et problem i sig selv, at de rigeste ejer så meget? Er det et demokratisk problem? Og bør der indføres en formueskat på 1 procent af nettoformuer over 20 millioner kroner? Vi tager debatten i denne time, hvor vi også vender, om rigdom er lig med politisk indflydelse. Medvirkende: Lars Koch, Generalsekretær i Oxfam Danmark. Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS. Martin Buch Thorborg, iværksætter og administrerende direktør i Visma Dinero. Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS og magteliteforsker. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Debat

From the publisher's feed

Vi giver plads til uenigheder og dilemmaer, til store følelser og stærke holdninger. Fra klokken 10-12 mandag til onsdag på Radio IIII.