Debat

Debat

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Debat episodes

  • Giver Gyldendal rygtet om 'Tandfeen' mere vægt?
    Debat lyder lidt anderledes i dag. Vi tester et nyt format, hvor et panel af holdningsparate meningsdannere går i kødet på dagens største historier. I denne time taler vi om Katrine Engbergs nye Roman, 'Tandfeen', der er baseret på et rygte om en dansk kendis på Reddit. For når Gyldendal aktivt bruger rygterne i deres markedsføring, puster de så unødigt til udskamningen af navngivne personer på Reddit? Vi vender også det tæt på absolutte flertal som AfD har fået til et delstatsvalg i Tyskland - og debatterer, hvor alvorligt man egentlig skal tage det, når Donald Trump laver et kort over USA - som inkluderer både Island, Grønland, Canada og Mellemamerika. Medvirkende: Naser Khader, sognepræst og tidligere folketingspolitiker. Niels Jespersen, chefredaktør på den socialdemokratiske netavis Pio. Simon Pasternak, forlagsredaktør på Gyldendal. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Er vi ved at smadre grundtanken bag kolonihaverne?
    En ny TV2-dokumentar har skabt ballade i kolonihavedanmark. For selvom de generelle regler for kolonihaverne er, at hovedhuset ikke må være større end 40-50 kvadratmeter, og man ikke må bo der i vinterhalvåret, så er der i dokumentaren flere kolonihaveejere, der står frem med store, flotte bebyggelser, ligesom flere også bor der hele året. Men det må man som udgangspunkt ikke, for det eroderer den oprindelige tanke med kolonihaverne som en lille grøn oase for arbejderfamilierne, som skulle være til at betale. Spørgsmålet er, om tiderne er skiftet, så kolonihaverejerne skal kunne bruge deres huse hele året, eller om det vil erodere grundtanken, så kolonihaverne bliver et privilegium for de rige? Medvirkende: Rikke Rohr, Arkitekt, Medlem af Realdanias repræsentantskab Claus Skjoldborg Larsen, Medlem af byrådet i Odense (A) Jacob Frank Hansen, Kolonihaveejer Karsten Kehlet, Formand, Kolonihaveforbundet Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kan du forklare, hvad Venstre er?
    Venstre er pt Danmarks mest splittede politiske parti. Det fyldte det hele i sidste uge, hvor gødskningsloven der blev stemt igennem i folketinget. Det er ikke nyt, at der er uenighed mellem By-Venstre og Land-Venstre, og det er ikke slut, selv om gødskningsloven blev vedtaget. For kan Venstre blive ved med at sidde imellem to stole, når der findes andre partier, der er meget mere klar til at tale landbrugets sag. Og hvor meget identitet har partiet tilbage, når det her er overstået? Medvirkende: Klaus Aage Bengtson, vælgerforeningsformand for Venstre i Hals, Sofie Moesgaard, Folketingkandidat og byrådsmedlem, Venstre, Søren Søndergaard, public affairs-rådgiver, tidl. pressechef for Dansk Folkeparti Steffen Hjaltelin, politisk analytiker og tidligere rådgiver for Venstre Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kulturdebat: Kan man være et talent, hvis man har rundet 30 år?
    Tekst: Musikmediet GAFFA har offentliggjort sin Talent 50-liste - en liste over 50 danske artister og bands, som de spår et stort nationalt gennembrud i den nærmeste fremtid. Men de har gjort alder til et krav. For at komme i betragtning skal en solokunstner være under 30 år og for bands, er det gennemsnitsalderen, der tæller. Men er det diskrimination af ældre kunstnere, eller er det nødvendigt for at sikre fødekæden af fremtidens kunstnere? Medvirkende: Iben Thranholm, teolog. Louise Alenius, komponist. Jørgen Ramskov, bestyrelsesleder og tidligere direktør, Radio24Syv. Joachim Lykke, sanger, daglig leder, Unscene. Rikke Egholm Ravn, sanger, radiovært, bestyrelsesmedlem, Unscene. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kulturdebat: Er det kunst at sælge en nyre?

    Kunstneren Marco Evaristti har lanceret et nyt værk. En form for platform, hvor man kan registrere sig, hvis man enten vil give eller modtage et organ, og så samtidig angive, hvor mange penge man vil have eller give i betaling for det. Han tager altså altruismen ud af organdonation og trækker det ind på kapitalismens spillebane. Men er det kunst? Er det etisk? Og hvorfor skulle papprinsen Marius Borg Høiby, der lige nu afsoner en dom for bl.a. voldtægt, være med til at bære kong Haralds kiste ud under båreceremonien i mandags?

    Medvirkende: 
    Iben Thranholm, teolog.
    Louise Alenius, komponist.
    Jørgen Ramskov, bestyrelsesleder og tidligere direktør, Radio24Syv.
    Marco Evaristti, kunster.

    Vært: Kasper Harboe. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skal politiet offentliggøre sigtedes etnicitet?
    Da en 16-årig dreng i sommer blev stukket ihjel til en fest i Roskilde, blev den formodede gerningsmand hurtigt anholdt. Men politiet valgte ikke at oplyse den sigtedes etnicitet. Det satte efterfølgende gang i en debat om, hvorvidt politiet bør oplyse sigtedes etnicitet i forbindelse med kriminalsager. Noget, som Socialdemokraterne i følge statsministeren er åbne for at se på. Vil den information bidrage til at give danskerne et mere fuldendt billede af, hvem der begår kriminalitet, eller vil enkeltsager blive brugt til at generalisere om bestemte befolkningsgrupper? Det er spørgsmålet i dagens Debat. Medvirkende: Hans Kristian Skibby, retsordfører, Danmarksdemokraterne. Kashif Ahmad, medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Radikale Venstre. Henrik Kokborg, integrationsrådgiver. Ümit Necef, lektor emeritus, SDU. Vært: Kasper Harboe.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Er dronerne i Tyskland starten på varm krig mod Rusland?
    Tyskland pegede tirsdag officielt på Rusland som ansvarlig for det mislykkede sprængstofdroneangreb ved Leipzig/Halle Lufthavn 4. august. Det ligner et forsøg på statsterrorisme, siger EU´s udenrigschef. Det åbner for flere spørgsmål: Det vigtige: Stoler man på det, når russerne hurtigt bliver udpeget? Det uhyggelige: Er det her larvestadiet til en rigtig krig? Medvirkende: Siegfried Matlok, tidl. chefredaktør ved Der Nordschleswiger, Poul Funder Larsen, tidligere korrespondent i Berlin og Moskva, Christian Kirk Muff, dokumentarist og podcastvært og Mette Skak, lektor emerita ved Aarhus Universitet. Vært: Kasper Harboe.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Hvordan skal vi indrette fremtidens landbrug?
    I disse dage demonstrerer landbruget massivt rundt om i landet - over den nye gødskningslov, som er ved at blive stemt i gennem i Folketinget. Frygten hos de store landbrugsorganisationer er, at mange landmænd så må dreje nøglen om. Men spørgsmålet er jo også, om det er sådan det skal være, hvis vi skal ændre noget for vores miljø. At der er færre landbrug, der præger den danske natur, færre landmænd, der dyrker markerne, og færre dyr, der bliver produceret? I denne time af Debat taler vi om, hvordan vi indretter fremtidens landbrug - om vi skal omlægge det hele - og hvordan vi sikrer hensyn til både landmænd og natur. Medvirkende: Knud Kjær Knudsen, landmand (konventionel svineavler). Svend Brodersen, direktør for Gram Slot (økologisk grøntsags- og mælkeproducent). Simone Højte, Seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO. Steen Bitsch, Direktør for Vestjyllands Andel. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Er det godt at anonyme baroner kan føre an i den offentlige debat?
    Den mest omtalte debattør i Danmark den sidste måned er en mand der kalder sig Baronen af Øresund. Han optræder især på det sociale medie X og har også medvirket anonymt andre steder. Han er en meget højreorienteret mand, der debatterer med sine små 10.000 følgere om remigration, udviklingsbistand og meget andet. Han begrunder selv sin anonymitet med, at det er blevet mere farligt at være yderligtgående debattør. Men er det et godt bidrag til den offentlige samtale, at man kan gemme sig bag en anonym profil? Det handler dagens Debat på Radio IIII om. Medvirkende: Lucas Carn, politisk redaktør på Dagbladet arbejderen og med i landsledelsen i Dansk Kommunistisk Parti. Christian Marcussen, debattør og medlem af Det Nationale Integrationsråd. Jakob Linaa Jensen, forsker i politik på sociale medier og er lektor på Aarhus Universitet. Martin Buch Thorborg, iværksætter, administrerende direktør i Visma Dinero og flittig debattør. Vært: Kasper Harboe

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Kvæler vi landbruget med den nye gødskningslov?
    I dag samles 4.500 landmænd og andre landbrugsinteresserede i Odense til stormøde. Velsagtens også et protestmøde. Det er arrangeret af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, og skal i høj grad handle om en ny lov, der skærper reglerne for, hvor meget kvælstof der må udledes på markerne. Den såkaldte gødskningslov, der er en del af den grønne trepart og som forventes vedtaget torsdag. Det er også en lov, der ser ud til at splitte Venstre, hvor fire folketingsmedlemmer har meddelt, at de kommer til at stemme imod partilinjen. Men er de nye kvælstofkrav urimelige overfor dansk landbrug? Og kommer det til at kvæle Venstres tag i de typiske landmands-vælgere? Det spørger vi om i denne time af Debat på Radio IIII. Medvirkende: Jacob Bruun, stifter af Bruun Advisory og tidligere særlig rådgiver for Venstre. Mette Cramon, chefredaktør på Jydske Vestkysten. Kristian Sloth, journalist og debattør. Bjarke Bjerg, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug. Vært: Sylvester Guldberg Røn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Debat

From the publisher's feed

Vi giver plads til uenigheder og dilemmaer, til store følelser og stærke holdninger. Fra klokken 10-12 mandag til onsdag på Radio IIII.