Debat

Debat

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Debat episodes

  • Skal vi gøre det lovpligtigt at køre med cykelhjelm?
    Ifølge Vejdirektoratets tal var 29 pct. af dem, der i 2025 kom til skade eller døde i trafikken, kørende på elcykel eller cykel. Og på Rigshospitalet har de haft travlt over sommeren. Blandt andet på grund af cyklister, der er endt på hospitalet, efter at have slået hovedet i trafikken. Og det har fået overlæge Kirsten Møller til at komme med et opråb om, at vi skal huske at bruge cykelhjelmen. Det er der i dag kun 55% af de voksne, der gør - altså bruger cykelhjelmen. Så skal vi tvinge danskerne til at bruge dem? Skal vi gøre det lovpligtigt at køre med cykelhjelm? Det handler denne time af Debat på Radio IIII om. Medvirkende: Jens Peter Hansen, forperson for Cyklistforbundet. Jens Lauritsen, overlæge ved Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. Iben Sønderup, landsformand for Hjernerystelsesforeningen. Tobias Pagh, tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom. Vært: Sylvester Guldberg Røn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Må man som underviser vise et "Death to the IDF"-billede?
    Et billede fra en undervisning på Københavns Universitet har genantændt debatten om, hvad man kan tillade sig at sige og gøre som underviser. En underviser bragte under en pause i forbindelse med undervisningen på jura et billede med teksten ”Death, death to the IDF”. Det medførte stor kritik blandt andet fra politikere, der ønskede ham fyret. Andre har taget underviseren i forsvar. Men må man bringe et "Død over IDF"-billede i undervisningen? Og hvor politisk må man agere i undervisningslokalet? Det spørger vi om i Debat på RADIO IIII Medvirkende: Agnete Vienberg Hansen, Ph.d.-studerende og underviser på Københavns Universitet. Niels Pilemand, formand for Konservative Studerende på Københavns Universitet. Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi på Københavns Universitet. Christian Holst Vigilius, udlændinge- og integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Hvad stiller vi op med FIFA og Infantino?
    I sidste uge præsenterede FIFA idéen om at oprette et nyt kommercielt selskab, som skal eje og drive dele af forbundets største turneringer. Et selskab med forkortelsen FFE, Fifa Forward Enterprise. Men ideen fik på ingen måde den modtagelse, som bagmanden bag, Fifa-præsident Gianni Infantino, havde håbet på. Først meldte UEFA sig som modstander af ideen, og sidenhen fulgte andre fodboldforbund efter. Infantino har derfor trukket forslaget tilbage, men det har ikke været nok til et genetablere tilliden til præsidenten, i hvert fald ikke fra UEFA eller DBUs side. Men hvad stiller vi egentlig op med FIFA og Infantino? Og er der en fremtid for et demokratisk FIFA? Det spørger vi om i Debat på Radio IIII i dag. Medvirkende: Amalie Bremer, fodboldformidler. Stanis Elsborg, leder af sportsinstituttet Play the Game. Emil Berggreen, fodboldekspert på B.T. og assisterende landstræner for Jomfruøerne. Sandro Spasojevic, tidligere fodboldspiller og podcastvært på LIGE PÅ hos Bold.dk. Vært: Sylvester Guldberg Røn.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Har Europa et problem med islamistisk terror?
    I weekenden kørte en mand ind i en menneskemængde til Pride-paraden i Berlin og dræbte en og sårede yderligere 29. Den formodede gerningsmand Abdul Ballout var i forvejen kendt af tysk politi som islamistisk ekstremist, og havde tidligere afsonet en dom for at have forberedt en alvorlig voldshandling, der truede statens sikkerhed. Bare i Tyskland har der siden 2020 været 13 terrorangreb, der af myndighederne er vurderet til at have et islamistisk motiv. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi i Europa har et problem med islamistisk terror? Medvirkende: Marcus Rubin, kronikredaktør og medlem af lederkollegiet på Politiken. Steffen Larsen, Medlem af Liberal Alliance og tidligere folketingsmedlem. Karen West, bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance København. Adam El-Matari, gymnasielærer med palæstinensiske/libanesiske rødder. Vært: Miriam Leegaard Færge

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skal ældre og syge have en lovsikret ret til kød?
    I Danmark bor omkring 40.000 ældre på plejehjem, og hver dag får de og tusindvis af patienter serveret mad på landets sygehuse. Men hvad skal der egentlig være på tallerkenen? Det spørgsmål er endnu engang sat til debat, efter Dansk Folkeparti har foreslået en lovfæstet kødgaranti. Partiet mener, at ældre på plejehjem og patienter på sygehuse skal have ret til mindst ét måltid med kød om dagen, hvis de ønsker det. Men er det et godt eller overhovedet nødvendigt forslag? Det taler vi om i dagens Debat. Medvirkende: Malte Larsen, klimaordfører for Dansk Folkeparti Franciska Rosenkilde, politisk leder af Alternativet og fødevare- sundheds -og ældreordfører. Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk landsforening. Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester i København for Venstre. Vært: Miriam Leegaard Færge.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Er det vigtigt, at The Odyssey er historisk korrekt?
    Sommerens helt store biograffilm "The Odyssey" fra den prisvindende instruktør Christopher Nolan har fået en masse opmærksomhed. Den kommer dog ikke udelukkende fra anmeldere, der er begejstrede for en genfortolkning af det oldgræske værk Homers "Odysseen". Hård kritik er nemlig også skyllet over filmen på blandt andet det sociale medie X på grund af castingen af bestemte roller. Helt konkret handler kritikken blandt andet om den mørke skuespillerinde Lupita Nyong'o i rollen som Helena af Troja, fordi den mytiske Helena bliver beskrevet som lys i huden i de oversatte udgaver af det oldgræske værk. Men er det vigtigt, at en film som The Odyssey er historisk korrekt, og er de her kunstneriske valg egentlig udtryk for wokeisme? Det handler denne times Debat på RadioIIII om. Medvirkende: Lasse Winther Jensen, Kulturjournalist på Weekendavisen Christopher Arzrouni, medlem af Liberal Alliance, folketingskandidat ved valget i år og debattør. Marcel Lysgaard Lech, Oversætter og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet Rami Zouzou, Forfatter og selvstændig konsulent, Cand.mag. i Historie Vært: Miriam Leegaard Færge

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skal vi have flere cyklister ud på vejene?
    Trængslen på de danske cykelstier er blevet for stor, og cyklisternes sikkerhed er i fare. Derfor skal de hurtige cyklister have lov til at køre på vejen. Sådan lyder et nyligt forslag fra Cyklistforbundet, og formålet er altså at gøre det sikrere at færdes på cykelstien, hvor folk cykler med meget forskellig hastighed. Men spørger man Rådet for Sikker Trafik vil det blot vil skabe nye problemer at sende de bløde trafikanter ud blandt hårde trafikanter. Derfor spørger vi i dagens debat, om det er en god løsning, cyklistforbundet kommer med? Medvirkende: Jens Peter Hansen, formand for Cyklistforbundet. Henrik Højgaard Sejerkilde, kronik- og debatredaktør ved Jyllands Posten. Kristine Ammitzbøll-Bille, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre. Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester for Venstre i Københavns Kommune. Vært: Miriam Leegaard Færge

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Griber uddannelsessystemet de unge godt nok?
    Her til morgen har 58.673 kunne vågne lettet op. Det er nemlig antallet af ansøgere, der er blevet optaget på en videregående uddannelse. Til gengæld har lidt flere end 20.000 fået afvist deres ansøgning. Og så er der dem, der slet ikke har søgt ind. Mere end 10.000 er ikke søgt ind på en videregående uddannelse 3 år efter, de afsluttede gymnasiet. De unge tager med andre ord flere sabbatår end nogensinde før. I Debat på Radio IIII går vi ned af begge spor og spørger: Griber uddannelsessystemet de unge godt nok? Er det for svært at komme ind på en videregående uddannelse? Og er det en ærgerlig tendens, at de unge tager flere og flere sabbatår, inden de begynder at tænke på uddannelse? Medvirkende: Anton Teglbjærg, forperson for Danske Studerendes Fællesråd. Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet. Anne Fløe, chef for Erhvervs- & Arbejdsmarkedsuddannelser i Dansk Industri. Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på bl.a. Weekendavisen. Vært: Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Går de unge politikere for meget op i sociale medier og for lidt op i det politiske håndværk?
    Et historisk ungt Folketing er rykket ind på Borgen, og mange af de nye profiler har tusindvis af følgere på TikTok, Instagram og Facebook. De filmer fra Folketingssalen, reagerer på den politiske dagsorden i realtid og kommunikerer med vælgerne uden om de traditionelle medier. Men det er ikke alle, der lige glade for den udvikling. Flere erfarne politikere mener, at Christiansborg har mistet en stor del af sin politiske erfaring, og at det klassiske politiske håndværk risikerer at komme i anden række. Derfor spørger vi i Debat på Radio IIII i dag: Går de unge politikere for meget op i sociale medier og for lidt op i at dygtiggøre sig i det politiske håndværk? Medvirkende: Magnus Georg Jensen, medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Asbjørn Reissmann, jurist og medlem af Socialdemokratiet. Mads Strange, politisk ordfører for Liberal Alliance. Jan E. Jørgensen, tidl. politisk ordfører og mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre. Vært: Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Skal det være tryggere at gå til fodbold?
    I weekenden startede 3F Superligaen op igen - og i den forbindelse er de 12 klubbers direktører kommet med et fælles opråb. De vil uroskabende adfærd som pyroteknik, vold og trusler til livs. For som de skriver, skal det være "en fest at gå til fodbold". Undersøgelser viser dog, at 96-97% synes, at det i forvejen er trygt at gå til fodbold. Og så er der dem, der er ærgerlige over, hvis eksempelvis pyroteknikken helt forsvinder fra de danske fodboldstadions. Derfor spørger vi i Debat på Radio IIII i dag: Skal det være tryggere at gå til fodbold? Gør klubberne nok for at komme uroskabende adfærd til livs? Og skal pyroteknikken helt ud af fodbolden? Medvirkende: Jens Rohde, formand for Danske Fodbolddommere. Anja Lili Beikes, næstformand og presseansvarlig for Danske Fodboldfans. Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen. David Bastian Møller, FCK-fan og redaktør på FCK-mediet Copenhagen Sundays. Vært: Miriam Legaard Færge.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Debat

From the publisher's feed

Vi giver plads til uenigheder og dilemmaer, til store følelser og stærke holdninger. Fra klokken 10-12 mandag til onsdag på Radio IIII.