Holistisk Sundhed, Lydbog

DEMENS


Listen Later

Demenstilstanden kan hjælpe os til at forstå lidelse fra flere niveauer.


Med demenstilstanden ser det ud til, at et menneske langsomt forlader dette liv ved ubevidst at slippe styringen. Det er ofte svært at kommunikere med demente, som følge af deres glemsomhed, sparsomme sprog og nærværmæssige tilbagetrukkenhed. Nogle gange kan man tilmed få det indtryk, at de kommunikerer med væsener, der er usynlige for os andre, som om de allerede er på vej over i en anden bevidsthedstilstand i en anden dimension.  De kan grine, græde, vredes, glædes, og midt i alt det kan de med ét blive meget nærværende til stede. De kan også blive alvorligt syge og tæt på at dø, og alligevel kan de have svært ved at slippe livet helt, selvom de i en vis forstand har forladt livet på mange andre områder. Måske er det angsten for at dø, der holder dem i live, eller måske har de i virkeligheden et dybt ønske om fortsat at leve, uden helt at kunne finde ud af det, eller måske er det omgivelserne, som holder fast i dem, fordi de har svært ved at slippe dem til døden, eller måske har de noget, de fortsat vil vise os andre ved at være i en overgangstilstand mellem liv og død. Det er svært at vide med sikkerhed, da det er vanskeligt at kommunikere med dem. Og det er meget smertefuldt for de pårørende at være vidne til denne afslutning på et kært menneskes liv.   


På det funktionelle og relationelle niveau kan demens beskrives som tab af forskellige funktioner, som personen var i besiddelse af før demenstilstanden. Det kan være tab af hukommelse, orienteringssans, følelseskontrol, balance, ro, gangfunktion, nærvær, empati, evne til at relatere med mere. Det er funktionstab, som kan forekomme ved mange andre lidelsestilstande, forbigående eller varigt, og de er lige så vigtige at forholde sig til i helingsprocessen. For demenstilstanden er funktionstabet stort og omfatter næsten alle aspekter ved det at være et levende og nærværende menneske

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Holistisk Sundhed, LydbogBy Mette Maja Mouritsen