Søvn er et tilbagevende samtaleemne, måske fordi det oftest er under søvn, at vi lader op. Men vi kan også være på overarbejde, imens vi sover, som det kan føles under intense drømme og søvnløse nætter. For hvor er i grunden vores bevidsthed, vores sjæl, imens vi sover? 

Under søvn kan vores bevidsthed forholde sig til mange oplevelser på kort tid, som når vi oplever hurtigt skiftende drømme i skiftende omgivelser. Vi kan være vidne til vores drømme, imens vi drømmer og styre drømmeindholdet, som mennesker med lucide drømme kan berette om. 

Vi kan også være i en dyb drømmeløs tilstand, hvor sindet er absolut stille eller tomt.  Der er dog fortsat en vågenhed, for noget vækker os igen.

Sindet kan beskrives som den del af vores bevidsthed, der refererer til mentale billeder og overvejelser, som bygger på tidligere oplevelser i livet. Når vi er vågne eller drømmer, bliver vi konstant inviteret til at forholde os til sindets indhold. Kun i drømmeløse tilstande og i tomhed kan vi opleve absolut stilhed.

Det meste af tiden bliver vi "inviteret”, ”underholdt”, "fristet" og "generet" af sindet, hvad enten vi er vågne eller sover.

Lyt til hele kapitlet og få måske lidt mere fred med din måde at sove på

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som menneske oplever vi forskellige overgange. Der er overgangen fra at være barn til teenager, til voksen til ældre og gammel. Herudover er der overgangen fra at være arbejdende til at være arbejdsledig, fra at være par til single, fra rask til syg og meget mere. Dybest set er alle livsformer overgangstilstande.

Det der kaldes Kvindens overgangsalder har fået særlig bevågenhed. Den modsatte proces, som sker i puberteten, får ikke samme opmærksomhed. Alligevel kæmper mange unge på forskellig vis under overgangen fra barn til voksen, og desværre ender nogle på medicin.  

Lyt med til to historier om to forskellige overgange, og alligevel har de noget tilfælles.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Der tales ofte om, at et blodtryk er for højt eller for lavt, hvilket kan være vanskeligt at afgøre, for blodtrykket varierer fra tid til anden fra person til person.

For at vurdere om noget er for højt eller for lavt, skal det sammenlignes med noget, der er stabilt. Det er svært at finde en stabil blodtryksværdi, eftersom en blodtryksværdi afhænger af den tilstand og den situation, et menneske befinder sig i.

Så det kan være godt at opdage, hvem vi sammenligner vores blodtryksværdi med. Er det med vores eget system eller en helt anden person? Hvad der er normalt for en person kan være unormalt for en anden. I grunden er alle blodtryksværdier normale, de er blot et udtryk for den tilstand, vi befinder os i fra tid til anden. Blodtrykket stiger eksempelvis under stress, fysisk aktivitet, vrede, ophidselse og anspændthed med mere. Det falder igen, når vi er i indre ro, efter latter og motion, og når vi slapper af og er glade. Utallige faktorer har indflydelse på blodtrykket døgnet rundt. Det kan lige frem være stressende at forsøge at fastholde det på en bestemt værdi ud fra nogle tænkte forestillinger om, hvad det skal ligge på.

Vi kan også forledes til at tro, at når der er helt ro i systemet, så kan man måle normalværdien for vores blodtryk. Men sådan er vi mennesker ikke indrettet, for inden længe er vi involveret i livet igen, og naturligvis følger blodtrykket med.

Det kan være ganske befriende at slippe bekymringer om en blodtryksværdi, og det er værd at overveje, om det i det hele taget skal måles, uden at der er en helt konkret og specifik årsag.

Et højt blodtryk er ikke en sygdom, det er en forbigående tilstand.

Lyt til hele podcasten og hør sygehistorier, som vil kunne ændre dit perspektiv på, hvad der er sygt, og hvad der er normalt.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Demenstilstanden kan hjælpe os til at forstå lidelse fra flere niveauer.

Med demenstilstanden ser det ud til, at et menneske langsomt forlader dette liv ved ubevidst at slippe styringen. Det er ofte svært at kommunikere med demente, som følge af deres glemsomhed, sparsomme sprog og nærværmæssige tilbagetrukkenhed. Nogle gange kan man tilmed få det indtryk, at de kommunikerer med væsener, der er usynlige for os andre, som om de allerede er på vej over i en anden bevidsthedstilstand i en anden dimension.  De kan grine, græde, vredes, glædes, og midt i alt det kan de med ét blive meget nærværende til stede. De kan også blive alvorligt syge og tæt på at dø, og alligevel kan de have svært ved at slippe livet helt, selvom de i en vis forstand har forladt livet på mange andre områder. Måske er det angsten for at dø, der holder dem i live, eller måske har de i virkeligheden et dybt ønske om fortsat at leve, uden helt at kunne finde ud af det, eller måske er det omgivelserne, som holder fast i dem, fordi de har svært ved at slippe dem til døden, eller måske har de noget, de fortsat vil vise os andre ved at være i en overgangstilstand mellem liv og død. Det er svært at vide med sikkerhed, da det er vanskeligt at kommunikere med dem. Og det er meget smertefuldt for de pårørende at være vidne til denne afslutning på et kært menneskes liv.   

På det funktionelle og relationelle niveau kan demens beskrives som tab af forskellige funktioner, som personen var i besiddelse af før demenstilstanden. Det kan være tab af hukommelse, orienteringssans, følelseskontrol, balance, ro, gangfunktion, nærvær, empati, evne til at relatere med mere. Det er funktionstab, som kan forekomme ved mange andre lidelsestilstande, forbigående eller varigt, og de er lige så vigtige at forholde sig til i helingsprocessen. For demenstilstanden er funktionstabet stort og omfatter næsten alle aspekter ved det at være et levende og nærværende menneske

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi er mere end vores fysiske krop. Det kan være svært at forstå.

Dette kapitel af bogen Holistisk Sundhed beretter om tilstande, hvor tilsyneladende sovende patienter samtidig er meget vågent tilstede. Det kaldes huskeanæstesi og har fællestræk med nærdødsoplevelser og psykoser og andre ud af kroppen oplevelser.

I mine øjne er disse utilsigtede hændelse utilsigtede beviser på, at vi er mere end vores fysiske krop. Den viden kan give ro til mennesker, der frygter døden eller blot tanken herom, for i en transpersonlig bevidsthedstilstand uden for vores krop, er der ingen angst og smerte.

Det beretter en patient om med følgende ord: "Der hang en lang plastikslange ned på gulvet fra betjeningsbordet og derfra op til iltbeholderen. Jeg bemærkede, at sygeplejersken var uvidende om, at hun stod på slangen og derved afskar mig fra iltforsyningen. Jeg indså, at min krop var døende, uden at jeg oplevede angst ved den erkendelse. Jeg betragtede blot sceneriet med interesse, helt tilstedeværende i øjeblikket. Kirurgen og sygeplejersken var urolige og febrilske, og i et hektisk øjeblik slap hendes fod iltslangen. Jeg fik en momentan følelse af at falde meget hurtigt. Det skræmte mig. Kirurgen stod over mig, da jeg genvandt bevidstheden efter operationen......"

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er tankevækkende, at antallet af lidelser, der kaldes autoimmune, er stigende. Det omfatter en stor gruppe af meget forskellige lidelser i mange forskellige organer som eksempelvis hud, bindevæv, blod, knogler, lever, skjoldbruskkirtel, nyrer, blærer, muskler, led, tarme øjne, mund, kønsorganer med mere. De har fået dette navn, fordi lægevidenskaben har opdaget, at kroppens eget immunforsvar modarbejder egne celler, heraf ordet auto-immun. Det er en værdifuld observation på det fysiske og mikroskopiske niveau, og det kan samtidig give et indtryk af, hvad det handler om på andre niveauer, hvis man betragter mennesket i sin helhed.

Hvis man ser på det personlige niveau, kan man måske få øje på et menneske bag lidelsen, som presser sig selv på en måde, som er uhensigtsmæssig for dets unikke system. Det kan være, fordi det har urimelige høje forventninger til sig selv på nogle områder, som kan relateres til det organ eller kropsområde, der responderer med fysiske symptomer. Man kan eksempelvis presse sig selv, hvis man føler sig utilstrækkelig, mangelfuld, uønsket og uelsket.  Man kan også presse sig selv, hvis man har svært ved at sætte grænser. Det kan på sigt blive til det, lægerne kalder en autoimmun sygdom, hvis tilstanden er blevet ignoreret gennem længere tid. 

Ud fra et andet perspektiv så modarbejder personen sine sande behov i sit ydre liv, og immunforsvaret gør det på tilsvarende vis i det indre liv, på det mikroskopiske niveau. 

I den sammenhæng, er det tankevækkende, at antallet af lidelser, der kaldes autoimmune, er stigende. 

Måske er det et spejl på en tiltagende presset arbejds- og samfundskultur, som viser sig gennem et stigende antal mennesker, der er sygemeldt med stress. Det ser ud til, at vi må vågne op til at forstå, hvor unikke og sensitive mennesker vi er. Derfor fungerer vi dårligt i standardmiljøer og responderer dårligt på standardbehandlinger. I en vis forstand har vi alle været med til at sætte denne kurs gennem vores familiearv. Dem, der bukker under med sygdom i den ene eller den anden form, kan i en vis forstand betragtes som symptombærere af en usund kultur. Det sker for nogle mennesker frem for andre, fordi hver og en af os er unik og begavet med særlige evner og behov, og så har vi taget nogle overbevisninger til os, om at skulle fungere på anden vis, end det, der taler til vores hjerte og krop. Overbevisningerne har ofte overlevet igennem adskillige generationer.  Derfor kan autoimmune lidelser også vise sig som det, der kaldes arvelig. Det vi arver, er en måde at forholde os til os selv og vores omverden.

Hvis man ser på lægevidenskabens fremherskende måde at håndtere de autoimmune sygdomme, så består den overvejende i medicinsk behandling. Det kan også være lindrende og nødvendigt i begyndelsen. Den medicin, der almindeligvis anvendes, er binyrebarkhormon og biologisk medicin, som begge hæmmer personens immunforsvar og derigennem lindre symptomet. Det er tankevækkende at binyrebarkhormon er et hormon, kroppen selv producerer og øger under stress i forsøg på at balancere stressresponset. Så i en hvis forstand hældes der mere ”benzin på bålet,” ved at give medicin frem for at søge at slukke ”bålet,” ved at søge at stoppe stressfaktorerne.

Desværre har medicinen nogle potentielt set skadelige bivirkninger, og samtidig kan det være svært at afgøre hvor længe og hvor meget, den enkelte patient skal have af denne medicin. Det siger sig selv, at i længden er det uhensigtsmæssigt at hæmme eller modarbejde sit eget immunforsvar, hvad enten det er med medicin eller i forhold til den måde, vi forholder os til os selv og vores omverden.  Det er derfor utilstrækkelig alene at anvende medicin, hvilket flere patienter også har erfaret og derfor også søger andre veje.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg tror, at langt de fleste af os mennesker er afhængige af noget eller nogen på den ene eller den anden måde og i forskelligt omfang fra tid til anden, og især hvis vi lever et stresset liv. At opdage dette kan samtidig give en større forståelse for mennesker, der er svært afhængige, og som lider under den skyld og skam der ofte følger med, og som forstærker afhængigheden. 

Det ser for mig ud til, at vores personlighed styres af to grundlæggende følelser, angst og længsel, som kan resultere i følelser af tomhed og ensomhed. Det er især angsten for at miste kontrol over vores liv og selvbillede, og længslen efter at være forbundet i os selv og med hinanden, som kan give følelser af tomhed og ensomhed. Det er almindelige menneskelige følelser, som er knyttet til det at leve i en fysisk krop. Disse følelser kan være svære at acceptere og rumme og kan komme til udtryk gennem vores mere eller mindre ubevidste og afhængige adfærd. 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

At være grænseløs kan lyde både befriende og skræmmende. Det omtales ofte negativt, som en grænseløs eller grænseoverskridende person, og der findes ligefrem en diagnose ”borderline forstyrret personlighed.” Det grænseløse menneske kunne også kaldes et ”åbent menneske,” hvilket kan hjælpe os til bedre at forstå begrebet.

At kalde et menneske for en bestemt personlighedstype kan fastholde det i selvbegrænsende overbevisninger og begrænse dets udviklingspotentiale.

I mødet med hinanden vækkes følelser. Det bliver særlig tydeligt i det øjeblik, vi tager afstand fra noget, som vi har svært ved at acceptere. Lige der genkender vi det i os selv, for hvordan skulle vi ellers vide af det, vi tager afstand fra. Det, vi genkender, er noget vi erindrer fra tidligere fra en anden sammenhæng, som måske, måske ikke stemmer overens med personen og situationen her og nu. Når vi sanser og vurderer andre mennesker, er der to grænser, der overskrides, vores egen og den andens.  

Personlige grænser kan både beskytte os og hindre os i at grounde vores sjæl og dermed opleve større integritet. Med integritet menes her et jordbundent menneske, hvor bevidstheden om vores eksistens og vores essens er trygt integreret i kroppen.

Det kan være svært som grænseløst menneske at adskille sig fra sin mor, sin far, en kæreste, en chef, en lærer, sit barn, et kæledyr, en ven ja hvem som helst, det har oplevet at smelte sammen med. Det kan også forklare, hvorfor misbrug og overgreb kan være så svært at slippe.  Sædvanligvis betragter vi huden som vores fysiske grænse, i forbindelse med fysiske overgreb. Det er sværere at definere grænsen i forhold til følelsesmæssige og psykologiske overgreb, som tilmed ofte har mere vidtrækkende konsekvenser, da de er sværere at opdage og skærme sig imod. 

En vej ud af afhængighed, misbrug og overgreb, uanset om det er fysisk, følelsesmæssigt eller psykologisk, kan være at genopdage vores essens, det, som er fri af personlighedens trængsler.  Samtidig er det vigtigt at anvende en jordbunden, kropslig og sanselig tilgang for virkelig at sanse sin krop og opdage sine grænser.

I spirituel forstand kan grænseløshed betragtes som en kvalitet, hvis man ønsker at opleve sig ét med alt. Herved kan man opleve, at egoet smuldrer, hvilket kan være skræmmende, hvis jordforbindelsen er svag. Det kan være godt at vide, at den formløse og deri grænseløse bevidsthed træder mere frem.

Tilgivelse forstået som det at ”give fred til sig selv,” er lige så væsentlig. Det frisætter den skyld og skam, som ofte findes hos både offeret og krænkeren i forbindelse med grænseoverskridende adfærd. Skyld og skam er følelser, der hører til i det fællesmenneskelige felt af svære følelser. Hvis vi undersøger, hvorfra vi har arvet vores måde at være i verden på, vil vi opdage, at vi alle engang har været uskyldige børn, som er blevet mere eller mindre udsat for grænseoverskridende adfærd i fysisk eller psykologisk henseende. 

At sætte grænser handler om at tage ansvar for sine tanker og følelser og behov. Hvis man gør det, bliver man samtidig tydeligere i forhold til sine omverden. Selv-omsorg og respekt for egne grænser er det kærligste, vi kan lære os selv og hinanden.

Ved at erkende og anerkende den grænseløse tilstand, fjernes en grænse. Den, der dømmer en form for eksistens som værende forkert og en anden form for eksistens som værende rigtig, uden at forstå, at alt hænger sammen. Grænseløshed kan kun erkendes af personer, der selv er grænseløse, ellers ville de ikke være i stand til at bemærke, at deres personlige grænser overskrides. Heldigvis er vi mennesker grænseløse i den forstand, at vi evner at indleve os i andre menneskers tilstande.  

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvornår er man rask? Nogle vil mene, at det er, når resultatet af de lægelige undersøgelser og lægens konkluderende ord foreligger.  Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at vores selvvurderede helbred fortæller overraskende godt, hvordan det går os, når vi er syge. Så det er væsentligt, om man grundlæggende føler sig rask. Hvis man er syg og sårbar, kan man imidlertid let blive påvirket af omgivelsernes udtalelser, herunder lægens vurderinger, uden at de dog behøver at være mere sande end vores egen indre viden.  Det, vi fornemmer i vores indre i forhold til vores helbred, kan vi bruge som en GPS til at finde vej blandt de mange valg, vi ofte stilles overfor. Vi skal blot begynde at rette fokus mere indad, også når vi lytter udad. For at føle os raske, skal vi ofte igennem en kortere eller længerevarende helingsproces.

Denne episode er en introduktion til healingsveje ud fra et holistisk perspektiv.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne spisode indeholder kapitlet kommunikation i en energetisk krop. Vi er grænseløse væsener, selvom vi oplever os begrænset af kroppen.

Hele kroppen modtager, transmitterer og kommunikerer gennem vibrationer, gennem alle organer, inklusiv huden. Ord, følelser, lyde, lugte, berøringer og billeder kan betragtes som vibrationer, der kan starte vibrationer i alle kroppens organer, inklusive muskler, bindevæv og hjerne, for blot at nævne nogle eksempler. 

Når vi ved, at vores krop er energi og vibrerer, og at kommunikation foregår ad mange veje, er det lettere at forstå, at vi også kan blive helbredt ad mange forskellige veje. 

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.