Regeringen har lovet, at Danmark skal nedbringe udslippet af drivhusgasser med 70 procent inden år 2030 - og netop det løfte var med til at sikre, at Mette Frederiksen kunne indtage statsminister-kontoret efter folketingsvalget i juni. Men hverken Mette Frederiksen - eller hendes klimaminister Dan Jørgensen - kan sige, hvordan vi skal nå det mål. Der er simpelthen ingen, der ved det. I dag undersøger Den daglige dosis, hvad vi mangler for med sikkerhed at kunne sige, at vi rammer målet om 11 år.
Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.