Den Digitale Nomade

Den Digitale Nomade

By Mille Sjøgren - den digitale nomadeSociety & CultureBusinessPersonal JournalsCareers
Download on the App Store

Den Digitale Nomade episodes

  • Her er hvorfor du ikke skal gå tilbage til plejer……….episode 078
    Lad nu være med at gå tilbage til det, du plejer
    Lad nu være med at gå tilbage til det du plejer. I podcasten den digitale nomade stiller jeg skapt på remote work og hvorfor det er vigtigt for vores samfund.
    I dette afsnit stiller jeg mig op på skamlen, og taler direkte til dig om at stoppe med at gå tilbage til det du plejer.
    Lige nu har hele verden, din arbejdsgiver, skolen og dig selv fået nye gode erfaringer i at leve og arbejde remote. Brug dem.
    Hvad sker der nu, hvor vi begynder at åbne skoler, virksomheder og andet? Vi går tilbage til plejer og det er altså nu, vi skal passe gevaldigt på, og bruge al den erfaring vi har fået til at skabe noget nyt, et nyt samfund, en ny måde at leve og arbejde på.
    Man må stille sig selv spørgsmålet, hvorfor skal jeg egentlig komme ind på min arbejdsplads?
    Hvad er formålet?
    Er det bare fordi det plejer vi at gøre, eller giver det mening at jeg fysisk sidder inde på et kontor?
    I dagens afsnit fortæller jeg dig hvorfor, du skal fortsætte med at arbejde remote, og hvorfor du skal bruge denne erfaring aktivt som du lige har fået.
    Det er dit eget ansvar - og det er nu du skal rykke. Om du er stor virksomhed, lille selvstændig, skoleleder eller ansat i kommunen så er DET DIT ANSVAR - hør i podcasten hvorfor.
    Jeg blev inspireret til denne podcast, fordi flere af mine nærmeste er begyndt at gå på arbejde - og tilbage til plejer og det der var, uden at bruge den erfaring de lige har fået.
    Er meningen ikke at vi skal lære af vores erfaring, jeg er ret overbevist om at det ikke betyder at gå tilbage og dyrke vanens magt. Nu er tiden for oplysning, og handle på vores nye erfaringer.
    Lyt med her , hvorfor det er vigtigt og hvorfor det er dit ansvar.
    Kærligst Mille
    33 min
  • En digital nomader lader ikke en krise gå til spilde.
    En digital nomader lader ikke en krise gå til spilde.
    I dagens udgave af den digitale nomade taler jeg om, hvorfor kriser kan være brugbare, og hvorfor de ikke altid er dårlige for os selvstændige digitale nomader. Jeg har selv prøvet at starte virksomhed midt i en krise, og være gravid samtidig.
    Det første jeg gjorde var at tage til Thailand......for at lægge en plan.
    Du kender mig efterhånden, og jeg kommer til at blive revet med, og giver mine bud på, hvordan du kommer i gang med noget nyt, og hvorfor du skal bruge krisen til at finde din niche og have et positivt mindset.
     
    Jeg kan heller ikke undgå at tale om, hvordan verdenen ser ud i forhold til at arbejde remote, når verden igen åbner. Hvilke den gør - husk det.
    Vi skal ikke lade os styre af angst - for vi kan ikke bruge det til noget. Overhovedet.
    Der er gjort mange erfaringer i denne tid, og jeg er af den klare overbevisning af 9-17 er helt dødt.
    Vi er hoppet 10 år frem i tiden rent digitalt og mindsetmæssigt - udnyt det.
     
    Du er altid velkommen til at støtte podcasten lige her.
    Og del endelig podcasten, eller se mere på
    www.freeliving.dk
    Kærligst Mille og tak fordi du er her...det er jeg mega glad for.
    27 min
  • 24 år og iværksætter med 10 ansatte og lever på farten
    Iværksætter Kristian Sharling på 24 år
    Mød Kristian Sharling i den digitale nomade
    Kristian er 24 år og har siden gymnasiet haft sin egen  virksomhed, der i dag har 11 ansatte.
    Med speciale i PR og content marketing har han over de sidste tre år opbygget Somera til at være blandt Danmarks største tekst- og content marketing bureauer.
    Kristian kommer fra Ålborg, og han fortæller os i denne podcast om, hvordan og hvorfor han har skabt sin virksomhed, og hvordan han får det til at hænge sammen med at rejse, når han skal styre 11 medarbejdere.
    .Lad dig inspirere af denne unge iværksætter (som helst ikke vil sættes i boks, hverken som digital nomade, iværksætter eller andet) og lyt til hans reflekterende holdninger om livet på trods af hans kun 24 år.
    Lad tilfældighederne råde
    Noget Kristian elsker, når han rejser er at lade tilfældighederne råde og ikke planlægge alting, for som han siger, det er jo ofte i det uplanlagte og i 'når man er på vej', at man får de fede oplevelser. Det kan jeg kun selv nikke genkendende til. Vi taler også om den tid, han vokser op i contra den tid, jeg voksede op i.
     
    Tak fordi du lytter og tak fordi du er her.
    Det er vi vilde med.
    Hvis du vil støtte podcasten, så klapper vi og laver baglæns salto
    Kærligst Mille
    Husk at hoppe på nyheder, så du ikke går glip af Freeliving og digitale nomadetips.
    37 min
  • Nytårspodcast med ret meget kærligt spark bagi….episode 074
    Nytåspodcast til dig der har brug for en opsang
    Når året er omme, er det vigtigt for mig at gøre status og lægge nye planer og se på, om jeg nåede de drømme jeg havde for året inden.
    Så velkommen til denne lille nytårspodcast, hvor jeg giver dig et kærligt men bestemt skub bagi.
    Jeg ved godt, jeg er lidt skarp, og det vil jeg gerne tilgives for, men måske kan du bruge det alligevel, for nogen gange skal vi jo mere end bare skubbes kærligt.
    Jeg taler om, hvorfor du ikke kommer i gang med det du drømmer om? Jeg taler om, at jeg er træt t at se mennesker jamre, uden at gøre noget ved det og hvordan jeg mener du kan handle på det, i stedet for at sidde ovre i hjørnet og have ondt af dig selv.
    Jeg giver dig indsigt i mine begrænsninger, og spørger til dine  - også handler det om hvilken historie du fortæller om dig selv. For ved du hvad? Du kan faktisk ændre den historie.
    2020 bliver det mest magiske år, og i podcasten opfordrer jeg dig til at være med til at gøre det magisk....sammen med mig.
     
    Sådan...2020 lad det bliver magisk.
    30 min
  • Cat Koppel Filmmaker og eventyrere…… Episode 073
    Cat Koppel har rejst verden rundt med sit filmkamera
    Jeg så Cat første gang på Instagram, hvor hun rejste rundt i en Van. Jeg synes, hun var pisse sej. Senere har jeg fulgt hendes fede videoer blandt andet fra Sri Lanka.
    Mød Cat i dagens podcast,  der fortæller om, hvordan hun har rejst verden rundt med sit kamera i hånden og lavet film.
    Vi taler om at rejse, og vi taler om hvordan, det kan lykkedes at få de store vilde naturoplevelser, og det må man sige hun har fået.
    Hør hvordan hun stod i Argentina, og scorede et job, der sendte hende til Antarktis.
    Naturen og mennesker er det der driver Cat, og det der giver hende lysten til at rejse og filme.
    Hold op med at planlæg så meget
    Cat Koppel opdagede, hvordan det ikke at være i planlægningen af hendes rejser, faktisk gav hende et helt nyt perspektiv, fordi hun ikke vidste, hvad hun kom ud til. Det mener hun, vi kan lære noget af.
    Hør også hvad hun egentlig synes om Danmark og hvorfor det har overrasket hende.
     
    Hvordan Cat har fået sin forretning op og køre, kan du høre mere om på freeliving.dk hvor hun også giver videotips til nybegynderen.
     
    Hvis du vil støtte podcasten, går vi baglæns i bro og klapper af dig.
    Tusind tak fordi du er her.
    For at se mere til Cat klik her
    50 min
  • Jeg bliver kreativ, når jeg rejser. Mød Komiker Jonatan Spang episode 071
    Mød Jonatan Spang komiker på farten.
    I dag møder jeg komikerne Jonatan Spang i hans klædeskab til en snak om, hvad han får ud af at rejse, og om han får inspiration til sine shows fra verden.
    Jonatan og jeg har faktisk været venner i 23 år, hvilke jo er helt vildt længe. Hvordan vi mødte hinanden, kan du høre i podcasten i dag, men jeg kan godt afsløre, det var noget med teater og noget med at rejse.
     
    Komiker og Digital nomade?
    Jeg har påstået i min bog Digitale nomader, at det at være komiker, er et digitalt nomadejob. Hør om Jonatan er enig i det, eller om det i virkeligheden kun er noget af hans arbejde, han kan tage med sig.
    Jonatan har rejst på lange ture blandet gennem Afrika og Asien, og han fortæller om sine største øjeblikke og hvad det har betydet for ham at være væk så længe af gangen.
    Vi kommer også rundt om vaniljekranse, demokratiets selvudslettelse og Jonatan der mener, at vi i Danmark er vildfaren om vores egen kultur.
    Over turisme, kulturelle forskelle, politik, og hvorfor man ikke skal spise sorte Oliven i Afrika er emner vi når at runde i denne times snak om at rejse som komiker.
    Det er helt absurd og virkelig sjovt.
    Husk du er så velkommen til at dele podcasten med andre, og støtte den via linket herunder.
     
    Det er vi vildt glade for og klapper af dig som tak.
    Kærligst Mille
    For Jonatans show tjek her Du kan stadig nå at få billetter.
    58 min
  • Hvad med de satans unger…Mød seje 17 årige Gustav….episode 070
    Hvad med ungerne? Ny podcast på gaden i dag.  
    En af de spørgsmål jeg tror, jeg har fået stillet flest gange er 'Hvad med ungerne? ' Hvordan skal de klare sig? Hvad med sprog? Hvad med venner? Går de ikke glip af rigtigt meget, når I lever som I gør?
    Det er både fra min egen familie, mine venner, og fra jer der følger med, er med til foredrag og lytter til podcast.
    Jeg forstår godt det kan være svært, når børnene ikke vil med, har deres egen mening, eller bedsteforældrene mener at man 'stjæler' deres børnebørn.
    Men i stedet for, at jeg fortæller om, hvad de der børn får ud af det, så har jeg i dagens udsendelse interviewet børnene selv.
    Mød mega seje Gustav Rosentoft ( Ja det er Cille, min nye samarbejdspartnere søn) på 17 år, der  går i 1 g, og i dag fortæller, hvordan det var, da hans forældre fortalte ham midt i hans teenageår, at nu ville de fandme ud og sejle jorden rundt.
    De ville have et ny tilværelse, langt væk fra det der plejede at være normalen. Og børnene skulle selvfølgelig med.
    Jeg kan godt allerede her afsløre at Gustav ikke var glad for deres beslutning.
    Hør Gustavs refleksioner om det at rejse ud i verden.
    Hør hans virkelig modne refleksioner, her 4 år efter og hvad han har fået ud af at sejle to år på havet med sin familie.
    Ville han mon gøre det igen? Gik han glip af noget? Synes han det var svært? Få alle svarene i dagens podcast der har fokus på de 'satans' dejlige unger.
    Du får samtidig et hurtigt indblik i Liva og Elva på 10 års refleksioner og min søn på 12 år, der også kort fortæller, hvordan de så det at rejse jorden rundt med deres familie.
    Så fra 10-17 åriges refleksioner til dig i dag.
    Denne her podcast er ikke kan for dig der har børn, den er for alle, fordi vi faktisk kan lære noget af børns måde at se verden på, deres nysgerrighed og ikke mindst deres ærlighed.
    Så und dig selv at lyt til Gustav, du kan som voksen helt sikkert også lære noget.
     
    Tak fordi du er her .Tak fordi du lytter. Og tak fordi du støtter den digitale nomade
    Kærligst Mille og Gustav
    49 min
  • Fremtiden er remote….her er hvorfor…episode 069
    Fremtiden er remote
    Ny podcast på gaden i dag, hvor jeg dykker ned i firmaer,  der er gået remote og hvad forskning siger om remote work for at give dig et indblik i hvordan fremtiden kommer til at se ud.
    Der er ingen tvivl om at remote work, for rigtig mange mennesker bliver fremtiden. Faktisk er det allerede nutiden for mange. Der er ikke den teknologiske udfordring der er problemet, men mindsettet der skal ændres hos en lang række virksomheder, for at vi alle sammen kan leve et mere fleksibelt, sjov og produktivt liv.
    I podcasten dykker jeg ned i, hvorfor det at arbejde remote både for dig som freelancer, ansat eller arbejdsgiver er en super fed løsning for alle og når du har lyttet til den podcast, har du alle argumenterne for, hvorfor det er en fremragende ide.
    Det handler om lykke, værdi, produktivitet, arbejdsglæde, fleksibilitet og ja eventyr. Der er virkelig mange positive ting at sige om det at arbejde remote, så hop med på trenden og prøv det af.
    Lyt med i dag, når jeg giver dig helt nye tal fra Harvard om, hvor meget mere produktiv, du bliver, når du arbejder remote og hvordan et stort IT firma som Microsoft ikke har krav til deres medarbejdere, om at komme ind på kontoret.
     
    Du får også en lille spansk update fra mit andet hjem Javea, og hvorfor det at bo i udlandet er en beslutning som jeg er så stolt af og taknemmelig for.
    Som altid sætter vi stor pris på, at du støtter podcasten enten ved at dele den, anmelde den, eller smide monetos  i kassen.
    Kærligst Mille
    35 min
  • Fremtiden er remote…episode 069
    Fremtiden er remote
    Ny podcast på gaden i dag, hvor jeg dykker ned i firmaer,  der er gået remote og hvad forskning siger om remote work for at give dig et indblik i hvordan fremtiden kommer til at se ud.
    Der er ingen tvivl om at remote work, for rigtig mange mennesker bliver fremtiden. Faktisk er det allerede nutiden for mange. Der er ikke den teknologiske udfordring der er problemet, men mindsettet der skal ændres hos en lang række virksomheder, for at vi alle sammen kan leve et mere fleksibelt, sjov og produktivt liv.
    I podcasten dykker jeg ned i, hvorfor det at arbejde remote både for dig som freelancer, ansat eller arbejdsgiver er en super fed løsning for alle og når du har lyttet til den podcast, har du alle argumenterne for, hvorfor det er en fremragende ide.
    Det handler om lykke, værdi, produktivitet, arbejdsglæde, fleksibilitet og ja eventyr. Der er virkelig mange positive ting at sige om det at arbejde remote, så hop med på trenden og prøv det af.
    Lyt med i dag, når jeg giver dig helt nye tal fra Harvard om, hvor meget mere produktiv, du bliver, når du arbejder remote og hvordan et stort IT firma som Microsoft ikke har krav til deres medarbejdere, om at komme ind på kontoret.
     
    Du får også en lille spansk update fra mit andet hjem Javea, og hvorfor det at bo i udlandet er en beslutning som jeg er så stolt af og taknemmelig for.
    Som altid sætter vi stor pris på, at du støtter podcasten enten ved at dele den, anmelde den, eller smide monetos  i kassen.
    Kærligst Mille
    35 min
  • Passion eller et job….vi diskuterer freelancebegrebet…episode 067
    Freelancer er det en passion eller et job
    Disclaimer: Hvis du er sart, vil jeg anbefale dig overhovedet ikke at lytte til denne her podcast. Så er det sagt.
    Hvorfor siger jeg nu det. Det er jo en super dårlig måde at promovere sin podcast på. Jeg siger det, fordi det er en vanvittig podcasts, der stikker i alle mulige retninger. Udgangspunktet for podcasten var at Kristian og jeg taler om, hvad det vil sige at være freelancer, men som i praksis ender i er et realityshow, der udspiller sig lørdag aften på vores altan med fyrværkeri og fest som lydkulisse.
    Vi brækker news, vi diskuterer (læs småskændes) drikker alverdens mystiske vine, putter børn, forklarer vores datter at vi ikke går med lance, når hun er i skole,  skriger af grin, kommer til at tale ned til nogle mennesker, alt imens vi forklarer og giver tips til freelance livet.
    Vi taler om priser, hvordan man efter mange år vel egentlig slet ikke er freelancer mere, men nærmere selvstændig, hvordan man starter ud, får kunder og om det skal være en passion eller et job at være freelancer. Overraskende nok er vi heller ikke enige her.
    Så som sagt, du skal have tålmodighed, have lyst til at være en flue på væggen i vores parforhold, og blive klogere på dårlige vine samt freelance begrebet. Hvis du alligevel tænker, jamen så stik mig det dog. Så kan du lytte med her.
    Og som altid, kan du donere i kassen, hvis du fik noget ud af det.
    Kærligst Mille
     #dendigitalenomade
    Skal du have alle fordelene i mit netværk, så meld dig til nyheder her. Denne uge får du gratis timer i et podcast studie i KBH, hvis du selv har drømmen om at lave podcast.
    https://www.digitalnomadliving.dk/jeg-goer-dig-remote-meld-dig-til-her/
    1 hr 29 min

About Den Digitale Nomade

From the publisher's feed

Speak og voice over til dit brands identitet