Som børnehjemsbarn i Chile blev Marco hverken set, hørt eller elsket. Så det banale svar på, hvorfor han larmer med sit kunstneriske virke, vil være, at det alene er for at få opmærksomhed. I denne episode dykker vi ned i det, der driver Marco Evaristti. Og det kommer både til at handle om hykleri, politik, krig og censur. Men også om den lille forældreløse dreng, som blev til en råbende mand med dybe traumer. 

"Der findes en sødme i det, der gør ondt". Sådan lyder en af linjerne i det digt af Marco, denne episode tager udgangspunkt i. Og han følger op med at udtrykke et ønske om at suge blod fra levende mennesker og at kysse selveste djævelen på panden. Han mener ligefrem, at det er frækt. Det bliver en samtale om synd, begær, smerte, frygt og længsel. Om at tvivle, at vakle, at falde og at være misundelig på de troende. Det bliver i det hele taget umuligt at komme udenom Gud. 

Marco gør med sit nyeste kunstprojekt, BIOBRIDGE sig selv til mellemmand på et marked, hvor menneskelig desperation er overskrift for både udbud og efterspørgsel. Det handler om ulovlig handel med organer. Om ulighed, hykleri, dobbeltmoral, ansvar, etik og samvittighed. Men det handler mest om strukturer. Og måske også om at rykke tættere sammen. For som Marco siger: "I sidste ende er vi alle sammen resultater af, at Adam og Eva kneppede." 

Marco føler sig fremmed. Og han kender både flugten og tilflugten særdeles godt. Både den helt konkrete - men også den mere åndelige. I denne første episode bliver spaden stukket direkte ned i den eksistentielle ensomhed. Der, hvor det gør ondt. Men måske også der, hvor selve skaberkraften bor.