Den Grønne Sofa - en podcast fra NIRAS

Den Grønne Sofa - en podcast fra NIRAS

Download on the App Store

Den Grønne Sofa - en podcast fra NIRAS episodes

  • Mellem magt og miljø: Hvor meget kan en miljøminister flytte – og hvem svinger egentlig taktstokken i den grønne omstilling? – Gæst: Kirsten Brosbøl

    ”Politik er halen, ikke hunden.” Sådan lyder vores gæst, Kirsten Brosbøls, yndlingscitat fra Barack Obama om samspillet mellem borgere og lovgivere.

    For hvor meget kan politikerne egentlig flytte i den grønne omstilling? Hvilken rolle spiller virksomheder og et stærkt civilsamfund? Og hvad sker der, når økonomiske modeller og hensynet til natur, biodiversitet, rent drikkevand og klima skal gå op i en højere enhed? 

    Til at kaste lys over disse spørgsmål har vi inviteret forhenværende miljøminister Kirsten Brosbøl i studiet. Hun var medlem af Folketinget i 14 år og miljøminister fra 2014 til 2015. Siden har hun arbejdet med grøn omstilling uden for Christiansborg, og i dag er hun forperson for Klimaskovfonden og bestyrelsesleder i Tænketanken Brundtland. 

    Med sine erfaringer både fra Christiansborg og fra arbejdet med grøn omstilling uden for det politiske system giver hun sit perspektiv på, hvor magten og indflydelsen ligger – og hvad der skal til for at skabe forandring.

    Lyt med, når værter Jens Priergaard og Anja Wejs har endnu en perspektivrig samtale, som denne gang kommer omkring Den Grønne Trepart, Klimaskovfonden, skovrejsning, klimabidrag og spørgsmålet om, hvordan prisen på et fuglefløjt mon bliver fastlagt?

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    51 min
  • Fra ‘urgency’ til ‘agency’: Hvordan giver vi unge mod på at forme fremtiden? – Gæst: Hans Ubbe Ebbesen, Engineer The Future

    Fra bekymring til handlekraft: Hvordan får vi unge til at se sig selv som fremtidens problemløsere? 

    En undersøgelse fra Engineer the Future viser, at 76 procent af børn og unge bekymrer sig om fremtiden Men hvordan omsætter vi bekymringen til handling? Og hvilken rolle spiller skolen, lærerne, virksomhederne og uddannelsessystemet? 

    I dette afsnit af Den Grønne Sofa taler Jens Priergaard og Anja Wejs med Hans Ubbe Ebbesen, direktør for Engineer the Future. Sammen udforsker de, hvordan vi kan give børn og unge modet og kompetencerne til selv at være med til at forme fremtiden. 

    Samtalen kommer omkring engineering som læringsmetode, teknologiforståelse, AI, matematik og naturfag – og ikke mindst behovet for at bygge bro mellem børn og unge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og resten af samfundet. 

    Lyt med og hør, hvorfor Hans Ubbe Ebbesen mener, at vi skal bevæge os fra “sense of urgency” til “sense of agency” – fra følelsen af, at noget haster, til troen på, at vi selv kan være med til at gøre noget ved det. 

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    46 min
  • Robotter, byggeri og digital suverænitet: En rundtur i ATV's mission labs – Gæst: Lia Leffland, ATV

    Kan teknologi gøre Danmark mere robust – både i den grønne omstilling og i en mere usikker verden? 

    For hvordan står det egentlig til med Danmarks teknologiske position i verden – og hvad skal der til, hvis vi fortsat vil være blandt dem, der udvikler og omsætter fremtidens teknologier?  

    For at gøre os klogere på det, får vi besøg af Lia Leffland, direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), til en samtale, der spænder fra kritiske teknologier, robotter og kvanteteknologi til forskning, innovation og behovet for større investeringer i europæisk teknologiudvikling. 

    Samtalen bevæger sig også ind i den grønne omstilling, hvor teknologi blandt andet kan bidrage til bedre klimatilpasning, mere regenerativt byggeri, øget genanvendelse og en mere ressourceeffektiv produktion. Samtidig diskuterer vi i studiet behovet for at styrke produktionen i Europa – både for at fastholde teknologisk knowhow og for at sikre større forsyningssikkerhed og resiliens i en mere usikker verden. 

    Det leder frem til spørgsmålet om digital suverænitet: Hvor afhængige er vi egentlig af teknologi fra især USA, og hvordan kan Europa mindske sin sårbarhed?  

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    41 min
  • Revolution eller reform? Hør om OK’s udvikling fra tankstationer til ladestationer – Gæst: Michael Løve, OK

    Hvordan omstiller man en virksomhed, der lever af at sælge brændstof – til at sælge strøm? Og hvornår er det en god forretning?

    I dette afsnit får Jens og Anja besøg af Michael Løve, administrerende direktør i OK. Det bliver til en samtale om en virksomhed midt i en omfattende transformation – fra kul og olie, siden benzin og diesel – og nu videre mod el og ladning.

    OK har i årtier haft fossilt brændstof som kerneforretning. Men da Michael Løve tiltrådte som direktør, pegede prognoserne på, at 30 procent af bilerne i Danmark kunne være elektriske i 2030 – men virkeligheden er gået endnu hurtigere.

    Hvordan omstiller man en stor virksomhed, når den gamle forretning stadig tjener pengene, og den nye endnu ikke gør? Hvad kræver det af ledelse, medarbejdere og investeringer at opbygge nye kompetencer og bryde med et mindset, der i mange år har været bygget på fossilt brændstof?

    Og så et centralt spørgsmål for den grønne omstilling: Er der brug for en revolution – eller er det reformer og en mere struktureret udrulning, der skal få det til at fungere i praksis?

    Lyt med og hør Michael Løves svar samt hans erfaringer med at lede en virksomhed gennem en svær transformation – og hvorfor han mener, at når man først ved, hvor udviklingen ender, skal man skynde sig derhen.

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    33 min
  • Kan grøn energi gøre Europa mere robust? – Gæst: Brian Vad Mathiesen

    Kan den grønne energiomstilling gøre Europa mere robust og styrke vores uafhængighed?

    Denne gang gæster Brian Vad Mathiesen podcasten til en samtale om, hvordan geopolitik, forsyningssikkerhed og grøn energiomstilling hænger tættere sammen end nogensinde før. Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

    Krigen i Ukraine, energikriser og Europas afhængighed af fossile brændsler har sat energipolitik øverst på samfundsdagsordenen. Hvorfor er mere vedvarende energi en oplagt del af løsningen – og kræver fremtidens energisystem helt nye måder at tænke energiplanlægning på?

    Samtalen kommer blandt andet omkring elnettet, fjernvarme, energieffektivitet, Power-to-X og Danmarks rolle som foregangsland i Europa. Samtidig diskuteres, hvordan vi skaber et energisystem, der både er grønt, robust og økonomisk bæredygtigt – og hvorfor den offentlige debat ofte overser de fremskridt, der allerede er sket.

    Lyt med i dette afsnit af Den Grønne Sofa og hør, hvorfor fremtidens energisystem handler om meget mere end at producere mere grøn strøm.


    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    53 min
  • Kan vi bygge inden for de planetære grænser? – Gæst: Per Heiselberg, CEBE

    Kan vi bygge inden for de planetære grænser?

    I dette afsnit af Den Grønne Sofa, som er optaget på Folkemødet 2026, møder Jens Priergaard og Anja Wejs Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet og programdirektør for det nye, 10-årige forskningsinitiativ CEBE (Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment). De tager fat på et af de helt store spørgsmål i den grønne omstilling: Kan vi fortsætte med at bygge de boliger, bygninger og den infrastruktur, som samfundet har brug for, uden samtidig at overskride klodens grænser?

    Bygge- og anlægssektoren står for et betydeligt forbrug af råstoffer og har stor påvirkning på klima, miljø, natur og biodiversitet. Samtidig er byggeri en grundlæggende forudsætning for moderne samfund. Hvordan løser vi det dilemma? Og hvad skal der til, for at fremtidens byggeri kan ske med langt mindre belastning af kloden?

    Undervejs diskuteres alt fra genbrugsmaterialer, biobaserede byggematerialer og robotteknologi til klimatilpasning, biodiversitet og fremtidens livscyklusvurderinger. Kan vi blive bedre til at udnytte den bygningsmasse, vi allerede har? Hvilken rolle skal genanvendelse spille? Og hvordan sikrer vi, at bæredygtighed handler om mere end blot CO₂?

    Lyt med i dette afsnit af Den Grønne Sofa og hør, hvorfor fremtidens byggeri ikke kun handler om at bygge nyt, men i lige så høj grad om at tænke anderledes


    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    40 min
  • Renover eller forklar - skal alt virkelig bevares? Klimakrav, byggeri og svære valg – Gæst: Rasmus Brandt Lassen, Dansk Industri

    Hvordan balancerer man behovet for at bygge med behovet for at reducere klimabelastningen? Byggeriet står for en betydelig del af verdens CO₂-udledning – men samtidig er sektoren også helt afgørende, hvis vi skal lykkes med alt fra klimatilpasning og energirenovering til fjernvarme, boliger og grøn infrastruktur. 

    I dette afsnit har Den Grønne Sofas faste vært Jens Priergaard besøg af sin gode kollega, ekspertisedirektør for bæredygtighed, energi og klima Peter Noyé, og sammen tager de imod Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri, hvor det bliver til en nuanceret samtale om byggestop, bygningsreglementer, energikrav og transformationen af den eksisterende bygningsmasse. Hvorfor giver det ikke mening bare at stoppe med at bygge? Hvornår skal vi bevare – og hvornår skal vi rive ned og starte forfra? Og hvordan sikrer vi, at fremtidens byggeri både bliver robust, fleksibelt og bæredygtigt?

    Samtalen kommer også omkring solceller på tage, EU’s bygningsdirektiv, energieffektivisering, lokale energifællesskaber, og den stigende kompleksitet i moderne byggeri: Er vi ved at overprogrammere vores bygninger? Og bliver fleksibilitet en af de vigtigste kvaliteter i fremtidens byggeri?

    Lyt med i dette afsnit af Den Grønne Sofa og hør, hvorfor den grønne omstilling handler om at bygge klogere, tænke mere langsigtet og turde stille spørgsmålet: Skal vi renovere, bevare eller forklare?

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    47 min
  • Danmarks 2030-klimamål bliver svært at nå – kan den grønne trepart ændre på det? – Gæst: Bo Jellesmark Thorsen, Klimarådet

    Hvordan accelererer vi udtagningen af lavbundsjorde? Hvorfor peger Klimarådet på markant højere afgifter som et nødvendigt incitament – og hvordan balancerer vi klima, biodiversitet og økonomi i fremtidens arealanvendelse?

    I dette afsnit besøger Den Grønne Sofa Klimarådet til en samtale med næstforperson Bo Jellesmark Thorsen om den grønne trepart og Danmarks klimamål.

    Samtalen tager udgangspunkt i Klimarådets seneste “Statusrapport”, hvori konklusionen er klar: Regeringens klimaindsats anskueliggør ikke længere, at 70-procentsmålet i 2030 nås, og medmindre vi skifter gear, vil udledningerne fra landbrug og landbrugsarealer være en central udfordring for indfrielsen af 2030-målet. Derfor er en central anbefaling fra Klimarådet i statusrapporten, at regeringen styrker implementeringen af allerede vedtaget klimapolitik, ikke mindst trepartsaftalen.

    Der bliver også dykket ned i skovens rolle: Skal vi prioritere produktionsskov eller urørt natur – og hvad giver mest effekt på klima og biodiversitet? Samtidig diskuteres det, hvordan målrettet skovrejsning kan adressere flere samfundsudfordringer på én gang, fra kvælstofreduktion til drikkevandsbeskyttelse. Endelig rettes blikket mod det strategiske hovedspørgsmål: Er den grønne trepart realistisk, eller kræver det politiske beslutninger, der rækker ud over den nuværende aftale?

    Lyt med og få et nuanceret indblik i, hvor Danmark står i dag, hvilke greb der mangler – og hvad der reelt skal til for at flytte noget i praksis.

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    46 min
  • Miljøet kender ikke kommunegrænser – KL's rolle i den grønne trepart - Gæst: Birgit S. Hansen

    I dette afsnit er podcasten rykket ud af studiet og ind hos KL i København, hvor Birgit S. Hansen gæster sofaen. Med en baggrund som mangeårig borgmester og nu central aktør i arbejdet med den grønne trepart giver hun et indblik i, hvad der i praksis skal til for at gennemføre det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største arealomlægningsprojekt. 

    Samtalen kredser om implementeringen af den grønne trepart: Hvordan omsættes nationale mål til konkrete planer i de 23 lokale treparter? Hvilken rolle spiller kommunerne som planmyndighed – og hvorfor er det netop dem, der sidder for bordenden, når landskabet skal gentænkes? 

    Der bliver sat fokus på de praktiske udfordringer: Mangel på kompetencer, pres på ressourcer, behovet for ny lovgivning – og ikke mindst nødvendigheden i, at alle parter bliver ved bordet. For hvad sker der, hvis tilliden brister? Og hvor realistisk er det at nå målene, når nogle områder allerede nu kæmper med at få kabalen til at gå op? 

    Lyt med i dette afsnit af Den Grønne Sofa og få et nuanceret billede af, hvor langt vi er kommet med den grønne trepart – og hvad der stadig mangler, før ambitionerne bliver til virkelighed. 

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    56 min
  • Mere natur – eller bedre natur? De svære valg i den grønne trepart – Gæst: Signe Normand

    I dette afsnit har Jens Priergaard og gæstevært Amanda My Madsen besøg af biolog og professor Signe Normand, der blandt mange nævneværdige titler og poster er forperson i Biodiversitetsrådet og professor ved Institut for Biologi - Økoinformatik og Biodiversitet på Aarhus Universitet.

    Samtalen kredser om, hvordan forskningen kan kvalificere debatten om fremtidens arealanvendelse, og hvad der egentlig skal til, hvis Danmark skal vende tabet af biodiversitet til fremgang. Samtalen kommer også ind på, hvorfor Danmark ligger i bunden i EU, når det gælder biodiversitet, og hvad forskellen egentlig er på “natur” og “biodiversitet”. 

    Vi dykker også ned i en central pointe i biodiversitetsforskningen: At natur ikke bare handler om flere grønne områder – men om størrelse, sammenhæng, varighed og kvalitet. Små og kortvarige initiativer kan være gode intentioner, men de gør sjældent en reel forskel for truede arter.

    Derudover diskuterer vi, hvad den grønne trepart faktisk kan levere for naturen. Kan den skabe mere natur – og endnu vigtigere: bedre natur? Og hvordan prioriterer man rigtigt mellem at skabe nye naturområder og at beskytte og genoprette de økosystemer, der allerede findes, men som i dag er under pres?

    Lyt med i dette afsnit af Den Grønne Sofa og få et forskningsbaseret perspektiv på biodiversitetskrisen og på de svære prioriteringer, der venter, hvis ambitionerne i den grønne trepart skal omsættes til natur, der faktisk virker.

    Vil du se mere?

    Så følg os på Instagram:  https://www.instagram.com/dengroennesofa/

    1 hr 10 min

About Den Grønne Sofa - en podcast fra NIRAS

From the publisher's feed

Den Grønne Sofa er en podcast om bæredygtighed, hvor vi inviterer en række eksperter ind til at tale om de mange forskellige emner og udfordringer, der findes i bæredygtighedens verden. Vi taler om…