Historiker Rasmus Wichmann og hans ekspertpanel giver historiske personligheder hjælp til at løse deres udfordringer. Med Kåre Nissen fra det Græske Testamente, Mikala Rosenkilde fra De Mystiske Dyr, samt ugens gæst: Michael Hawkins fra Unyttige Historiefacts!
Dilemma # 1
Kære brevkasse
Jeg er den dominerende hun i en flok højtudviklede aber. Vi har ikke opfundet kort, så jeg kan ikke sige præcis hvor. Vi har klaret os rigtig godt, ved at lære at gå fuldt oprejst på to ben, og ved at udvikle et primitivt sprog. Disse landvindinger har dog haft sin pris. Forleden, da vi samlede frugt, lagde én af de andre mærke til, at vi var færre end i sidste uge.
Og at det var nogle af de ældste, og mest grå, der manglede. Selv om vi stadigvæk er langt væk fra at lære at regne, så lagde han alligevel to og to sammen.
"Åh nej!" sagde han. "Vi skal alle sammen dø en dag!"
Flokken gik i panik, og kastede frugten fra sig.
Jeg fik dæmpet gemytterne ved at opfordre til et kæmpe bunkepul, men skaden var sket.
Nu taler de unge ikke om andet end at tage til udlandet og udvikle sig til en ny underart. Nogle er endda begyndt at have faste mager, og kun opfostre egne unger. Kan jeg gøre noget for at dæmpe effekten af den nye erkendelse om døden? Kunne man eksempelvis sige, at den ikke er endelig? For hvis ikke vi gør noget, så kunne det gå virkelig galt for den unge generation.
Hilsener: G.
Dilemma # 2
Kære brevkasse
Jeg har i mange år levet en nomade-tilværelse med min kone og børn. Det har ikke været omkostningsfrit, så da vi fik muligheden for at flytte til Jordan-dalen, så gjorde vi det.
Huset er meget højt belånt, og jeg er ikke ovenud begejstret for nabolaget.
De lokale er, ja, lidt til en side, og de har en dårlig indflydelse på mine døtre, synes jeg (det er ret uskyldigt når en lille pige siger "jeg vil giftes med dig, far", men ikke når de er voksne!)
Nu kom der så to fyre fra det højeste sted, og fortalte på et borgermøde, at hele byen ligger i et område med "forhøjet risiko for seismisk aktivitet." Det forstår jeg ikke en brik af, men boligens værdi er styrtdykket. Så, nu kommer det store spørgsmål: Skal jeg sælge, selv om jeg kommer til at miste en formue? Eller har jeg nogen mulighed for at få penge tilbage?
Hilsener: L.
Dilemma # 3
Kære brevkasse
Jeg er jurist, og er blevet bedt af senatet om at lave en uvildig undersøgelse af Julius Cæsars særlige militæroperation i Gallien. I de seneste år er der gået hvad der svarer til to legioner tabt i Armorica, samt udstyr for 50 talenter. Fremrykningen mod de gales landsby, er i mellemtiden sket med 1 cubitum om måneden.
Senatet er blevet spist af med historier om et hemmeligt gallisk våben og parthisk finansiering. Da jeg besøgte fronten, så jeg imidlertid en anden side af sagen:
Dødrukne legionærer, der var blevet beordret til at teste amforaer for trylledrik. Legionærer der ikke var blevet forsynet med hjelme. Våben tilbage fra de Puniske Krige. Lejre der skulle opføres uden slavearbejdskraft. Mangelfuld lægehjælp. Manglende udbetaling af jordlodder. Kost bestående af bønner, ost og flæsk. Brug af kvindelige legionærer, som resultat af den fejlslagne mobilisering. Jeg kunne skrive en hel rapport om den såkaldt partielle mobilisering. Så uorganiseret, så hastigt skete denne, at jeg konstaterede at to galliske oprørere havde infiltreret den første legions, tredje kohordes, anden manipels første centurie.
Kort fortalt: Hæren er en katastrofe, og jeg har en begrundet mistanke om at talenterne er gået til orgier og villaer på Capri, i stedet for til at udruste legionærer.
Min store frygt er at få publiceret rapporten. Hvis Cæsar får det mindste nys om rapporten før tid, så kommer jeg i Cirkus. Hvis den udkommer, så kan den ikke blot lede til et attentat på Cæsar, men til et oprør mod selve senatet. Så, hvad skal jeg gøre?
Vale, Anynimos
