Den nye rumalder

’Den Nye Rumalder’ lukker og slukker og i denne sidste udsendelse af programmet ser vært Thomas Schumann tilbage på de sidste par års store overskrifter fra rumfartens verden. Med som gæst er Andreas Mogensen, som også var med i allerførste udsendelse ’Den Nye Rumalder’, og Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent på DTU Space.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. I det sidste kapitel i vores rejse til planeterne er vi kommet ud, hvor det er koldt og mørkt. Vi er kommet til de to iskæmper, Uranus og Neptun, og længere ude endnu venter Pluto, som astronomerne ikke længere kalder en planet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Vi er nu kommet ud til gaskæmperne, og her møder vi Jupiter, den største planet i solsystemet, og Saturn, den smukkeste, med sine mange ringe og måner.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Denne gang handler det om to verdener, der engang har set ens ud, mens som gik hver deres vej; Mars, den røde planet, og Jorden, den blå.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Selvom rumsonder fra Jorden har besøgt alle planeterne, er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen og kaste lys over planeternes mysterier. I denne serie tager vi på en rejse med astrofysiker og forfatter Tina Ibsen til alle solsystemets planeter og nogle af de andre verdener derude. Vi lægger ud med Merkur og Venus; de to planeter tættest på solen. To verdener med ekstreme temperaturer og masser af mysterier.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rummet bliver stadig mere fyldt med rumskrot. Rummets stormagter spiller med musklerne og samtidig spæner USA og Kina afsted i et rumkapløb med en hastighed, vi ikke kender til i Europa. Det er på den baggrund, at Danmarks forsvarsattaché i Frankrig, H.K.H. Prins Joachim i denne uge inviterede repræsentanter fra den franske og danske rumsektor til Toulouse, for at lære hinanden bedre at kende og diskutere de udfordringer Danmark, Frankrig og Europa står over for i rummet. Vi ser på, hvordan det danske forsvar ser på rummets udfordringer, hvad det er for udstyr de sidder inde med hos det franske Space Command, og hvordan danske virksomheder hjælper med at holde øje med, hvad der foregår i det ydre rum. Medvirkende: Brigadegeneral og forsvarsattaché i Frankrig, Prins Joachim. Eva Berneke, direktør for Eutelsat. Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent for DTU Space. Alexander Grgic, direktør for space solutions hos Weibel Scientific. Philippe Adam, kommandør for det franske space command. Anders Friis, kommandør i Forsvarskommandoen. Kim Jesper Jørgensen, chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mars’ to måner kan have vand og kan være et oplagt sted at sende astronauter hen, men vi ved ikke meget om Phobos og Deimos, for der har kun været planlagt få missioner til de to små måner. Japan vil i 2024 sende en rumsonde afsted, som skal hente en jordprøve fra Phobos, som kan give os svaret på, hvor månerne kommer fra. Vi går i dybden med Phobos og Deimos og så forsøger vi at besvare et spørgsmål fra en lytter, som vil vide, hvor langt man er kommet med at fryse astronauter ned på lange rumrejser, så de ikke ældes eller svækkes på deres rejse. Vi lytter også til et lydprojekt i København, hvor cyklister og andre forbipasserende kan høre Jordens magnetfelt. Medvirkende: Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning ved Københavns Universitet. Hans Ramløv, professor i sammenlignende dyrefysiologi ved Roskilde Universitet. Klaus Nielsen, musiker og projektkoordinator på DTU Space.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

SpaceX har ikke penge nok til at hjælpe Ukraine med internetsatellitterne Starlink. Det skrev virksomheden til Pentagon, og samtidig bad SpaceX om, at den amerikanske stat giver tilskud. Selvom Elon Musk sidenhen har sagt, at de har trukket ønsket om tilskud tilbage, så har det skabt usikkerhed om hans støtte til Ukraine. Vi hører, hvad en ukrainer, som sender Starlink-antenner til frontlinjen, mener om de seneste udmeldinger fra Elon Musk, og vi undersøger, hvad det er for en magt, milliardæren har med sine internetsatellitter. Vi ser også på Europas nye rumraket, Ariane 6, som igen er forsinket, og spørger; har Europa virkelig brug for sine egne rumraketter? Senere handler det om det ikoniske Arecibo-radioteleskop, som man har valgt ikke at reparere, efter det for to år siden gik i stykker. Vi runder af med at se på, hvorfor det amerikanske militær er begejstrede for ideen om at sende militært isenkram og humanitært gods rundt om jorden med rumraketter. Medvirkende: Jeppe Nielsen, leder af boostergruppen og systemingeniør hos Copenhagen Suborbitals. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitets Space Center. Dimko Zhluktenko, grundlægger af fonden ’dzygaspaw’, som støtter Ukraines styrker med udstyr. Daniele Bjørn Malesani, astronom ved Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet & ved Radboud Universitet i Nijmegen

See omnystudio.com/listener for privacy information.

NASAs første test af vores forsvar mod asteroider er gået over al forventning. DART-rumsonden hamrede ind i Dimorphos med næsten 22.000 kilometer i timen og gav den dermed et skub, som ændrede asteroidens bane med 32 minutter. Det er overraskende meget, fortæller Line Drube, ph.D. på DTU Space. Vi dykker ned i, hvad det betyder for at beskytte Jorden mod asteroider. Vi hører også fra John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, som fortæller om en banebrydende opdagelse om Jupiters ismåne Europa; tæt på månen ser der ikke ud til at være nogen kraftig stråling, sådan som man hidtil har troet. Det vil gøre det nemmere i fremtiden at lande på månen og undersøge, om der er liv i de oceaner, der gemmer sig under Europas kappe af is. Senere ser vi på Kina, som investerer i ruminfrastruktur i Sydamerika, hvilket skaber bekymring hos USA. René Fléron, project manger på DTU Space, vurderer, at der kan være god grund til bekymring. Vi besvarer også et spørgsmål fra en lytter, som ville vide, hvordan det europæiske rumfartagentur (ESA) og Kina samarbejder på den kinesiske rumstation. Det har vi fået Karl Bergquist til at besvare; han er ESA-administrator for afdelingen for internationale forbindelser med ansvar for udviklingen af rumsamarbejdet med Kina. Vi runder af med at se på den nye opsendelsesdato for NASAs Artemis I mission sammen med Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus Ingeniøren.

See omnystudio.com/listener for privacy information.