Den Præhospitale Uddannelsespodcast

Den Præhospitale Uddannelsespodcast

By Præhospitalet U&K Region MidtHealth & Fitness
Download on the App Store

Den Præhospitale Uddannelsespodcast episodes

  • S3E18: ERC Guidelines 2025
    E3E18: ERC Guidelines 2025

    Hvad er nyt i ERC Guidelines 2025, og hvad betyder ændringerne for den præhospitale behandling af patienter med arytmier og hjertestop?

    I denne episode dykker vi sammen med Morten L. Aarboe, ledende overlæge i Uddannelse og Kvalitet, ned i de vigtigste ændringer og anbefalinger fra ERC Guidelines 2025 – med fokus på, hvordan de omsættes til praksis i Præhospitalet i Region Midt.

    Hør blandt andet om:
    • Nye anbefalinger for behandling af taky- og bradyarytmier
    • DC-konvertering, atropin og mulighederne for pacing
    • Kvalitet i hjertemassage, ventilation og luftvejshåndtering
    • Stødpads, energiniveauer og ændringer i defibrillering
    • Refraktære hjertestop, Vector Change og STRAT-DEFI-studiet
    • IV- og IO-adgang samt medicin under hjertestop
    • Fysiologiguidet HLR og anvendelsen i præhospital praksis
    • Nye overvejelser ved hypotermt hjertestop
    Episoden giver dig overblik over de vigtigste anbefalinger og deres betydning for den præhospitale hverdag.

    Materialer til episoden:
    Du kan hente de to algoritmer, der omtales i episoden, og finde materiale om genoplivning her:
    • Se algoritme for takykardi
    • Se algoritme for bradykardi
    • Se materialer om genoplivning


    Gæst: 
    Morten L. Aarboe - ledende overlæge i Uddannelse og Kvalitet, Præhospitalet, Region Midt

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]
    50 min
  • S3E17: Psykiatri - Juridiske dilemmaer
    S3E17: Psykiatri - Juridiske dilemmaer

    Hvad gør du, når en patient siger nej til behandling, men du vurderer, at vedkommende har brug for hjælp? Og hvornår må du egentlig handle uden patientens samtykke?

    I denne episode dykker vi sammen med jurist Lykke Leth ned i juraen i det præhospitale arbejde. 
    Med udgangspunkt i konkrete cases ser vi på situationer, hvor patientens selvbestemmelse, behandlingsbehov og sikkerhed mødes og hvor det kan være svært at vide, hvad man må, skal og kan gøre.

    Hør blandt andet om:
    • Informeret samtykke og patientens ret til selvbestemmelse
    • Hvornår en patient er habil eller inhabil
    • Hvornår Sundhedslovens § 19 kan anvendes
    • Forskellen på behandling uden samtykke og anvendelse af tvang
    • Hvornår psykiatriloven giver mulighed for tvangsindlæggelse
    • Hvad der gælder ved selvskade eller overdosis, når patienten afviser behandling
    • Nødret og nødværge i akutte situationer
    • Samarbejdet med bosteder
    IEpisoden giver dig et stærkere juridisk fundament til de svære situationer, hvor patientens ønsker og dit behandlingsansvar ikke umiddelbart peger i samme retning.

    Gæst:
    Lykke Leth - Jurist i Region Midtjylland

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]  


    Bemærk: I dette afsnit taler vi med jurist Lykke Leth. Podcasten kan ikke bruges som juridisk rådgivning, men skal lyttes til som en generel samtale om juridiske rammer og de forhold, man typisk bør inddrage i sine vurderinger.
    57 min
  • S3E16: Psykiatri – Personlighedsforstyrrelse med EN AF OS 2:2
    I denne episode fortsætter vi vores dyk ned i personlighedsforstyrrelser – denne gang med et stærkt personligt perspektiv.

    Du møder Ulla, som selv lever med emotionelt ustabil personlighedsstruktur (borderline), og som deler sin historie, sine erfaringer og sine refleksioner over at leve med diagnosen. 

    Episoden giver en praksisnær og nuanceret forståelse af, hvordan personlighedsforstyrrelser kan komme til udtryk i virkeligheden. Vi får indblik i de indre kampe, ambivalensen og de følelsesmæssige udsving, der kan præge hverdagen – og hvordan det kan opleves i mødet med det præhospitale personale.

    Fokus er på, hvordan intens følelsesmæssig uro, selvkritik og usikker selvopfattelse påvirker adfærd, relationer og evnen til at tage imod hjælp. Ulla beskriver, hvordan hendes følelser kan svinge hurtigt og voldsomt, og hvordan selvskade både kan fungere som en måde at håndtere indre smerte og som selvstraf. Samtidig får vi indsigt i den ambivalens, der ofte opstår – ønsket om hjælp og modstanden mod den på samme tid.

    Episoden sætter også fokus på mødet mellem patient og behandler: hvorfor patienter med personlighedsforstyrrelser kan reagere uforudsigeligt, og hvordan det kan vække frustration, usikkerhed og stærke følelser hos behandlere. Gennem Ullas fortælling får du konkrete perspektiver på, hvad der kan hjælpe i situationen – herunder betydningen af ro, tydelig kommunikation, tillid og relation.

    Derudover belyses vigtige temaer som:
    • Hvordan det opleves at leve med emotionelt ustabil personlighedsstruktur
    • Ambivalens og hurtige skift mellem at ville have hjælp og afvise den
    • Hvordan selvskade kan være et forsøg på at regulere intense følelser eller straffe sig selv
    • Hvorfor patienter kan reagere impulsivt og uden forudgående overvejelse
    • Betydningen af tidligere traumer og belastninger i personlighedsudviklingen
    • Hvordan relationer kan være præget af usikkerhed, behov for bekræftelse og frygt for at fejle
    • Hvorfor patienter kan fremstå meget forskellige – fra velfungerende til stærkt påvirkede
    • Hvad der kan skabe tryghed i det præhospitale møde, fx at sætte sig i øjenhøjde og skabe kontakt
    • Hvordan små skift, nye omgivelser og nye relationer kan være særligt udfordrende
    • Hvordan man som behandler kan navigere i komplekse situationer uden at blive trukket ind i følelsesmæssige reaktioner
    • Betydningen af kontinuitet, tydelighed og en rolig tilgang i kontakten
    Episoden giver et unikt indblik i den menneskelige side af personlighedsforstyrrelser og understreger, at adfærden ikke handler om manglende vilje, men om dybe indre konflikter og psykisk smerte. Samtidig får du konkrete refleksioner og greb, der kan styrke mødet med patienter i akutte situationer.


    Gæst: Ulla - Ambassadør fra EN AF OS
     
    Værter: 
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder 
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør 
     
    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os:  
    Tim Linde Nielsen – [email protected]  
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]  
    55 min
  • S3E15: Psykiatri – Personlighedsforstyrrelse 1:2
    S3E15: Psykiatri – Personlighedsforstyrrelse 1-2

    I denne episode dykker vi ned i personlighedsforstyrrelser sammen med psykiater Michael Nielsen. Vi ser på, hvad begrebet dækker over, hvorfor det er en kompleks og ofte misforstået patientgruppe, og hvordan personlighedsforstyrrelser kan komme til udtryk i den præhospitale kontekst. Episoden giver dig en praksisnær forståelse af de dynamikker, der er på spil hos patienter med personlighedsforstyrrelser, særligt emotionelt ustabil personlighedsstruktur.


    Fokus er på, hvordan indre følelsesmæssig uro, selvkritik og relationsmønstre kan påvirke patientens adfærd, og hvordan det kan opleves i mødet med præhospitalt personale. Vi arbejder med forståelsen af de psykologiske mekanismer bag hurtige skift i adfærd, selvskade og relationelle udfordringer. Michael Nielsen introducerer en model, der beskriver indre konflikter mellem selvopfattelse, selvkritik og behovet for tilknytning, og hvordan disse kan føre til både indadrettede og udadrettede reaktioner. Der er også fokus på, hvorfor patienter med personlighedsforstyrrelser kan vække stærke følelser hos behandlere, og hvordan man som præhospital behandler kan bevare ro, struktur og professionalisme i en situation præget af uforudsigelighed og følelsesmæssig intensitet.


    Hør blandt andet om:
    • Hvad personlighedsforstyrrelser er, og hvorfor de ofte opleves som komplekse
    • Hvor hyppige personlighedsforstyrrelser er i præhospital praksis
    • De overordnede typer af personlighedsforstyrrelser, herunder borderline
    • Hvordan tidlige relationelle erfaringer kan forme personlighedsudviklingen
    • Hvordan indre selvkritik, skam og ustabil selvopfattelse kan påvirke adfærd
    • Hvad splitting er, og hvordan patienter kan skifte hurtigt i deres opfattelse af andre
    • Hvorfor patienter kan reagere med både idealisering og devaluering af behandlere
    • Hvordan selvskade kan have forskellige funktioner, for eksempel regulering af følelser eller selvstraf
    • Hvordan stærke følelser som jalousi, misundelse og grådighed kan påvirke relationer
    • Hvorfor patienter kan være svære at hjælpe i klassisk forstand, og hvorfor det ikke handler om manglende vilje
    • Hvordan du som præhospital behandler kan arbejde med rolig, tydelig og konsistent kommunikation
    • Hvorfor det er vigtigt at undgå at blive trukket ind i følelsesmæssige reaktioner eller magtkampe
    • Hvordan frustration og usikkerhed hos behandleren er en naturlig del af mødet, og hvordan det kan håndteres

    Episoden giver dig konkrete perspektiver på, hvordan personlighedsforstyrrelser kan komme til udtryk i akutte situationer, og hvordan du som præhospital behandler kan møde patienten med tålmodighed, struktur og forståelse for de indre konflikter, der driver adfærden.

    Se billede af Pattern of madness

    Gæst: Michael Nielsen, psykiater

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]
    38 min
  • S3E14: Psykiatri - PTSD med EN AF OS 2:2
    S3E14: Psykiatri - PTSD med EN AF OS 2:2


    I denne episode dykker vi ned i PTSD sammen med Charlotte, som selv lever med PTSD. Hun fortæller åbent om hypervigilitet, dissociation, søvnproblemer, skam, behandlingsforløb og den konstante følelse af at være i alarmberedskab. Hun beskriver også, hvordan kroppen til sidst kollapsede efter flere år med overlevelsesmodus og et nervesystem, der aldrig fik ro.


    Episoden giver dig et praksisnært patientperspektiv på PTSD. Fokus er på, hvordan traumereaktioner kan opleves indefra, og hvordan selv almindelige situationer som ventetid, berøring, indkøb eller kontakt med andre mennesker kan føles truende og overvældende.


    Vi arbejder med, hvordan PTSD kan skabe afstand til kroppen, relationer og omgivelser, og hvordan symptomerne både kan vise sig psykisk og fysisk. Charlotte beskriver også, hvordan behandling, medicin og konkrete mestringsstrategier har hjulpet hende med gradvist at forstå sit nervesystem og skabe små mentale frirum i hverdagen.

    Hør blandt andet om:

    • Hvordan PTSD kan udvikle sig over flere år uden at blive opdaget
    • Hvordan hypervigilitet, søvnproblemer og konstant alarmberedskab kan påvirke hverdagen
    • Hvordan kroppen kan reagere med smerter, uro, kollaps og fysiske symptomer
    • Hvordan dissociation og følelsen af at være adskilt fra kroppen kan opleves
    • Hvorfor berøring, ventetid og mange mennesker kan føles truende
    • Hvordan mødet med sundhedsvæsenet kan opleves, når man føler sig fanget eller uden kontrol
    • Hvorfor tydelig kommunikation og rolige forklaringer kan skabe tryghed præhospitalt
    • Hvordan præhospitalt personale kan hjælpe ved at italesætte det, de observerer
    • Hvordan behandling, medicin og mestringsstrategier kan hjælpe med at skabe mere ro i nervesystemet
    • Hvordan PTSD kan påvirke identitet, selvforståelse og følelsen af skam

    Episoden giver dig konkrete perspektiver på, hvordan PTSD kan opleves fra patientens side, og hvordan mødet med sundhedsvæsenet kan få stor betydning, når patienten føler sig set, forstået og mødt med ro og tydelighed.

    Charlottes musik kan du finde her

    Gæst: Michael Nielsen, psykiater

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]
    39 min
  • S3E13: Psykiatri - PTSD 1:2
    S3E13: Psykiatri - PTSD
    I denne episode dykker vi ned i PTSD sammen med psykiater Michael Nielsen. Vi ser på, hvordan traumatiske oplevelser kan sætte sig i både krop og psyke, hvorfor nervesystemet kan forblive i konstant alarmberedskab, og hvordan patienter med PTSD kan opleve verden som uforudsigelig og farlig længe efter traumet er overstået.

    Episoden giver dig en praksisnær forståelse af PTSD i den præhospitale kontekst. Fokus er på, hvordan traumer kan genaktiveres gennem lyde, lugte, berøring og situationer, og hvordan du som præhospital behandler kan skabe ro, tryghed og tydelighed i kontakten med patienten.

    Vi arbejder med, hvordan PTSD kan påvirke både adfærd, relationer og kroppens alarmsystem, og hvorfor patienter kan reagere med hypervigilitet, dissociation eller undgåelsesadfærd. Michael Nielsen beskriver også, hvorfor det sjældent hjælper at presse patienten til at tale om traumet akut, og hvorfor rolig kommunikation, tydelig identifikation og respekt for patientens grænser er afgørende i mødet.


    Hør blandt andet om:
    • Hvordan PTSD kan opstå efter livstruende eller ekstremt belastende oplevelser
    • Hvordan kroppen og nervesystemet kan “huske” traumet gennem sanser og kropslige reaktioner
    • Hvordan dissociation og frysreaktioner kan vise sig præhospitalt
    • Hvorfor patienter med PTSD ofte er i konstant alarmberedskab og scanning af omgivelserne
    • Hvordan lyde, lugte, berøring eller miljøer kan genaktivere traumatiske minder
    • Hvorfor du som præhospital behandler bør undgå at få patienten til at genfortælle traumet akut
    • Hvordan rolig kommunikation, langsomme bevægelser og tydelig identifikation kan skabe tryghed
    • Hvorfor respekt for berøring og patientens grænser er særligt vigtigt ved PTSD
    • Hvordan PTSD kan ligne andre tilstande, herunder dissociation, abstinenser eller neurologiske symptomer
    • Hvorfor supervision og kollegial bearbejdning også er vigtigt for præhospitalt personale efter voldsomme hændelser

    Episoden giver dig konkrete perspektiver på, hvordan PTSD kan påvirke patienter i akutte situationer, og hvordan du som præhospital behandler kan møde patienten med ro, tydelighed og forståelse for det overbelastede nervesystem.

    Charlottes musik kan du finde her


    Gæst: Michael Nielsen, psykiater

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]
    24 min
  • S3E12: Psykiatri - Angst med EN AF OS 2:2
    I denne episode dykker vi ned i angst sammen med Jane, som selv lever med angst, autisme og depression. Hun fortæller åbent om den indre uro, katastrofetankerne, frygten for at gøre noget forkert og hvordan angst kan fylde enormt meget, uden nødvendigvis at kunne ses udenpå.

    Episoden giver dig et praksisnært patientperspektiv på angst. Fokus er på, hvordan angst kan opleves indefra, hvordan kroppen og tankerne påvirker hinanden, og hvordan tidligere livserfaringer kan sætte sig som en vedvarende frygt for at blive afvist eller forladt.

    Vi arbejder med, hvordan angst kan komme til udtryk i sociale relationer, hvordan panikken kan opleves usynligt for omgivelserne, og hvordan mestringsstrategier, medicin og forståelse kan skabe lidt mere ro og handlemulighed i hverdagen.


    Hør blandt andet om:
    • Hvordan angst kan være til stede i mange år uden at blive genkendt
    • Hvordan katastrofetanker og frygt for at gøre noget forkert kan fylde i sociale relationer
    • Hvordan panikanfald også kan foregå “indeni”, uden tydelige ydre tegn
    • Hvordan tidligere oplevelser med afvisning kan præge angstreaktioner senere i livet
    • Hvordan kroppen kan føles urolig, opløst eller ude af kontrol under angst
    • Hvordan medicin, struktur og mestringsstrategier kan skabe et lille mentalt råderum
    • Hvordan konkrete mestringsstrategier kan hjælpe med at skabe jordforbindelse
    • Hvordan du som præhospital behandler kan hjælpe gennem ro, tydelighed og fysisk grounding
    • Hvorfor det kan være hjælpsomt at italesætte, at patienten har et angstanfald
    • Hvordan angst og frygt kan ligge på et kontinuum og påvirke hverdagsfunktion og relationer


    Episoden giver dig konkrete perspektiver på, hvordan angst kan opleves i praksis, og hvordan mødet med et roligt og forstående sundhedspersonale kan være med til at skabe tryghed og mindske følelsen af at stå alene.


    Gæst: Jane – Ambassadør fra EN AF OS

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected] 
    36 min
  • S3E11: Psykiatri - Angst 1:2
    I denne episode dykker vi ned i angst sammen med psykiater Michael Nielsen. Vi ser på, hvordan angst kan udvikle sig fra almindelig stress og frygt til en tilstand, hvor både psyke og krop konstant er i alarmberedskab, og hvordan du som præhospital behandler kan møde patienten roligt, trygt og fagligt.

    Episoden giver dig en praksisnær forståelse af angst, panikanfald, undgåelsesadfærd og hyperventilation. Fokus er på den akutte præhospitale virkelighed, hvor patienten ofte oplever meget voldsomme symptomer og kan være overbevist om, at noget alvorligt somatisk er galt.

    Vi arbejder med, hvordan angst kan opleves indefra, hvorfor kroppen reagerer så voldsomt, og hvordan angst kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Samtidig ser vi på, hvordan du som behandler både skal kunne udelukke somatiske årsager og nænsomt åbne samtalen om angst uden at afvise patientens oplevelse.


    Hør blandt andet om:
    • Hvordan stress kan udvikle sig til angst
    • Hvordan panikanfald og hyperventilation kan opleves
    • Hvorfor angst både påvirker psyke og krop
    • Hvordan angst kan koble sig til bestemte situationer, steder eller tanker
    • Hvordan undgåelsesadfærd gradvist kan indskrænke patientens liv
    • Forskellen mellem almindelig frygt og patologisk angst
    • Hvorfor mange patienter med angst oplever fysiske symptomer og frygt for alvorlig sygdom
    • Hvordan du som præhospital behandler starter med det somatiske og derefter åbner samtalen om angst
    • Hvordan ro, vejrtrækning og kropslige teknikker kan hjælpe patienten
    • Hvornår angst kan kræve yderligere behandling eller indlæggelse
    • Hvorfor benzodiazepiner bør anvendes med stor forsigtighed

    Episoden giver dig konkrete redskaber til at møde patienter med angst med faglig ro, tydelig kommunikation og forståelse for, hvordan tilstanden opleves indefra.

    Gæst: Michael Nielsen, psykiater

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected] 
    27 min
  • S3E10: Psykiatri - Bipolar affektiv sindslidelse med EN AF OS 2:2
    S3E10: Psykiatri - Bipolar affektiv sindslidelse med EN AF OS 2:2

    I denne episode dykker vi ned i bipolar lidelse sammen med Thomas, som selv lever med bipolar affektiv sindslidelse. Han fortæller åbent om hypomani, depression, søvn, arbejde, relationer og det svære ved selv at opdage, når stemningslejet begynder at skifte.

    Episoden giver dig et praksisnært patientperspektiv på bipolar lidelse. Fokus er på, hvordan udsvingene kan opleves indefra, og hvordan omgivelserne ofte bliver de første til at opdage, at noget har ændret sig.
    Vi arbejder med, hvordan hypomani kan føles både energifyldt og destruktivt, og hvordan depression kan lukke funktionsevnen næsten helt ned. Thomas beskriver også, hvad der har hjulpet ham i hverdagen: søvn, struktur, relationer, træning, musik og det at gøre ting, man ved gør én godt, også når man ikke kan mærke glæden endnu.

    Hør blandt andet om:
    • Hvordan bipolar lidelse kan opleves indefra
    • Hvordan hypomani kan påvirke energi, søvn, impulser og dømmekraft
    • Hvordan depression kan påvirke funktionsevne, relationer og selvopfattelse
    • Hvorfor omgivelsernes observationer kan være afgørende
    • Hvordan stemningsregistrering kan skabe overblik over udsving
    • Hvorfor søvn og rutiner kan være centrale mestringsstrategier
    • Hvordan du som præhospital behandler kan møde patienten roligt, menneskeligt og uden at overtage stemningen
    • Hvorfor det kan hjælpe at møde patienten “i det grå” med ro, håb og forståelse
    Episoden giver dig konkrete perspektiver på, hvordan bipolar lidelse kan se ud i praksis, og hvordan en kort præhospital kontakt kan få stor betydning, når patienten føler sig set, hørt og mindre alene.

    Gæst: Thomas - Ambassadør fra EN AF OS

    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]
    38 min
  • S3E9: Psykiatri - Bipolar affektiv sindslidelse 1:2
    S3E9: Psykiatri - Bipolar affektiv sindslidelse 1:2

    I denne episode dykker vi ned i bipolar lidelse sammen med psykiater Michael Nielsen. Vi ser på, hvordan sygdommen kan få patientens stemningsleje til at svinge mellem dyb depression, mani og blandingstilstande, og hvordan det kan påvirke adfærd, dømmekraft og risikovurdering i den præhospitale kontekst.


    Episoden giver dig en praksisnær forståelse af bipolar lidelse, hypomani, mani og blandingstilstande. Fokus er på den akutte præhospitale virkelighed, hvor patienten kan fremstå både energifyldt, kreativ, impulsiv, irritabel eller svært depressiv, og hvor det kan være vanskeligt at skabe kontakt og motivere til behandling.


    Vi arbejder med, hvordan mani kan opleves indefra, hvorfor patienter i maniske faser ofte ikke oplever sig selv som syge, og hvordan hurtige stemningsskift og manglende søvn kan udvikle sig til en farlig tilstand. Samtidig ser vi på, hvordan bipolar lidelse kan være forbundet med øget selvmordsrisiko, særligt ved blandingstilstande.


    Hør blandt andet om:
    • Hvad bipolar lidelse er, og hvordan stemningslejet kan svinge mellem depression og mani
    • Hvordan hypomani og mani kan påvirke søvn, impulskontrol og dømmekraft
    • Hvorfor patienter i maniske faser ofte ikke oplever behov for behandling
    • Hvordan blandingstilstande kan øge risikoen for selvmord
    • Hvordan mani kan føre til grænseoverskridende og risikofyldt adfærd
    • Hvorfor realitetskorrigering ofte skaber modstand og bryder kontakten
    • Hvordan du kan skabe kontakt gennem ro, nysgerrighed og korte sproglige greb som “papegøje-teknikken”
    • Hvornår mani og bipolar lidelse bliver indlæggelseskrævende

    Episoden giver dig konkrete redskaber til at møde patienter med bipolar lidelse med større forståelse for sygdommens dynamik, samtidig med at du bevarer din faglige vurdering og opmærksomhed på risiko, sikkerhed og behov for behandling.


    Gæst: Michael Nielsen, psykiater


    Værter:
    Tim Linde Nielsen, ambulancefaglig vejleder
    Jakob Thøger Jensen, ambulanceinstruktør

    Ved kommentarer til afsnittet eller inputs til emner til den kommende sæson er I velkomne til at kontakte os: 
    Tim Linde Nielsen – [email protected] 
    Jakob Thøger Jensen – [email protected]
    17 min

About Den Præhospitale Uddannelsespodcast

From the publisher's feed

Podcasten er lavet med henblik på at kompetenceudvikle ST- og ambulancepersonale i Region Midtjylland. Udarbejdet af den digitale læringsgruppe, afdelingen for Uddannelse & Kvalitet i…