Hævn og retfærdighed

Hvorfor bliver der slået? Og hvordan rammer det ofrene?

Rasmus og Oliver er hovedpersoner i dette afsnit, hvor de fortæller om de grove og meningsløse  gruppeoverfald, de blev udsat for - den ene på en cykelsti i København, den anden i en gyde i Skive - og om de lange og tunge eftervirkninger, det har haft. Psykisk og fysisk.

Den tilfældige vold er en del af de unge mænds verden, når de færdes i byen. De ved den findes - og de indretter sig efter den, når de bevæger sig rundt i byen, fortæller de tre venner fra Odense.

Forældre til ofre fortæller om deres oplevelser med konsekvenserne 

Adfærdsforskeren Lasse Liebst beskriver det, han kalder den "predatoriske vold" i natttelivet - altså rovdyrvolden - som retter sig mod sagesløse ofre. Bistandsadvokaten Helle Hald fortæller om sine erfaringer med de unge mandlige ofre, der har svært ved at tale om volden.

Følelser er på spil. Konkurrence kan kamme over i aggressioner.

Når unge mænd dyrker sport ligger volden lige under overfladen. Voldelige konfrontationer, der ville give fængselsdomme, hvis de foregik på gaden, bliver i sportens verden klaret efter skrevne og uskrevne love. Men derfor kan volden godt sætte sig hos ofrene. 

Mød fodbolddommeren, ishockeyspillerne og den unge forboldtræner.

Er vold en mandeting?

I denne episode, Er vold en mandeting? undersøger vi, hvordan vi som samfund ser på det mandlige voldsoffer.

Vi har svært ved at acceptere at unge mænd kan være voldsofre. For hvorfor slog de ikke igen?  

Der er kæmpe forskel på, hvordan vi opfatter vold mod mænd og vold mod kvinder. Mænd har pligt til at forsvare sig selv, synes vi.  

Vi taler også med de unge mænd om, hvilke forventninger der er til dem - både fra samfundet, de nære omgivelser og ikke mindst fra dem selv. Man skal helst ikke tabe et slagsmål – at stikke af er ikke ærefuldt – og så skal man kunne beskytte sin kæreste, når det gælder.  

Mød fem unge mænd, to forældre og en ekspert, der blandt andet forklarer, at drenge – langt oftere end piger – bruger vold som kommunikationsform – helt fra børnehavealderen.

Hør hvordan det foregår, når du anmelder en voldsforbrydelse.

Hvis du har været udsat for vold, så gå til politiet og fortæl om det.

Det er ikke sikkert, at der kommer noget ud af det. Men der er en måde at få det talt igennem på. Og at få samfundets anerkendelse af, at du har været udsat for noget, der er galt. Det er en lettelse, siger de, der har prøvet det.

I denne podcast episode kan du høre om, hvordan det foregår, når man bliver afhørt af politiet i forbindelse med en voldssag. Om hvorfor det er godt at få en bistandsadvokat – det koster ikke noget. Og om hvordan, det kan foregå, hvis din voldssag kommer i retten.

Her er også en venlig påmindelse til de pårørende – for eksempel far og mor – om måske at holde sig lidt i baggrunden – i forbindelse med politianmeldelse af en retssag.

Hatecrimes

Episoden handler om hatecrimes mod unge bøsser og queerpersoner.

Tre unge mænd fortæller om den vold de er blevet udsat for på grund af deres seksualitet, udstråling og kønsidentitet - og hvordan de dealer med det.

Vi møder Frederik, som blev slået ned under Copenhagen Pride. Det var første gang han mødte volden. Vi møder Nikolaj - som har kendt den siden teenageårene - og som nu er blevet aktivist. Og vi møder designeren Frederik Taus - som argumenterer for, at man skal ignorere idioterne.

Vi møder også Frederiks Taus far, Søren Munk. Han er vred og frustreret over det, hans søn bliver udsat  - en gang var det endda for øjnene af ham. Han har forvandlet sig til forældreaktivist.