Fra en ekstremt kedelig finale. Fin sæson. Forudsigelig afslutning. Tusind tak fordi I har lyttet med. Jeg er tilbage før I ved af det. Medmindre I tror det er i næste uge. For der er jeg ikke.
Paradise skal ses sammen med folk. Det vil jeg gå til valg på. Jeg ved bare ikke helt endnu hvilket parti der vil køre med den slags som mærkesag. Men i hvert fald, var der TV-stue i København, hvor jeg så afsnittet med den gode Bachelor Amalie.
Av i mavselavsen for en omgang, hva. Det eventyr kunne næsten ikke skrives grimmere. Men vi er nu klar til at rulle ind i finaleugen. Sean i bus og Theis på ladcykel.
Ja... Han fortsætter med at køre sin bus med taktiske idioter lige derhen, hvor han vil. Spændende, om det når at blive opdaget, inden næste uge hvor det hele afgøres.
Ikke århundredets bedste afsnit vi får serveret i dag, må man bare sige. Der er dog en enkelt 'bærer den af' og ellers er det blevet mere taktisk end nærmest nogensinde.
Ja. Intet mindre. Så er der så også alle de andre, som et par måneder senere begynder at snakke om det, jeg har fortalt om i månedsvis. Sådan er det. Jeg er ikke bitter. Jeg kan nemlig skille det taktiske fra det personlige.
16 min
About Der' brev!
From the publisher's feed
En podcast hvor en mand, udenfor målgruppen, ser et fjernsynsprogram og snakker med sig selv om det bagefter. Måske ringer han til dem, der er med? Måske gør han ikke. Helt ærligt. Jeg skriver jo den…
her tekst, inden jeg har optaget første afsnit. Hvordan vil I have, jeg skal vide, hvad der kommer til at ske? Og hvad er det for et åndsvagt samfund, efterhånden, at jeg skal stå her og varedeklarere.
Prøv at lyt. Er du underholdt, så bliv ved. Og kan du ikke li' det, så finder du min adresse, mine forældres arbejdsplads, og så begynder du at chikanere både mig og dem med, hvad det er for noget lort, jeg har gang i.