Det har længe været diskuteret i hvor høj grad fx det at
aflevere en skriftlig opgave er et reelt udtryk for den studerendes færdigheder
og kompetencer. Med generativ kunstig intelligens forstærkes denne udfordring
og Peter Wick, uddannelseskonsulent fra TEACH på KU, argumenterer i dette
afsnit af det Digitale Dilemma for en gentænkning af vores eksamensformater.
Det kommer der en spændende samtale ud af, hvor vi blandt andet kommer omkring
forskellen på bedømmelse af læring i forhold til bedømmelse for
eller som læring, hvordan vi konkret kan udforme nye eksamener og om det
er overhovedet kan lade sig gøre?
Artiklen som er afsæt for samtalen hedder ”Eksamener på
universiteterne bør gentænkes” og er skrevet af Peter Wick og Annika Büchert
Lindberg.
Afsnittets gæst er som nævnt Peter Wick, vores faste ekspert
er Ove Christensen og vært er Anders S. Nielsen.
Podcasten produceres af Institut for AI og Teknologi i
Uddannelser, Københavns Professionshøjskole. Intro: Tokyo Cafe af Tvari