Det ender godt

Vi er nået til vejs ende. Hvis ikke du tager andet med dig, så håber jeg at du har fået med at

1. Alle følelser er velkomne - de har vigtig info til os.
2. Det er ikke meningen, at vi skal kunne klare alt selv, men det er heller ikke meningen at vores nærmeste skal kunne hjælpe os med at bryde vores mønstre og håndtere vores traumereaktioner. Terapi hjælper med at genetablere kontakten til os selv og andre.
3. Terapi/selvudvikling som ikke involverer krops og nervesystem, kommer du ikke langt med. Og du kan ikke tage dig sammen til at få det bedre. Tålmodighed og egenomsorg er vejen frem.

Tak for denne gang og tak for at lytte med.

Husk at jeg blogger på www.sharangka.dk, hvor du også kan skrive dig op til mit nyhedsbrev og så er jeg også på Insta.

Hvis du er vokset op ligesom mig, så kender du en god håndfuld, som enten er lykkedes med at tage sit eget liv eller har prøvet på det.

Hvis du er vokset op ligesom mig, så tror du måske at det er “normalt”.

At det bare er en del af livet - alle lider - det er præmisens. Sådan er det vel bare.

Men sådan er det ikke bare. Det er et udtryk for at folk har det dårligt, når de går og drømmer om at tjekke ud, forsøger på det eller lykkedes med det.

Og tro det eller ej. Det er faktisk muligt at leve et liv, hvor man ikke er så fuld af svære følelser at man overvejer at gøre det forbi.

Det kan være vildt svært at være sammen med andre mennesker, fordi der hele tiden opstår drama. Drama, set med en psykologisk linse, handler om mennesker, der tager for lidt eller for meget ansvar og så handler det om mennesker, der er kontrollerende, peger fingre og taler grimt til andre.

Drama, er noget, der opstår i nogle kredse, mere end i andre, men det er et tillært mønster, som du heldigvis kan aflære dig igen.

Det er en svær beslutning om man skal arbejde på sine relation til familien eller gå no contact og det er kun dig, der ved, hvad der er rigtigt for dig.

Mange af os er vokset op med en fortælling om, hvad en "rigtig" tamiler er og resultatet har været at vi føler os som outsidere, der ikke rigtig passer ind. Vi kan føle at vi har skuffet vores forældre og også at alle andre på en eller anden er bedre end os - både til det dér med livet og også til at være tamilske.

Det er rigtig ærgerligt, for det betyder at mange isolerer sig, fordi det er så triggering at være sammen med andre tamilere og man både sammenligner sig selv med andre og er blevet overfølsom over for kritik.

Forestillingen om, hvad en rigtig tamiler er og hvordan man bør leve sit liv er heldigvis noget vi kan arbejde med og jeg synes, vi skulle prøve at udvide den og gøre plads til os alle - uanset vores livsvalg, livsstil og identitet (alt det, der ikke har at gøre med at være tamilsk).

Ugens episode er et biksemadsafsnit, som kommer lidt omkring grænser, community og terapi i forskellige konstellationer.

Smerte, sorg, tab, bitterhed, vrede. Der er mange ord, som kan beskrive de følelser, der dukker op, når os, der voksede op med meget, meget strenge regler for "god opførsel" ser, hvordan yngre generationer lever med meget lempeligere regler.

Når følelserne dukker op, er der mange, som prøver at skubbe dem væk og forklare sig selv, hvorfor det er fjollet med de følelser - men faktum er at de er der, fordi der er noget, der gjorde ondt og som stadig fylder. Selvom der er gået mange år.

Den eneste måde at få dem til at fylde mindre på, er ved at kigge på dem med kærlige øjne, give dem noget plads og forsøge at forstå, med hele sit system, at vi godt på samme tid kan være kede af det, vi oplevede, være taknemmelige for alt det, vores forældre gjorde for os og unde de unge at de har fået mere frihed. Vi kan godt gøre plads til smerten uden at lade det gå ud over de ældre eller yngre.

Det er en vigtig del af min identitet, at jeg er tamiler - og alligevel bliver jeg utryg og nervøs omkring andre tamilere. Det kender du måske også? For mig handler det om, at jeg er vokset op og altid fik at vide, at jeg ikke var god nok, jeg blev sammenlignet med andre og jeg kunne slet ikke være i den sladderkultur, der var. Hvad med dig?

Girafsprog er en bestemt måde at kommunikere på, som centrerer respekt og omsorg for hinanden. Det er en kompetence, som kan læres og hjælper både dig og dem, du holder af med at konflikte på en konstruktiv måde og få et bedre forhold til hinanden.

Klar til terapi? Book din tid på www.sharangka.dk

Hvis du vælger IKKE at gå no contact med din familie og andre utrygge grupper, så har du brug for overlevelsesstrategier, så du ikke crasher. Rule number 1 er at du ikke behøver at være "høflig". Du må gerne takke nej til arrangementer, komme senere, gå tidligt, gemme dig på toilettet - whatever it takes for at bevare relationen uden at miste dig selv.

Vil du starte i terapi?

Book en tid på www.sharangka.dk