De sidste 20 år har jeg set på sten. Rigtig, rigtig mange sten. Og jeg er ret sikker på, at olivin er mit yndlings-mineral.

Og nej, det er ikke oliven, som er den stenfrugt, der vokser på træer, selvom de godt kan ligne hinanden lidt på farven og deraf navnet.

Olivin (udtales: oliˈviˀn) er et gulgrønt mineral, der består af magnesium, jern og silicium, og det udgør størstedelen af Jordens kappe (den del der ligger imellem skorpen og kernen).

Men at være det mest almindelige mineral på Jorden gør ikke olivin mindre spændende. Tværtimod, hvis du spørger en geolog som mig med forkærlighed for ældgamle sten og bjerge.

Kemisk set består olivin af en blanding af to slags mineraler: Ét, der består mest af magnesium og kaldes forsterit, og ét, der består mest af jern og kaldes fayalit.

Man kan sige, at forsterit og fayalit er to yderpunkter (endeled) på en kemisk skala, og olivin ligger et sted på skalaen imellem dem, alt efter, hvor meget magnesium eller jern der er i.

Bjergarter, der hovedsageligt består af mineralet olivin, kaldes peridotit, og det er netop denne bjergart, som udgør omkring 80 procent af Jordens volumen i form af kappen.

Selvom olivin teknisk set er det mest almindelige mineral på vores planet, så er det faktisk relativt sjældent, at man finder det her ved overfladen.

Det skyldes, at olivin kun er stabilt ved høje temperaturer og tryk, og derfor nedbrydes (forvitrer) det let ved Jordens overflade, når det kommer i kontakt med vejr og vind.

Denne effekt har faktisk betydning for klimaet, fordi over rigtig lang tid - altså over millioner af år (også kaldet geologisk tidsskala) - trækker olivin kuldioxid ud af atmosfæren, når det bliver nedbrudt.

Faktisk har man foreslået dette som en metode til industriel fangst af CO2.

En anden grund til at jeg finder olivin interessant, er dets betydning for at forstå dannelsen af magmaer og Jordens geologiske udvikling.

Fordi olivin først smelter ved meget høje temperaturer, så er det altid det første mineral, der danner krystaller, når smeltede, magnesium-rige stenmasser (magmaer) fra Jordens indre begynder at køle ned i forbindelse med et vulkanudbrud.

Olivin består som sagt af to slags mineraler (fayalit og forsterit), der reagerer forskelligt ved forskellige temperaturer og tryk.

Ved at se på, hvor meget forsterit og fayalit, der er i en olivin-krystal, kan man få en idé om, hvor varm den smeltede stenmasse var, og hvor dybt i Jordens indre, den kom fra.

Når smeltet stenmasse (magma) dannes i Jordens indre, smelter kun nogle dele. Det er især fayalit (som er rig på jern), der smelter og bliver ført op imod Jordens overflade.

Den del af kappen, der efterlades tilbage, når der er trukket smelte ud af den, vil være lettere, fordi jernet er trukket ud, og der primært er magnesium tilbage.

Den efterladte magnesium-rige kappe er lettere og stiger 'op' som en tømmerflåde og sætter sig under kontinenterne. Over tid bliver denne 'tømmerflåde' tykkere og stærkere.

Det er faktisk denne effekt, som har beskyttet og bevaret kontinenterne i milliarder af år, og som dybest set er årsag til, at vi har den planet, vi har i dag.

Man kan se mange fine eksempler på olivin i mineralsalen på Statens Naturhistoriske Museum.

Desuden kan et besøg på museet passende kombineres med en gåtur i Botanisk Have, hvor man kan nyde sommerens mange blomster, sommerfugle og eventuelt også finde et oliventræ.