
Sign up to save your podcasts
Or


Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor både Gen Z og Generation X trives – samtidig?
En arbejdsplads med fleksibilitet uden kaos, spontane møder uden storrumskuller og et kontor, der faktisk bliver brugt.
Med Claus Sneppen (Instituttet for Fremtidsforskning) og Katrine Louise Juul Nielsen (ERIK Arkitekter) dykker vi i denne episode af Det gode råd ned i nye dilemmaer om generationer, rytme og kontorets relevans.
For hvad gør du, når unge medarbejdere vil arbejde fra Bali, og erfarne kolleger føler sig overset? Eller når kontoret står tomt, selvom det er nyindrettet og fyldt med grønne vægge?
Vært Katrine Ellersgaard Nielsen inviterer:
Samtalen giver konkrete råd til dilemmaer som:
Vi taler om segmentering, tillid, tiltideværelse, arkitektonisk fleksibilitet og en lederrolle, der kræver mere struktur og mindre tilfældighed.
Lyt med – og få det gode råd til, hvordan du gentænker kontorets rolle i en hybrid og foranderlig virkelighed.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
En god kaffemaskine? Grønne vægge? Fokuszoner og fri seating?
Med Claus Sneppen (Instituttet for Fremtidsforskning) og Katrine Louise Juul Nielsen (ERIK Arkitekter)
Hvad skal der egentlig til for at holde på de dygtige medarbejdere – og tiltrække de nye? I dag er kontoret ikke længere bare en bygning, men rammen om trivsel, innovation og kultur. Så hvordan indretter vi fremtidens kontorarbejdsplads, både fysisk og mentalt? Og er der forskel på, hvad forskellige generationer sætter pris på?
Hvordan designer vi arbejdspladser, ledelse og samarbejde til en virkelighed, hvor kontoret ikke længere er en bygning – men en platform for trivsel, produktivitet og innovation?
I denne specialudgave af Det gode råd zoomer vi ind på fremtidens kontorarbejdsplads. Med afsæt i en ny rapport om hybride og fleksible arbejdsformer diskuterer vi, hvordan pandemien ikke skabte en ny arbejdsform, men synliggjorde, at det digitale og det analoge spor skal spille sammen – ikke konkurrere.
Du møder fremtidsforsker Claus Sneppen, der analyserer, hvordan arbejdspladsen er i transformation, og arkitekt Katrine Louise Juul Nielsen, der designer rum til nye behov. Sammen med vært Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør i D-Rådgiverne, drøfter de tre konkrete dilemmaer fra rådgivernes virkelighed:
🔹 Skal vi kræve kontorpligt – eller dyrke fleksibilitet?
🔹 Hvordan skaber vi kultur og sammenhængskraft, når halvdelen af teamet er midlertidige?
🔹 Hvordan leder man i en hybrid virkelighed – uden at miste forbindelsen?
Vi taler om tillid, tilknytning, trivsel og de nye forventninger til både ledelse og indretning. Og vi spørger: Har vi glemt, hvad medarbejdere egentlig har brug for?
Lyt med og få det gode råd – og måske genovervej, om jeres kaffemaskine virkelig er nok til at holde på de gode folk.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
Det gode råd – med Carina Korsgaard (Partner, EY) og Christian Jervelund (Founder af Certitude)
Hvordan spotter man det rigtige partnertalent? Hvornår skal man differentiere i aflønningen? Og hvordan vokser man – uden at miste sig selv?
I denne episode af Det gode råd – produceret for DI Rådgiverne – har Katrine Ellersgaard Nielsen inviteret to skarpe rådgivere i studiet: Carina Korsgaard, partner og bestyrelsesforperson i EY og pr. 1.7.2025 nordisk leder for Tax & Law, samt Christian Jervelund, managing partner i Certitude. Sammen tager de fat på fire dilemmaer, som mange rådgivningsvirksomheder kender alt for godt:
Partner eller ej?
Hvordan vurderer man, om en medarbejder er klar til partnerskab – og hvordan tager man den svære samtale, hvis de ikke er?
Fælles kage eller individuel belønning?
Hvad er den rigtige model for partneraflønning – ligedeling eller differentiering? Og hvordan skaber man gennemsigtighed og retfærdighed, uden at svække samarbejdet?
Vækst uden at blive en anden
Hvordan bevarer man sin kultur og position som trusted advisor, når organisationen vokser, flere lag kommer til, og strukturer skal på plads?
Værdier vs. markeder – skal man tone Pride ned?
Et af tidens mest sprængfarlige dilemmaer: Hvordan balancerer man integritet og forretningshensyn, når man arbejder i markeder, hvor ligestilling og inklusion ikke nødvendigvis ses som en styrke? Carina og Christian diskuterer, hvordan man står ved sine værdier – uden nødvendigvis at råbe dem ud.
Undervejs kommer samtalen også forbi det moderne partnerbegreb, generationsskifte, værdiskabelse, kommercielle krav – og hvorfor en stærk kultur ikke må blive et brandingstunt, men skal bæres i det daglige.
En tankevækkende og praktisk samtale, fuld af konkrete erfaringer og gode råd til ledere og partnere i professionelle servicevirksomheder.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
Hvordan bevarer du din position som betroet rådgiver i en tid, hvor kunstig intelligens giver alle adgang til viden og analyse på sekunder? I denne episode af Det gode råd går vi tæt på et af de mest presserende dilemmaer i rådgivningsbranchen lige nu: AI’s indtog – og hvad det betyder for faglighed, dømmekraft og menneskelig kontakt.
Branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen har inviteret to af branchens skarpeste hjerner i studiet: Christian Jervelund, managing partner i Certitude, og Carina Korsgaard, partner i EY og forperson for bestyrelsen. Samtalen kredser om et afgørende skifte i rådgiverens rolle – fra videnbærer til navigatør i kompleksitet og forandring.
Vi taler om:
Christian Jervelund udfolder, hvordan rådgivningsvirksomheder må gentænke deres processer og ydelser for at forblive relevante – og hvordan AI kan bruges som løftestang snarere end trussel. Carina Korsgaard viser, hvordan det menneskelige nærvær, empati og modet til at stå på mål for sin rådgivning er blevet vigtigere end nogensinde før – og hvorfor yngre medarbejdere skal inviteres tættere på kernen af rådgivningen, hvis vi vil sikre næste generation af trusted advisors.
Samtalen tager også livtag med et andet dilemma: Hvordan undgår man, at vækst i virksomheden fører til udbrændthed og opsigelser? Og hvad er balancen mellem at standardisere rådgivning og bevare sin faglige sjæl?
Det her er en episode til dig, der rådgiver i en kompleks verden – og gerne vil blive ved med det i en virkelighed, hvor maskiner kan meget, men ikke alt.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
I denne episode af Det gode råd har vært Katrine Ellersgaard Nielsen inviteret to markante profiler fra rådgiverbranchen i studiet: Tine Holmbo, direktør i arkitektfirmaet Dissing+Weitling, og Mads Kvistgaard, designguru og stifter af Urgent Agency. Sammen dykker de ned i ledelse, værdier og kommunikation – og ikke mindst de dilemmaer, som rådgivere ofte står midt i.
Hvordan balancerer man sin kommunikationsstrategi mellem traditionelle og sociale medier? Hvordan får man medarbejderne med sig, når forandringer er nødvendige? Og hvor går grænsen, når man samarbejder med kunder, der måske ikke deler ens værdier?
Tine deler sin tilgang til autentisk ledelse og vigtigheden af at involvere medarbejderne, mens Mads byder ind med refleksioner over etisk design og nødvendigheden af at stå fast på sin kultur og identitet – også når det er svært.
En samtale fuld af refleksioner, konkrete erfaringer og gode råd til dem, der står med ansvar, beslutninger – og et dilemma eller to.
🎧 Lyt med og bliv klogere på, hvordan du som rådgiver navigerer i en kompleks virkelighed med både integritet og handlekraft.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
Hvordan sikrer vi, at kunstig intelligens ikke udvisker rådgivernes unikke kompetencer, men i stedet styrker vores værdi?
I denne episode af Det gode råd dykker vi ned i balancen mellem AI og menneskelig dømmekraft og forandringsledelse med Ida Ebbensgaard og Karsten Søderberg fra Summit.
Ida Ebbensgaard – tidligere chefredaktør på Zetland, uddannelsesredaktør på Berlingske og pressechef i et ministerium. Nu selvstændig rådgiver med speciale i generativ AI, forfatter til bogen Ægte og erfaren moderator.
Karsten Søderberg – administrerende direktør i Summit, en erhvervspsykologisk konsulentvirksomhed, der arbejder med personlighedstest og organisatoriske forandringer. Han har en matematisk-økonomisk baggrund fra CBS og en international karriere bag sig.
Sammen stiller de skarpt på et af rådgivningsbranchens største dilemmaer: AI kan effektivisere og optimere analyser, men risikerer vi at miste vores unikke rådgiverstemmer, hvis alle bruger de samme værktøjer?
Ida og Karsten deler også deres syn på forandringsledelse, hvor et andet dilemma handler om at få strategier ordentligt forankret i organisationen.
De peger på betydningen af tydeligt at kommunikere "hvorfor" forandringen sker, sikre at der er kapacitet til at føre den ud i livet og tage hånd om medarbejdernes reaktioner. Alle pyramider ser flade ud ovenfra," siger Ida – et billede på, hvordan ledere ofte ser organisationen anderledes end medarbejderne. Hvordan sikrer vi, at strategierne også fungerer på gulvet?
Centrale takeaways:
✅ AI skal understøtte – ikke erstatte – rådgiveren. Maskinen kan analysere data, men menneskets erfaring, intuition og evne til at skabe tillid er stadig uundværlig.
✅ Hvis din rådgivning bliver for generisk, er det en advarselslampe. Det handler om at være bedre end AI – ikke at lade AI tage styringen.
✅ Forandringsledelse kræver mere end strategi – det kræver forankring. En stærk strategi falder til jorden, hvis organisationen ikke forstår hvorfor forandringen sker, eller hvis medarbejderne ikke har kapacitet til at følge med.
Episoden giver dig konkrete råd til at bruge AI klogt, styrke din rådgivning og skabe forankring af forandringer, der motiverer og engagerer.
🎧 Lyt med – og gør din rådgivning klar til fremtiden!
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
I denne episode af Det gode råd, podcasten fra DI Rådgiverne, dykker vi ned i de dilemmaer, der fylder i erhvervslivet og rådgiverbranchen. Vært Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør i DI Rådgiverne, har inviteret to skarpe rådgivere i studiet:
Sammen diskuterer de, hvordan den geopolitiske usikkerhed og de økonomiske forhold påvirker virksomhedernes strategier, samt hvordan virksomheder navigerer i en stadig mere kompleks ESG- og bæredygtighedsdagsorden. Hvordan kan bæredygtighed blive en værdiskaber i stedet for en byrde? Og hvilke udfordringer møder virksomheder, når reguleringer kommer under pres?
Derudover tager episoden fat på et af de vigtigste emner for rådgivervirksomheder: talentudvikling. Hvordan sikrer virksomhederne, at de tiltrækker og fastholder de rette kompetencer? Mikkel og Esben deler deres erfaringer med at rekruttere unge talenter, værdien af klare rollefordelinger i teams og deres bud på fremtidens arbejdsformer, herunder fire-dages arbejdsuger.
Endelig tager panelet fat på et konkret dilemma fra en lytter: Hvordan balancerer man kreativitet og produktivitet i et højt præstationsmiljø? Hvordan giver man plads til innovative idéer, samtidig med at teamets samlede performance opretholdes?
Lyt med for at få værdifulde indsigter og gode råd fra to erfarne rådgivere, der dagligt arbejder med at forme fremtidens erhvervsliv.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
Hvordan navigerer man som rådgiver i en verden, hvor tillid er en mangelvare, data bliver udfordret, og interne magtkampe kan spænde ben for de bedste løsninger? I denne episode af Det Gode Råd inviterer branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen gæsterne Dasha Krivonos, CEO i Institut for Fremtidsforskning, og Stefan Knapp, partner i PA Consulting, til en ærlig og tankevækkende samtale om de etiske og strategiske udfordringer, rådgivere står overfor i dag.
Vi dykker ned i fire aktuelle dilemmaer:
🔹 Integritet vs. kundens ønsker – Hvad gør man, når en klient beder om at justere en analyse, så resultaterne passer bedre til deres strategi? Hvor går grænsen mellem rådgivning og manipulation?
🔹 Interne magtkampe hos kunden – Når uenigheder og interne magtkampe gør samarbejdet vanskeligt, hvem kan så tage styringen og sikre fremdrift?
🔹 Data, troværdighed og misinformation – I en tid, hvor kunstig intelligens, deepfakes og misinformation gør det sværere end nogensinde at skelne fakta fra fiktion, hvordan sikrer vi, at data forbliver troværdige og anvendes etisk?
🔹 Kolleger og anerkendelse – Hvordan håndterer man en kollega, der ikke leverer på sine opgaver – men alligevel tager æren for ens arbejde?
Særligt debatten om data og misinformation er højaktuel lige nu. Med AI-genererede rapporter, algoritmer, der former vores verdensbillede, og en voksende mistillid til institutioner, er rådgivernes rolle vigtigere end nogensinde. Kan man opbygge tillid i en tid, hvor fakta er til diskussion?
Lyt med og få skarpe perspektiver, konkrete råd og nye vinkler på de dilemmaer, der præger hverdagen for rådgivere – uanset branche.
🎧 Lyt med der, hvor du finder dine podcasts!
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
I denne episode af Det gode råd får vi igen skarpe indsigter fra to erfarne rådgivere:
Sammen dykker de ned i erhvervslivets og rådgiverbranchens største udfordringer og dilemmaer anno 2025.
Hvordan navigerer virksomheder i den stadig mere komplekse ESG-dagsorden? Kan bæredygtighed forenes med kommerciel værdi, og hvad betyder EU’s regulatoriske landskab for konkurrencekraften i Europa? Esben og Mikkel deler deres tanker om geopolitik, strategisk regionalisering og hvorfor Europa skal "stramme ballerne" for at undgå at blive et museum.
Vi kommer også helt ned i konsulentens værktøjskasse og diskuterer de praktiske udfordringer i strategiudviklingsprocesser. Hvordan håndterer rådgivere komplekse ledelsessituationer og klientsamarbejder, når strategier skal udvikles og implementeres i en verden i konstant forandring? Du får konkrete eksempler og metoder, der kan inspirere både ledere og rådgivere. Kender du fx forskellen på at være "nice" og "kind" som leder? At være "nice" kan betyde at undgå konfrontation, mens at være "kind" handler om at tage ansvar og give ærlige, men kærlige svar. Dette princip om direkte og omsorgsfuld kommunikation kan gøre en afgørende forskel i både ledelse og rådgivning.
Lyt med i denne episode, hvor de store samfundslinjer møder hverdagens dilemmaer – og få masser af gode råd med på vejen!
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af topledere fra rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
I denne episode af Det gode råd stiller vi skarpt på to centrale dilemmaer, som mange konsulenter i rådgiverbranchen vil kunne genkende – når strategien, kursen og processen udfordres midtvejs. Vores gæster er Stefan Knapp, Director hos PA Consulting, og Daria Krivonos, CEO for Instituttet for Fremtidsforskning, to tunge profiler, der bringer både strategisk indsigt og fremtidsperspektiver til bordet.
Stefan Knapp har en lang karriere inden for rådgivning, hvor han har arbejdet med komplekse strategiprojekter på tværs af brancher. Han har særligt fokus på, hvordan teknologi og kunstig intelligens kan styrke virksomhedernes brugeroplevelser og samtidig sikre fremtidens sundhed og velfærd.
Daria Krivonos er en visionær leder med en stærk forståelse for globale trends og fremtidens arbejdsmarked. Som CEO for Instituttet for Fremtidsforskning udfordrer hun konventionelle tankegange og ser usikkerhed som en strategisk ressource. Hun arbejder desuden med at aktivere og omfavne de nye generationers værdier og ambitioner på arbejdspladsen.
Som konsulent står man ofte i stormvejr – en rolle, hvor man sammen med kunden skal finde løsninger og holde retningen, men hvor der samtidig ligger en stor psykologisk opgave i at få alle parter med ombord. Stefan og Daria hjælper os med at besvare to aktuelle dilemmaer:
Det første dilemma handler om en kundeproces, der udfordres af en ny leder, som stiller spørgsmålstegn ved den strategi, der ellers har givet gode resultater. Skal man justere kursen for at skabe goodwill, eller holde fast i det, man ved virker?
Det andet dilemma kredser om, hvordan man som team bevarer gejsten i et længerevarende projekt, når ens tilgang bliver mødt med skepsis fra topledelsen. Hvordan sikrer man opbakning og fastholder motivationen, når modvinden rammer midt i processen?
Stefan og Daria deler også deres indsigter om både det strategiske og det psykologiske arbejde som konsulent – og hvordan man bedst navigerer i komplekse og ofte krævende samarbejder.
Lyt med, når vi sammen finder vej gennem rådgiverens stormfulde farvand!
I "Det gode råd" har Branchedirektør i DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen fornøjelsen af at have besøg af Topledere fra Rådgivningsbranchen til at vende dilemmaer fra hverdagen.
From the publisher's feed
"Det gode råd" giver gode råd på dilemmaer fra erhvervslivet med hjælp fra DI Rådgivernes medlemmer.
I "Det gode råd" har DI Branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen et panel af…
Rådgivningsbranchen lever af at rådgive om nogle af de mest aktuelle udfordringer i verden, men hvor bliver rådgiverne selv inspireret og får gode råd? Det kan bl.a. være her i vores egen podcastserie: "Det gode råd". Mange spørger os, hvor ledere kan finde løsninger på dagligdagens dilemmaer, som f.eks. at balancere mellem medarbejdernes individuelle behov og virksomhedens mål, eller hvordan man bedst introducerer og implementerer nye initiativer uden at miste holdets opbakning.
Hver episode af "Det gode råd" byder på spændende diskussioner og praktiske løsninger på udfordringer, som virksomhedsledere står overfor. Fra rekruttering og diversitet til ledelse og innovation, deler eksperter deres erfaringer og bedste råd. Lyt med, når vi dykker ned i konkrete cases og får indblik i, hvordan man kan navigere i komplekse problemstillinger og træffe beslutninger, der fremmer vækst og succes.
Hvis du vil blive klogere på din forretning og få råd om rekruttering, diversitet og ledelse fra virksomhedsledere i nogle af Danmarks største rådgivningsvirksomheder, så find "Det gode råd" i din podcastapp og lyt med. Hver episode er fyldt med værdifuld indsigt og praktiske tips, der kan hjælpe dig med at styrke din virksomhed og skabe en mere inkluderende og effektiv arbejdsplads.
Uanset om du er en erfaren leder eller ny i erhvervslivet, vil "Det gode råd" give dig de redskaber og den viden, du har brug for, til at tackle dine største udfordringer og opnå dine mål. Tune in og bliv inspireret af eksperternes råd og erfaringer, og tag de første skridt mod en mere succesfuld fremtid.
… Nå, ja, og du kan forresten få “Det gode råd” til at forholde sig til dit eget dilemma. Send det til [email protected]. Alle dilemmaer optræder anonymt, og du kan også nøjes med at nævne et emne, du gerne vil have, vi tager op.