De seneste fem år er tempoet i den grønne omstilling taget til som aldrig før. Nye EU-krav gør snart solceller obligatoriske på mange erhvervsbygninger. Elnettets begrænsede kapacitet presser flere til at etablere egne store batterianlæg, og på arbejdspladserne popper der flere og flere ladestandere og elbiler op. Der findes dog stadig ingen samlede danske krav til, hvordan anlæggene placeres og brandsikres, og det skaber et nyt risikobillede for virksomhederne.
I denne episode af Det nye risikobillede ser vi nærmere på den grønne udvikling, som vi står midt i. Vi kommer omkring, hvad det betyder for virksomhederne, og hvordan det påvirker vores måde at tænke risikostyring på.
Vært: Nina Bendixen
Gæster:
Tine Højris Andersen, senior risk and insurance specialist i Bestseller og bestyrelsesmedlem i DARIM
Peter Dræbye, Chief Engineer hos Codan forsikring og master i brandsikkerhed