Det sidste måltid

Det sidste måltid

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Det sidste måltid episodes

  • Sofie Torp
    Hun er aktuel i hovedrollen i filmatiseringen af Stine Pilgaards bogsucces ’Meter i sekundet’, og spillede søsteren Anita i ’Ser du månen, Daniel’. Skuespiller Sofie Torp troede egentlig altid, at hun kun var egnet til at skulle spille teater, men det blev hurtigt tydeligt, at hun også evnede at spille i film, da hun vandt både Bodil-prisen og Robert-prisen for bedste kvindelige birolle. Til sit sidste måltid tænker hun tilbage på, hvordan hun i sit 33-årige liv har lært, at tingene ikke nødvendigvis behøver at være hårde og besværgelige for, at de er rigtige – men at jagte det sjove og lette, måske i sidste ende er det bedste for at være tilfreds med tilværelsen. Skuespiller Sofie Torp er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio IIII. Vært: Lærke Kløvedal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr
  • Signe Svendsen
    Med råstyrke og stamina udviklede Signe Svendsen sig over årene til at blive en Danmarks bedste sangskrivere. Hun blev i første omgang landskendt, da hun sammen med Rollo & King vandt Melodi Grand Prix i 2001 med sangen ”Der står et billede af dig på mit bord”. Efterfølgende udkom hun med en lang række bredt anerkendte albums og senest albummet ’Hvem vil ikke elskes igen,” som blev kåret som et af de ti bedste danske albums i 2022 af Politiken. Til sit sidste måltid ser hun tilbage til et liv, hvor hendes første store gennembrud i lang tid stod som en skygge over hendes egne bedrifter, og hvordan hun gennem sin karriere har forsøgt at træde ud af den skygge og blive retmæssigt anerkendt, som det hun er – en af de dygtigste danske sangskrivere. Musiker, sangerinde og sangskriver Signe Svendsen er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio IIII. Nekrologen er skrevet baseret på artikler særligt fra Politiken (2022), Gaffa (2022), Jyllands-Posten (2022), derudover er der blevet brugt artikler fra ALT (2021), Fyens Amtsavis (2022), Fyens Stiftstidende (2022) og Berlingske (2014).

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Jørgen Leth
    Han bliver ”lyden af Tour de France”, han er internationalt anerkendt for sine film, og for mange essensen af, hvad det vil sige at være en historiefortæller. Jørgen Leth har et ufatteligt langt og mangefacetteret cv, som spænder lige fra jazzmusik til cykelsport. Til sit sidste måltid ser han tilbage på et langt liv med et ocean af spændende og fascinerende fortællinger. Alle sammen er de med til at gøre det klart, hvorfor han for mange er agtet som et af de største kunstneriske ikoner i nyere dansk tid. Jørgen Leth er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på RADIO IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    59 min
  • Jacob Lohmann
    Han voksede op i et kærligt hjem med en far, som selv var skuespiller. I lang tid sværgede Jacob Lohmann selv til, at han ikke ville gå i sin fars fodspor, men han ville i stedet være politibetjent. Da han startede sin uddannelse som skuespiller, var han overbevist om, at han var dygtigere end de dygtigste, men en skelsættende oplevelse fik ham til at indse, at han ingenting kunne – og her genopfandt han sit syn og tilgang på karrieren. Til sit sidste måltid ser han tilbage på en karriere, og om springet at gå fra teater og tv-serier, til at spille hovedroller i store spillefilm, og hvorfor folk stadig ikke genkender ham, når han går på gaden. Skuespiller Jacob Lohmann er ugens gæst i Det sidste måltid.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    59 min
  • Petra Kleis
    Hun er en af de mest eftertragtede fotografer i Danmark, og alle vil have deres billede taget af lige netop hende. Selvom det nok ikke er alle, som kender til Petra Kleis, så er det med garanti alle, der har stødt på hendes arbejde som fotograf. Hun står blandt andet bag de ikoniske nøgenbilleder af Tobias Rahim, har portrætteret Keld og Hildas kærlighed på forsiden af Euroman og taget nogle af de mest ærlige billeder af Helle Thorning-Schmidt. Da hun var 13 år, blev Petra Kleis bror kørt ned af et tog. Det var en ulykke, som splittede hendes familie fra hinanden, og som har gjort det til en kamp for hende at kunne finde ro og tryghed i sit familieliv den dag i dag. Fotograf Petra Kleis er ugens gæst i Det sidste måltid på RADIO IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    59 min
  • Erann DD
    Han debuterede som sanger i funkbandet Zapp Zapp og står bag kæmpe hits som ”Still Believing” og ”Hjertet ser”. Erann David Drori voksede op i en jødisk familie, hvor regler og religion fyldte så meget, at han blev sendt på klosterskole i Israel, da han var 12 år gammel. Det holdt dog kun 3 år, inden hans mor hentede ham hjem til Danmark igen. Han ville egentlig have været pilot, men kærligheden og talentet for musik endte med at være vigtigere og fik ham til at vælge en karriere som musiker. Til sit sidste måltid ser han tilbage på et liv, hvor kærligheden for musikken har været det altoverskyggende. Erann DD er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    57 min
  • Simon Kvamm
    Han er en af Danmarks mest succesfulde og anerkendte entertainere. De fleste har et forhold til Simon Kvamm, om det er som rockeren Baune fra satireprogrammet ’Drengene fra Angora’, eller når man hører hans ikoniske stemme i bands som ’Nephew’, ’De eneste to’ eller ’Hugorm’. Til sit sidste måltid reflekterer han over, hvad der har givet ham den drivkraft, der har gjort ham til den, han er i dag, og hvordan en umotiveret knytnæve til halbal for mange år siden stadig fylder hos ham, når han vågner om morgenen. Musiker og entertainer Simon Kvamm er ugens gæst i Det sidste måltid på Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr
  • Anja Cetti Andersen
    Hun forsker i noget så romantisk som stjernestøv og er professor i astronomi og astrofysik. Anja Cetti Andersen er en af de dygtigste formidlere i Danmark og har en helt særlig evne til at gøre nogle af universets mest komplicerede elementer letforståelige for alle og enhver. Til sit sidste måltid ser hun tilbage på et liv og en karriere, der er drevet af lysten til at ville det hele, selvom hun måske ikke altid har tid til det. Astronom og astrofysiker Anja Cetti Andersen er ugens gæst i ’Det sidste måltid’ på Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    59 min
  • Peter A. G.
    Han har spillet musik hele sit liv og er forsanger i Danmarks ældste og mest sejlivede rockband. Selvom Peter A. G. egentlig ikke kan lide sin egen stemme, så har det ikke holdt ham fra at spille i Gnags i over 50 år og synge deres velkendte sange som ”Vilde kaniner” og ”Mr. Swing King”. Nu er han aktuel med en ny bog, hvor han, ligesom til sit sidste måltid, ser tilbage på sine snart 70 år, og hvordan det er lykkedes ham at blive anerkendt som en af Danmarks største musikere på trods af meget modstand fra de finere kulturklasser. Sanger, sangskriver, musiker, billedkunstner, forfatter, businessman, entreprenør, sprællemand, kropshumorist og shaman Peter A. G. er ugens gæst i Det sidste måltid på Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    57 min
  • Anders Agger
    Han er mesteren af nærvær og autenticitet, og en af de dygtigste dokumentarister vi har i Danmark. Selvom Anders Agger startede sin journalistiske karriere som nyhedsjournalist, pegede hans arbejde altid mere over i tv-antropologi end egentlig nyhedsjournalistik. Med programmer som ’Indefra – Med Anders Agger’ og ’Anne og Anders’, viste han sit særlige talent for både at interviewe, men også at formidle selv de sværeste fortællinger. Til sit sidste måltid reflekterer han over et liv, hvor hans naturlige lyst til at snakke med mennesker også blev hans levevej og identitet. Journalist og dokumentarist Anders Agger er ugens gæst i det sidste måltid.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    58 min

About Det sidste måltid

From the publisher's feed

'Hvad skal der stå i din nekrolog?' Det noget morbide spørgsmål stiller vært Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords. Sammen skriver de nekrologen og taler om det liv, som gæsten har levet. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten, der vælger menuen. Det kan være retter, der rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Imens de bliver serveret, taler gæsten og Lærke Kløvedal sig frem til, hvad der skal være det eftermæle, som ingen af os undslipper.