Hermed min egen oversættelse og nyfortolkning af de indledende ord til John Milton’s mesterværk: Det Tabte Paradis (Paradiset Lost).

For en god ordens skyld vil jeg pointere, at selvom værket har en udpræget religiøs karakter, afspejler Milton’s tro og overbevisninger ikke nødvendigvis mine egne. Paradise Lost er dog uden tvivl et poetisk håndværk af højeste kunsteriske kaliber, og jeg håber at min oversættelse på hæderlig vis, rammer værkets ånd.

DET TABTE PARADIS

Om Adamslægtens syndefald, fortæl -
Og om den forbudne frugt fra kundskabs træ, 
der bragte død ved tab af Edens port,
til en from og værdig mand os frelse:
os atter bringe hjem til salig fred.

Oh Muse, syng nu gennem mig, om hvad
på Horeb hændte, og om Sinai’s bjerg,
hvor du ad hyrden Moses lærte dem,
det valgte folk, om Herrens skabelse
af himmel og jord fra kulsort kaos -

Eller behage dem mer’ om Zion’s 
høj og Siloam’s dam, hvis vande flød 
ad Pagtens Ark; Da lad Dem ydmygest 
kalde hid, til hjælp for min fortælling.

Mit kvad vil flyve højt mod sky som ørnen,
og langt over Helokin’s tinde spejde;
et helligt land af endnu urørt poesi.

Men fremfor alt, du skabers ånd, der evigt
vælge rene hjerter over hellig
kirkes pragt: del med mig din alvidenhed.

Oplys mig, Herre, med sandhedens lys,
og lad mig hærdes, der, hvor jeg er svag,
og lad den styrke du mig give; gro,
så min stemme kan bære dit hellige ord,
og give lyd til din vilje på jord.