"Men bedstemor, hvorfor har du så store tænder?" spørger Rødhætte i brødrene Grimms eventyr.

"Det er for at jeg bedre kan æde dig!" svarer den store stygge ulv.

Ulven har skabt frygt i mange generationer, men i 200 år var det et dyr, der ikke levede i Danmark. Det har ændret sig siden 2012. Nu er der godt 42 ulve i Danmark, som har skabt en stigende grad af utryghed blandt mange danskere.

Men hvordan har ulvene det så med os?

Et nyt studie viser, at de som udgangspunkt er skrækslagne.

Resultaterne af studiet viste, at ulvene stak af 2,4 gange så ofte ved afspilning af lyden af mennesker sammenlignet med andre lyde, og de løb 2,1 gange så hurtigt.

Ulve og andre dyrs enorme frygt for mennesker er ikke unik, og de har faktisk en god grund til det, forklarer biolog og forsker bag studiet, Liana Zanette fra Western University.

"Mennesker dræber byttedyr i langt højere grad end andre rovdyr, og det gør mennesker til super-rovdyr," siger hun til i en pressemeddelelse fra Western University.

Liana Zanette forklarer, at ulves frygt for mennesker også kan have en sammenhæng med deres øgede nataktivitet.

Ulve var 4,9 gange så nataktive som mennesker ifølge studiet.

Professor i faunaøkologi ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Peter Sunde har læst studiet for Videnskab.dk

Han siger, at studiet overordnet set er veludført og overbevisende. Dog understreger professoren, at studiet ikke er banebrydende.

"Studiets resultater bekræfter ting, som vi allerede vidste. På den måde er det ikke ligefrem en gamechanger."

Men selvom studiets resultater ikke viser noget overraskende, er det ikke spild af tid, understreger han.

"Det er godt, at ulves adfærd bliver undersøgt på mange forskellige måder."

"Når vi kommer frem til samme resultat på forskellige måder, bekræfter det vores grundforståelse. Det er det forskning også handler om."

Den stigende utryghed blandt danskere er dog ikke helt ubegrundet.

Studiet fokuserer udelukkende på normaladfærden ved ulve, men det, man skal passe på, er afvigelserne, forklarer Peter Sunde.

"Der kan være scenarier, hvor individuelle ulve lærer sig selv det modsatte af deres normale adfærd."

Når individuelle ulve vænner sig til at være tæt på mennesker og mister deres naturlige skyhed, kaldes det habituering.

Habituering er normalt en forudsætning for ulveangreb.

Ulve kan også lære at forbinde mennesker med gode ting, som for eksempel mad. Det kaldes fødekonditionering.

For at undgå at visse ulve bliver habitueret eller fødekonditioneret, skal man undlade at fodre vilde dyr generelt, understreger Peter Sunde.

Det gælder både fodring af ulve og mere fredelige dyr som hjortevildt.

"Hvis man lægger mad ud til vilde dyr, så kan de begynde at komme nærmere mennesker og blive mere tamme, selvom det ikke er deres normale adfærd," siger professoren.

"Det kan være decideret farligt, når det drejer sig om ulve."

Selvom fodring af hjortevildt kan virke harmløst, vil ulve følge deres byttedyr.

Hvis hjortevildt bevæger sig tættere på mennesker, risikerer man at ulvene følger med.