Digitale Signaler

Digitale Signaler

By Semiosis Formidling ApSBusinessNewsTechnologyTech News
Download on the App Store

Digitale Signaler episodes

  • Digitale Signaler 33 – Robotterne overtager din SEO
    Denne gang i Digitale signaler der handler det om alle de nye, mere eller mindre intelligente, assistenter som findes fra Google, Apple og Amazon. Det er jo super smart at vi kan føre en samtale med vores søgemaskine – men hvad betyder det for muligheden for at blive fundet?
    Mit fokus her er især på de små og mellemstore detailhandlere, restaurationer og turistdestinationer. Hvordan kan de sikre sig, at de nye smarte assistenter kan lede trafikken deres vej? Eller i det mindste hæve sandsynligheden. For der er rigtig mange, som tror den hellige grav er velbevaret bare fordi de har et website. Men der skal mere til.
    Hvis du har ideer, kommentarer eller forslag til næste udgave af Digitale Signaler – så kontakt mig … mine kontaktoplysninger er nederst på denne side.
    God Fornøjelse
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/adambindslev), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/adambindslev/) og som Adambindslev på Snapchat.
    20 min
  • Digitale Signaler 32 – 20% F8
    Så har der været udviklerkonference hos Facebook, og det præger i nogen grad denne episode af Digitale Signaler. Fordi vi ganske enkelt ikke kan komme uden om Facebook – selvom der er tidspunkter, hvor jeg stort set ikke gider snakke mere om det. Men det er bare et faktum, at hvis man vil nå ud med sit budskab i dag gennem sociale medier så er mediet Facebook. Eller Instagram. Der er ejet af Facebook. Og især i Danmark, hvor de andre medier er så utrolig meget mindre brugt. Så derfor – så taler jeg om Facebook igen.
    Denne gang handler det om Facebook Instant Articles – et værktøj der gør det nemt for en udgiver at udgive hele artikler direkte på Facebook, og gøre det på en måde hvor de dukker op øjeblikkeligt på mobile enheder. Godt for brugerne, men er det godt for udgiverne? Personligt kan jeg godt se en fare i, at vi lægger alle æg i Facebooks kurv.
    Desuden annoncerede Facebook, at der nu kommer bots på Facebook Messenger. Det betyder at Messenger skal være mere og andet end et sted vi chatter. Visionen er, at vi skal bruge det til alt det vi gør i apps og på web i dag. Bestille billetter, overføre penge, modtage reservationer til fly og meget andet. Det hedder et “dialogbaseret interface”, og er virkelig hot i Asien. Men slår det an her? Det vil tiden vise.
    Og så er der rygter / indicier om at vi kommer af med den forhadte 20% regel for tekst i annoncer på Facebook. Dem bliver erstattet af noget mere blødt, hvor annoncens kvalitet bedømmes efter, hvor meget tekst der er. Jeg læser en subtekst der handler om, at dårlige annoncer stadig kan vises. De bliver bare dyrere at få ud til folket. Facebook scores … and wins!
    Sidst i udsendelsen snakker jeg om kalendere, fordi jeg er a) glad for nye features i Google Calendar, b) irriteret over at Microsoft vil lukke Sunrise (jeg vil altså ikke have Outlook) og c) er frustreret over at Google ikke har lavet en iPad-app til deres kalender. Hvad skal jeg gøre? Lad mig høre jeres bud.
    Hvis du vil se podcasten som video, blev den sendt live på min Facebook-side.
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/adambindslev), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/adambindslev/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    22 min
  • Digitale Signaler 31 – Vi gør det live
     
    Facebook lancerede live video til folket i dag, og det var grund nok til, at jeg ikke kunne lade være. Digitale Signaler genopstod fra de døde og er tilbage. Dette kalder vi enten Digitale Signaler, Ver 2, Episode 1 … eller bare Digitale Signaler 31. Jeg vælger det sidste fordi jeg godt kan lide kontinuiteten.
    Digitale signaler er min podcast om kommunikation, markedsføring, lederskab og meget andet i en digital tidsalder. Men fremover vil den blive endnu mere målrettet kommunikation, læring og oplysning – og den måde vi kan bruge teknologien til det.
    Som sagt handler denne episode primært om Facebook Live Video, fordi det for mig repræsenterer noget vigtigt. Vi har set live video før – Bambuser, Twitch, Meerkat, Periscope, Hangouts etc. Men Facebook er … Facebook. Facebook har et langt større antal af brugere end nogen andre platforme. Facebook giver enhver virksomhed, organisation, politiker, musiker eller privatperson mulighed for at lave livestreams, tage imod live kommentarer og spørgsmål og gøre det hele fra telefonen. Stand-by for live-bytur, live-aften-i-øveren, live-rutschebanetur, live-børnefødselsdag, live-gåtur-med-hunden og live-vælgermøde-på-havnen.
    For dem der forstår at bruge det vil Facebook Live-video give helt nye muligheder. Selvom det hele sikkert ender med at drukne i live-feeds af kendisser. Men håbet om en yderligere demokratisering af medierne er til stede.
    Hvis du vil se kvaliteten på en Facebook-live-stream kan du se optagelsen af denne podcast på min Facebook-side.
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/adambindslev), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/adambindslev/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    22 min
  • Digitale Signaler 30 – Om mig
    Det handler ret meget om mig i denne omgang af Digitale Signaler. Altså ikke sådan om mig privat. Men om mine kreative proces – eller manglen på samme. I den sidste tid er der kommet en masse ny teknologi, som altsammen har fokus på produktivitet. Apple er kommet med iPad Pro (som jeg talte om i sidste udsendelse), Microsoft er kommet med Surfacebook og Google med Pixel C. Altsammen nye dimser solgt på løftet om øget produktivitet og købt med håbet om at det kan gøre os bedre, mere kreative og mere interessante. Samtidig har Facebook boostet deres Noter, Google er kommet med AMP (Accelerated Mobile Pages), Adobe har opdateret Slate, Google Play Music gør plads til Podcasts og Youtube lancerer Youtube Red. Nye steder og nye muligheder for at publicere vores kreationer. Så hvad stopper os / mig? Har Seth Godin ret når han taler om vores krybdyrhjerne? Er mine undskyldninger valide? Eller er de bare det – undskyldninger.
    Denne episode af Digitale Signaler bliver den første i en serie, hvor jeg vil dykke ned i, hvordan vi rent faktisk kan bruge al den teknologi som vi indkøber til at gøre en forskel. Lave en bule i verden. Det vil jeg gerne undersøge …
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    [gp-comments]
    29 min
  • Digitale Signaler 29 – En meget stor iPad!
    Ja ja – det kan godt være jeg er faldet i cool-aid gryden og hoppet i med begge ben, men Apples keynote har givet mig den første deciderede “gadget lust” i lang tid. Derfor handler denne 29ende udgave af Digitale Signaler ret meget om iPad Pro og de muligheder for at bruge den som decideret produktivitetsenhed. For det er der jeg ser det. Som det første seriøse bud på en ny måde at arbejde med en computer på der er kommet længe. Ikke som afløseren for mine computere – men som et supplement skabt til skitser, planer, noter, udkast og gennemgang.
    Det er især de nye apps fra Microsoft og Adobe som har fået mig overbevist. Programmer som Adobe Comp (til layout) eller bare Word virker godt på iPad, men har brug for mere plads, større tastatur og større præcision. Altsammen noget som bliver lovet på den nye store iPad Pro. Men lyt selv med – og skriv din mening om iPad Pro i kommentarerne herunder.
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    [gp-comments]
    33 min
  • Digitale Signaler 28 – Billeder overalt
    Det handler om billeder. De digitale platforme, fra websider til sociale medier, har gjort det nemt at dele billeder, fotografier, grafik etc. Så nemt at alle gør det – og hvis man ikke gør det så bliver man overset. Vi kan simpelthen ikke komme udenom det. Vi bliver nød til at kommunikere visuelt.
    Nye ændringer på Instagram har sat det på spidsen. Nu er det muligt, at poste billeder i andre formater end kvadratisk (jeg har skrevet en artikel om hvordan), og snart bliver der åbnet op for annoncering direkte på Instagram. Det kan betyde, at virksomheder der tidligere ingen interesse havde Instagram og lignende apps nu bliver nød til at få øjnene op for det og gøre noget ved det. Og oven i det kommer så Flickr, 500px, Pinterest, Snapchat og Facebook. Alle steder, hvor billeder fylder og har betydning.
    Lyt med her i 28ende episode, hvor jeg fortæller om mine tanker om disse medier – og kommer med nogle helt konkrete råd til, hvordan man kommunikerer visuelt på sociale medier.
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    [gp-comments]
    31 min
  • Digitale Signaler 27 – Livestream NU!
    Så kom Youtube Gaming – et site der skal tage konkurrencen op med Twitch om at være det foretrukne sted til at se videoer af folk der spiller computerspil. Det er sådan en nyhed som for en 42-årig mand godt kan være en lille anelse ligegyldig. Indtil man tænker over hvad det betyder. For det betyder, igen, et øget fokus på livestreaming – muligheden for at sende live fra ens egen computer. For det er det man gør på Twitch, og det interessante er, at Youtube længe har haft værktøjer til det. Men måske giver det nye site de værktøjer mere opmærksomhed (og måske bliver de nemmere at bruge).
    Det er allerede blevet lidt nemmere at streame til Youtube. Man skal nemlig bare købe en Samsung Note 5 – den har det indbygget. Eller man skal ind og lede på ens Google+ konto for at finde “Hangouts on air” – det er faktisk et nemmere interface til livestreaming.
    Som virksomhed eller organisation er det nemmere end man tror at komme igang med at streame live. Det kræver faktisk kun en god internetforbindelse, et rimeligt webcam, en god mikrofon og så noget at sige.
    Det er nok det sidste som er det sværeste.
    Hvis du har lyst til at se livestreamen som den så ud … så kan du se videoen her:

    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    [gp-comments]
    22 min
  • Digitale Signaler 26 – Øjeblikkelige beskeder fra Alphabet
    Episode 26 af Digitale Signaler er en blandet landhandel. I de store nyheder handler det om Googles navneskift / organisationsændring til Alphabet. Det er i virkeligheden en nyhed som er ligegyldig for de fleste – men som er grundlæggende interessant for alle der interesserer sig for forretningsudvikling. For der ligger nogle visioner bag som godt kan vise sig at gøre en forskel. Men altså – os der bruger Gmail, Hangouts, Youtube, Android og Chrome kommer nok ikke til at mærke den store ændring.
    Jeg følger også op på min undersøgelse af CRM-systemer. For der mangler systemer som passer til de helt små virksomheder, der kun har 1 eller 2 sælgere – men som stadig kan have brug for systemer til at håndtere kunderne professionelt. Det system jeg fandt frem til var Insightly, som har en virkelig god freemium-model med 2 brugere og 2500 indførsler for 0 kr. Så er man godt igang. Værd at se på (de har også gode apps til både IOS og Android).
    Og så handler det om messenger-systemer, for det er pludselig et område som rigtig mange satser på. Twitter har åbnet op for 10.000 tegn i en direkte besked, Google har lavet en særlig webside til Hangouts (hangouts.google.com), Microsoft har erstattet Lync med Skype for Business og lavet et webinterface (web.skype.com), Facebook pusher FB Messenger på alle måder de kan. Kun Apple hænger fast i ikke at være på tværs af platforme. Men skal vi virkelig være på alle de tjenester for at folk kan komme i kontakt med os? Hør mit svar i podcasten – og skriv endelig dit i kommentarerne herunder.
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    [gp-comments]
    32 min
  • Digitale Signaler 25 – Al magt til strømmen
    Sommerferien er slut i Semiosis Formidling, og det er blevet tid til Digitale Signaler episode 25. Denne gang ansporet af Googles annoncering af, at Google+-integrationen med f.eks. Youtube ophører. Men hvad betyder det? For det er jo mere og andet end bare en ændring i kommentarsystemet. Der er ting vi ikke ved. F.eks. er det nu muligt at have flere Youtube-kanaler under en Google+ profil. Når integrationen ryger, skal vi så tilbage til at have en Google-konto pr. kanal (og dermed ikke kunne have flere administratorer)? Men noget andet er på spil. For i min optik er det her tegn på at Facebook har vundet. Jeg kan ikke ædrueligt anbefale virksomheder eller organisationer, at bruge tid på andre sociale netværk end Facebook – medmindre de har en meget specifik målgruppe som kan nås gennem Pinterest, Instagram, LinkedIn eller Twitter. Men for den store brede B2C-gruppe af virksomheder, organisationer og institutioner er der basalt set kun Facebook.
    Det bliver så sat yderligere på spidsen af den iranske blogger Hossein Derakhshan der i indlægget: “The web we have to save” sætter fokus på den forandring internettet har været igennem de sidste 7 år. Han har nemlig et unikt perspektiv. Han blev fængslet i 2008 og har ikke haft adgang til nettet siden. Før sin fængsling var han en aktiv blogger (det var det som fik ham i fængsel), men nu kommer han ud og opdager at måden vi deler information på har ændret sig. Pludselig er det hele blevet til strømmen, hvor information flyder forbi – kurateret af algoritmer. Er det slut med det frie, åbne og gratis internet? Skal man bruge penge på Facebook for at få opmærksomhed? Eller kan vi finde en anden vej? Det taler jeg blandt andet om i denne episode.
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    [gp-comments]
    29 min
  • Digitale Signaler 24 – Hold kontakten
    Det er blevet sløvt med nyhederne – og til gengæld er det blevet ulideligt varmt i vejret. Sommeren er her, men det stopper ikke Digitale Signaler i at udkomme. I denne uge tager jeg udgangspunkt i de nye “lead ads” på Facebook og bruger det som et springbræt til at tale om engagement og behovet for at holde en varig forbindelse mellem virksomhed / organisation og kunder / brugere. For det er enormt værdifuldt at have en gruppe mennesker, som interesserer sig for det man laver – og som har lyst til at være engagerede. Det skal vi sætte pris på. Det skal vi servicere. Dem skal vi give gaver. Om ikke andet i form af godt indhold.
    Vært i podcasten er, som altid, mig – Adam Bindslev. Følg mig og Semiosis formidling på Faceboook (https://www.facebook.com/semiosis) LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/adambindslev) , Twitter (https://twitter.com/udkantsadam), Google+ (https://plus.google.com/+AdamBindslev), Instagram (https://instagram.com/udkantsadam/) og som Udkantsadam på Snapchat.
    [gp-comments]
    24 min

About Digitale Signaler

From the publisher's feed

markedsføring, kommunikation og ledelse i en digital tid