Hvor digital er ministeren? Mød Marie Bjerre, Digitaliseringsminister og minister for Ligestilling.
I februar blev Danmarks nye digitaliseringsstrategi lanceret med en bred aftale og omfattende investeringer på næsten 800 millioner kroner. Men hvad indebærer denne strategi egentlig? Og hvad betyder den for TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer.
HØRT! har mødt Marie Bjerre, Digitaliseringsminister og minister for Ligestilling. Vi tager en snak om vigtigheden af digitalisering for Danmarks fremtid og økonomiske vækst. Marie Bjerre deler sine synspunkter om, hvor digitalt vi bør være som samfund, og hvordan digitalisering kan gavne både virksomheder og borgere.
Vi dykker også ned i, hvordan digitalisering kan adressere udfordringer som mangel på arbejdskraft og fremme grøn omstilling. Desuden berører de spørgsmål om IT-sikkerhed og kunstig intelligens (AI), herunder hvordan man sikrer ansvarlig og effektiv anvendelse af AI i samfundet og i den offentlige administration.
Bliv klogere på Danmarks digitale fremtid og få indblik i regeringens visioner for digitaliseringen i denne episode af HØRT!