Danmark opruster som aldrig før. Der investeres omkring 350 milliarder kroner i forsvar, beredskab og kritisk infrastruktur de kommende år – og her er det tekniske erhvervsliv en helt afgørende brik.
Men hvordan kommer man egentlig med? I denne episode af HØRT! tager Mikkel Nielsen en militær-mellemtid på hele TEKNIQs forsvarsindsats sammen med Nicolaj Sylvester Brarup, chefkonsulent i TEKNIQ.

Vi ser på, hvor langt vi er kommet, hvilke opgaver der venter – fra kaserner og kantiner til energi, sikring og vedligehold – og hvorfor det langtfra er for sent at komme med på et projekt, der kun lige er sat i gang.
Vi taler om de tre veje ind: direkte udbud, underleverandør og konsortium – og hvorfor netværk er alfa og omega på et marked, hvor forsvaret er den eneste indkøber. Til sidst dykker vi ned i DALO Days – Skandinaviens største forsvarsmesse – der i år holdes i Herning den 19.–20. august, og som er det helt rigtige sted at begynde, hvis man er nysgerrig.

Links fra episoden:
🔹 Bliv klar til Skandinaviens største forsvarsmesse (DALO Days + tilmelding):
https://www.tekniq.dk/nyheder/bliv-klar-til-skandinaviens-stoerste-forsvarsmesse/

🔹 Webinar: Få mest muligt ud af DALO Industry Days 2026:
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_faa-mest-muligt-ud-af-dalo-industry-
days-2026/

🔹 Tidligere webinar: Forsvarsudbud i praksis – sådan kommer tekniske virksomheder i spil:
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_forsvarsudbud-i-praksis-saadan-kommer-tekniske-virksomheder-i-spil/

🔹 Webinar: Hvordan er mulighederne for at blive forsvarsleverandør i Danmark?
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_hvordan-er-mulighederne-for-at-blive-forsvarsleverandoer-i-danmark/

Hvad gør du, når en opsigelse pludselig bliver til en sag – og fagforbundet ringer og kalder den usaglig?
I denne episode følger vi mester Henrik, der fyrer sin svend Martin, fordi samarbejdet ikke fungerer. Problemet? Advarslerne blev kun givet mundtligt. Og dermed står det ord mod ord. Sammen med Stine Møller, juridisk konsulent i TEKNIQ, kommer vi helt ind i mælingsmødet og viser, hvad der reelt er på spil – og hvorfor manglende dokumentation kan koste dyrt.
Episoden giver dig konkrete råd: Sørg for at ansættelseskontrakterne er i orden. Tag de svære samtaler – og følg altid op skriftligt.
Et must for enhver ejerleder i El-, VVS- og industribranchen, der vil undgå at stå med ryggen mod muren.

"Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at bare vi kommer i en elbil, så er alt andet ligegyldigt."

Sådan lød tanken hos Søren Østergaard, adm. direktør, og Maria Kirkegaard, projektleder hos Høyrup & Clemmensen, da de faldt over en grøn miljørapport fra Københavns Kommune. Kommunens klimaambition over for elinstallatørerne handlede om én ting: At bilerne skulle være elbiler. Intet om materialerne. Intet om de kabler, føringsveje og komponenter, der reelt udgør størstedelen af klimaaftrykket fra en installation.

Den undren satte gang i et projekt, der i dag har taget form som en CO2-beregner, der på få minutter kan estimere klimaaftrykket af en hel elinstallation – og give kunden et reelt valg mellem det billige og det grønne alternativ.

Men hvorfor konkurrerer branchen stadig kun på pris?

Vi tager snakken om, hvorfor symbolpolitik fylder mere end reel klimadokumentation i udbudsmaterialet. Om hvorfor klimaaftryk burde være lige så naturligt som pris, når et tilbud lander på bordet. Og om hvorfor Høyrup & Clemmensen ikke vil beholde værktøjet for sig selv – men gerne ser det blive til en branchestandard.

AI er rykket fra fremtidsvision til arbejdsredskab i det tekniske erhvervsliv. Hver anden virksomhed bruger det allerede. Udviklingen går én vej. Hurtigere. I denne episode af HØRT! tager Mikkel Nielsen en direkte snak med Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ og aktuel med bogen Foreningsdanmark 2.0.

Vi taler om, hvad AI betyder i praksis for installatøren, for fagligheden og for konkurrenceevnen. Du får blandt andet:

• Hvorfor det ikke er for sent at komme i gang. Tværtimod
• Hvordan AI flytter sig fra hurtige mails til udbud, beregninger, dokumentation og fejlsøgning
• Hvorfor kampen om data er kampen om værdi. Hvis du ikke ejer din data, bestemmer andre tempoet
• Hvad “agenter” kan betyde, når computeren arbejder, mens du laver noget andet
• De svære spørgsmål, der følger med. IT-sikkerhed, uddannelse, kritisk sans og energiforbrug

Episoden er en del af kampagnen AI eller EJ, som stiller ét spørgsmål: Hvad siger du nej til, hvis du siger nej til AI?

Læs mere om kampagnen og om bogen her

I denne episode af HØRT! tager vi en kort, enkel rundgang i emnet hviletid og kritisk infrastruktur.

Vi taler om, hvad “kritisk infrastruktur” egentlig dækker over i praksis, hvad der har ændret sig de seneste år, og hvad man som virksomhed især skal være opmærksom på, når arbejdet skal løses hurtigt.

Vi kommer også omkring de mest almindelige misforståelser: Hvornår er en opgave “kritisk” – og hvornår er den bare presserende? Hvad betyder rådighedsvagt i praksis? Og hvordan undgår man at planlægningen vælter dagen efter?

Med i studiet er Cecilie Aarrebo Hjortshøj (jurist og advokatfuldmægtig) og Katrine Nordbo Jakobsen (arbejdsmiljøkonsulent) fra TEKNIQ.

Emnet kan være komplekst men vores webinaret 21. maj går i dybden med reglerne og mulighederne i overenskomsterne. Link til tilmelding her

Gas er dyrt, elnettet er under pres, og energisystemerne i danske hjem bliver stadig mere komplekse. Men for de fleste handler energivalg ikke om idealisme – det handler om økonomi, tryghed og om hverdagen fungerer. I

 dette afsnit af HØRT optaget live fra El- og Teknikmessen i Odense og tager fat på det svære spørgsmål: Hvordan får man energiløsninger til at spille sammen i praksis? Sammen med Christian Eriksen, direktør i SIF Energi, Flemming Siljus Nielsen, civilingeniør og erfaren energibruger, og Bjarke Henriksen fra Emaldo taler vi om solceller, varmepumper, batterier og intelligent styring – og om hvorfor helhed, rådgivning og tillid er afgørende, når teknologierne skal fungere i virkeligheden.

Et afsnit om energisikkerhed, privatøkonomi og frygten for den dag, hvor noget blinker, eller det varme vand forsvinder – og om hvordan både installatører og teknologi kan hjælpe danskerne trygt gennem den grønne omstilling.

Kunstig intelligens er gået fra at være et eksperiment til et konkret værktøj i hverdagen for flere virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

I dette afsnit af HØRT! fortæller Christina Hammer, administrerende direktør i medlemsvirksomheden Alltech, hvordan de er gået fra forsigtig nysgerrighed til at satse målrettet på AI – og hvad det har betydet i praksis. Sammen med Christian Risby, ejer af New Way, dykker vi ned i, hvordan AI kan automatisere tunge, repetitive arbejdsgange som fakturering og opgaveoprettelse, frigive tid og skabe mærkbare besparelser på bundlinjen.

Vi taler om ledelsesmod, datasikkerhed og hvorfor AI først skaber reel værdi, når den bliver tilpasset virksomhedens faktiske arbejdsgange og forankret i organisationen. Et afsnit for virksomhedsejere og ledere, der vil forstå, hvordan AI kan gå fra buzzword til forretning – og betale sig i kroner og øre.

I anden del af Lærlingerejsen dykker vi ned i de spørgsmål, mange virksomheder først stiller, når beslutningen om lærling er tæt på – eller allerede truffet.

Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen ser vi på den praktiske virkelighed:

Hvad koster det egentlig at have en lærling? Hvordan hænger løn, refusion og tilskud sammen – og hvornår begynder det at give mening på bundlinjen? Men økonomi er kun én del af ligningen. Afsnittet handler også om ansvar og roller i virksomheden, de typiske faldgruber – og om hvorfor manglende kommunikation ofte er den største årsag til, at lærlingeforløb knirker.

Vi taler trivsel, forventningsafstemning og lærlingen som en del af forretningen på den lange bane. For en lærling er ikke bare ekstra hænder – men et menneske, et ansvar og i mange tilfælde en investering i virksomhedens fremtid.

Lærlingerejsen del 2 er for virksomheder, der vil gøre det ordentligt – og forstå balancen mellem idealisme og realisme.

Mange virksomheder når før eller siden til spørgsmålet:

Skal vi have en lærling? 

I dette afsnit af HØRT! tager vi hul på den store lærlingesnak. Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen begynder vi en todelt guide til hele lærlingerejsen – fra den første overvejelse til godkendelse, kontrakt og oplæring.

Afsnittet er målrettet især mindre og nyere virksomheder i det tekniske erhvervsliv, der gerne vil gøre det rigtigt – men som også er i tvivl om, hvad det kræver i praksis. Hvor meget arbejde skal man have? Hvilket ansvar følger med? Og hvornår er man faktisk klar – både fagligt og menneskeligt?

Vi taler om, hvorfor lærlinge fylder mere netop nu, hvorfor manglen på hænder kun bliver større, og hvorfor en lærling ikke bare er ekstra arbejdskraft, men et ansvar for et ungt menneskes vej ind i arbejdslivet.

Afsnittet er første del af to og lægger fundamentet for resten af lærlingeforløbet – med fokus på overskud, forventninger og de typiske faldgruber, virksomheder møder undervejs.

“Hvis vi skal have en lærling, så skal det gøres ordentligt.”

NIMA El er blevet fem mand, opgaverne er større, og hverdagen er mere kompleks.
Men i takt med at virksomheden er vokset, er der også opstået nye spørgsmål – især ét:

Hvornår er man egentlig klar til at tage ansvar for en lærling?

Vi tager snakken med Nicolai og Martin fra NIMA El om lærlinge som mere end bare ekstra hænder. Om ordentlighed, ansvar og ønsket om at give noget videre – uden at sætte hverken lærlingen eller virksomheden i en situation, der ikke holder. Samtidig fylder de svære beslutninger om vækst.

Markedet er der, opgaverne banker på, og lysten til at vokse er ikke forsvundet.
Men vækst koster – økonomisk og mentalt – og med medarbejdere følger også et ansvar, der kræver buffer, ro i maven og omtanke.

Skal man følge markedet og trykke på speederen?
Eller er det tid til at trække vejret og lande i den virksomhed, man allerede har? En ærlig samtale om lærlinge, ledelse og de svære valg, når det begynder at køre – men ikke er let.