Babyer er som små detektiver, der konstant stykker information om verden omkring sig sammen.

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor din baby stirrer på dig, mens du taler, er det, fordi de skal opfange mere end bare lyden af din stemme - de skal også lære, hvordan disse lyde bliver til.

Vores nylige studie, publiceret i tidsskriftet Developmental Science, viser, at denne fantastiske proces starter så tidligt, som når det lille barn er blot fire måneder. Det vender bunden i vejret på den tidligere overbevisning om, at babyer først lærer disse mønstre, når de er tunet ind på deres modersmål og mellem 6 og 12 måneder gamle.

Det giver os også mulighed for tidligere at hjælpe børn, der har øget risiko for tale- eller sprogforsinkelser.

Når de er omkring et år gamle, finjusterer små børn allerede ørerne til lydene i deres modersmål gennem en proces kaldet 'perceptuel tilpasning'.

Vi kan forestille os det, som om barnets hjerne sorterer et kæmpe 'tag-selv-bord' af lyde for at fokusere på de lyde, der betyder mest.

I de første seks måneder kan babyer skelne lyde selv fra sprog, de aldrig før har hørt.

De kan for eksempel skelne mellem visse lyde på hindi, der er udfordrende for voksne engelsktalende, eller identificere unikke lyde på mandarin, selvom de vokser op i en engelsktalende familie.

Denne utrolige evne varer dog ikke evigt. Når de er mellem 6 og 12 måneder begynder de små børn at indsnævre deres fokus til de lyde, de hører oftest.

For vokaler begynder denne finjustering omkring 6 måneder, mens konsonanter følger trop, når barnet er omkring 10 måneder.

Det er forestillingen om, at de små børn zoomer ind på de lyde, der betyder noget, som for eksempel forskellen mellem 'r' og 'l' på engelsk, mens de mister sensitiviteten over for lyde, de ikke hører regelmæssigt.

Indtil nu har forskere troet, at denne indsnævringsproces var nødvendig, for at børnene kunne begynde at lære mere komplekse sprogfærdigheder, som at finde ud af, at 'b' i 'bus' og 't' i 'tus' er forskellige, fordi den ene er lavet med læberne og den anden med tungespidsen.

Men vores studie viser, at babyer helt ned til fire måneder allerede lærer, hvordan lydene bliver dannet fysisk - længe før denne indsnævring begynder.

Her er et eksempel: Forestil dig, at du lytter til en person, der taler et sprog, du ikke kender.

Selvom du ikke forstår ordene, lægger du måske mærke til, hvordan deres læber eller tunge bevæger sig for at lave lydene. Det kan fire måneder gamle babyer også gøre.

For at demonstrere dette gennemførte vi et eksperiment med 34 babyer i alderen 4 til 6 måneder, hvis forældre havde givet samtykke til at deltage.

Vi lavede en 'efterlign mønsteret'-leg (ved hjælp af to fantasi-minisprog). Det ene sprog havde ord med læbelyde som 'b' og 'v', mens det andet brugte tungespidslyde som 'd' og 'z'.

Hvert ord, som 'bivawo' eller 'dizalo', blev sat sammen i par med et tegneseriebillede - en vandmand for læbeord og en krabbe for tungespidsord.

En optagelse af et ord blev afspillet samtidig med, at 'partner-billedet' blev vist.

Men hvorfor tegneseriebilleder? Fordi babyer ikke kan fortælle os, hvad de tænker, men de kan danne associationer i deres hjerner.

Disse billeder hjalp os med at se, om babyerne kunne knytte hvert minisprog til det korrekte billede.

Efter babyerne havde lært minisprogene og deres forskellige billedpar, blandede vi tingene sammen.

I stedet for at høre ordene så de små børn lydløse videoer af en persons ansigt, der sagde nye ord fra de samme minisprog.

I nogle af videoerne matchede ansigtet den tegneserie, de havde lært tidligere. I andre gjorde det ikke.

Vi sporede derefter, hvor længe babyerne kiggede på videoerne - en almindelig metode, forskere bruger til at se, hvad der fanger deltagernes opmærksomhed.

Babyer har en tendens til at se længere tid på ting, der overrasker eller interesserer dem, og kortere tid på ting, de kender i forvejen, hvilket hjælper os med at forstå, hvordan de bearbejder og genkender, hvad de ser.

Resultat...