Flere og flere kvinder bruger apps til at holde øje med deres menstruation. Lige nu er tallet på verdensplan over 250 millioner brugere, ifølge britisk forskning.

Nogle bruger appen for at være sikker på, at de har et bind med i tasken den dag, hvor menstruationen formentlig vil komme. Andre for at se, hvornår de har ægløsning og kan blive gravide.

Men selvom det kan være rart at have styr på sin cyklus, er der nogle klare mulige faldgruber ved brugen af de her apps. Det konkluderer forskere fra Cambridge Universitet i en ny videnskabelig rapport.

De beskriver blandt andet i rapporten, hvordan data fra cyklus-apps i USA og England er blevet solgt til Meta og Google og brugt til at målrette reklamer for produkter til potentielt gravide.

Viden om en kvindes fertilitet og eventuelle graviditet er nemlig af "kæmpe økonomisk værdi," lyder det fra forskerne i en pressemeddelelse. Intet tidspunkt i livet (udover ens første huskøb) påvirker nemlig den enkeltes forbrug så meget, som en graviditet.

Data fra menstruations-apps er en ren guldmine for virksomheder, står der videre i pressemeddelelsen. Blødningsmønstre kan nemlig bruges som sladrehank til at afgøre, om en kvinde er gravid eller ønsker at være det.

Forskerne beskriver, at vi taler om en industri, der lukrerer på kvinders sundhedsdata og som tæller flere milliarder kroner i værdi.

Det er ikke problematisk at bruge en app til at monitorere sin menstruation, så længe data ligger lokalt på telefonen, lyder det fra Claus Ekstrøm, der er professor i bioinformatik på Københavns Universitet.

"Men hvis det er en gratis app kan man næsten være sikker på, at man selv er varen, der bliver købt og solgt. Sagt med andre ord, er det viden om ens liv og mulige forbrugsmønstre, som man afgiver til fordel for appen," siger han, der også er medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komite, der blandt andet sikrer forsvarlig deling af data.

Udover at man som bruger af cyklus-apps såsom Clue og Flo kan opleve at få målrettede reklamer for eksempelvis puslepuder, barnevogn og swaygynger, er der andre måder, data kan blive udnyttet på.

Eksempelvis har menstruations-appen Flo en politik om, at data må deles i politiefterforskninger, skriver forskerne i rapporten.

Viden om menstruation kan nemlig bruges til at bestemme, hvor langt en kvinde har været henne i en graviditet i sager, hvor hun mistænkes for at have fået en ulovlig abort efter de 12 uger.

Derudover kan et firma i princippet sælge data om en kvindes eventuelle graviditetsstatus til arbejdsgivere, der overvejer at ansætte hende. Hvis de får viden om, at kvinden er gravid, kan de undgå at ansætte vedkommende og slippe for at skulle bruge barselspenge.

Et tredje aspekt handler om, at forsikringsselskaber kan købe sig til viden, der fortæller mere om den enkeltes cyklus og smerter i forbindelse med menstruation.

På den måde kan selskabet fravælge kvindelige kunder, hvis de forventes at have en problematisk sygdomshistorik - det kunne være, hvis en kvinde lider af PCOS, der kan give månedlige smerter.

"Der er ægte og skræmmende privatlivs- og sikkerhedsrisici for kvinder som et resultat af den data, der bliver indsamlet af virksomhederne bag cyklus apps," siger hovedforfatter Stefanie Felsberger fra Minderoo Center for Teknologi og Demokrati på Cambridge Universitet.

Herhjemme er det som udgangspunkt ikke lovligt at udnytte data fra menstruationsapps på den måde, understreger Jan Michael Bauer, der forsker i forbrug og adfærd på Copenhagen Business School.

"Vi har i Danmark og EU GDPR-regler, der sikrer, at deling af vores personlige information kræver aktivt samtykke. Men den samme grad af brugerbeskyttelse eksisterer ikke i USA," siger han.

Cyklus-apps i landet med stjerner og striber hører under kategorien 'velvære-apps' og er ikke kategoriseret som apps med medicinsk data, som de er i EU-lande og i England.

Men selvom vi har et bedre system i Danmark, betyder det ikke, at man kan vide sig sikker på, at ens data ikke bliver brugt.

Mange a...