Diskursen

Diskursen

By Sebastian JohannessenBusinessNon-Profit
Download on the App Store

Diskursen episodes

  • “Virkelighedskorrigering” - Carina Rørmark #28

    I denne episode af Diskursen har jeg besøg af Carina Rørmark, min tidligere lærer og yndlingslærer fra den pædagogiske assistentuddannelse. Hun deler åbent sin rejse med terapi og personlig udvikling — fra følelsen af ikke at kunne lide den, hun var blevet, til at forstå sin historie og finde et mere kærligt syn på sig selv.


    Vi taler om selvværd, skam og modet til at sætte ord på det, vi helst vil gemme væk. Om at forstå sin fortid og skabe forandring i hverdagen, når vi øver os i at møde os selv på en ny måde. Og om, hvordan arbejdet med os selv kan hjælpe os med at være noget for andre.


    Tak, Carina, for din åbenhed og en samtale, der satte spor i mig. Jeg håber, du vil lytte med og finde noget, du kan spejle dig i.


    I Diskursen dykker vi ind i menneskers livshistorier for bedre at forstå os selv og hinanden. Gennem ærlige samtaler, oplevelser, følelser og perspektiver kommer vi lidt nærmere det, der forbinder os som mennesker.

    1 hr 12 min
  • “Hvem har programmeret os?” - Priess #27

    I denne episode af Diskursen møder jeg artisten og rapperen Priess, et menneske med noget på hjerte og et ønske om at skabe en bedre verden.

    Priess er taknemmelig for at bo i Danmark, men han er heller ikke bange for at stille spørgsmål ved det samfund, vi lever i. Vi taler om de ting, der former og “programmerer” os som mennesker, og om hvorfor han håber, at vi bliver mere nysgerrige og kritiske over for, hvem vi er ved at blive. Det kommer også til udtryk i hans kommende musik, hvor ærlighed, autentiske oplevelser og samfundskritik fylder.

    Men samtalen bevæger sig også ind bag musikken. Priess deler sårbart ud af en ungdom med ballade, svære oplevelser og traumer, som senere har ført ham til traumeterapi og et stort arbejde med sig selv. Vi taler om angst, om at turde se indad og om langsomt at finde en måde at være i verden på som sig selv.

    For måske sker der noget med verden omkring os, når vi tør dykke lidt dybere ned i os selv.

    I Diskursen dykker vi ind i menneskers livshistorier for bedre at forstå os selv og hinanden. Gennem ærlige samtaler, oplevelser, følelser og perspektiver kommer vi lidt nærmere det, der forbinder os som mennesker.

    Tak til Priess for åbenheden, og tak fordi du lytter med.

    1 hr 13 min
  • "Familiekærligheden lever videre i os" - Sebastian Anberg #26

    I denne episode af Diskursen møder jeg Sebastian Anberg til en ærlig og stærk samtale om sorg, afhængighed, skyld, kærlighed og vejen tilbage til livet. Sebastian fortæller om at miste begge sine forældre, og om hvordan alkohol og stoffer i en periode blev en måde at bedøve den smerte, han endnu ikke var klar til at mærke helt igennem sig selv.


    Et gennemgående tema i episoden er at leve i nuet. Sebastian beskriver sorgen som en knude i kroppen, der først kan bearbejdes, når han tør være til stede i sine følelser. For i morgen ved vi ikke, hvad der sker, og i går er det for sent. Derfor handler hans vej videre om at være her, lige nu.


    Samtalen rummer også fortællingen om den kærlighed, der bliver ved med at leve i os, selv efter døden. Sebastian deler meget åbent om sin far, sin mor og om, hvordan vrede, skyld og smerte langsomt har fået selskab af forståelse, tilgivelse og kærlighed.


    Tak til Sebastian for hans mod, ærlighed og tillid. Og tak til dig, der lytter med på Diskursen, hvor vi gennem menneskers livshistorier forsøger at forstå os selv og hinanden.

    1 hr 8 min
  • "Gode mennesker sætter positive spor i os" - Tanke Flugt #25

    Gode mennesker sætter positive spor i os


    Hvordan kan ét menneske være med til at ændre et andet menneskes liv?


    I denne episode af Diskursen møder jeg Mohammed til en ærlig samtale om de mennesker og oplevelser, der har været med til at forme ham.


    Mohammed deler åbent om en svær periode, hvor han følte, at livet stod stille, og hvor det var svært at finde retningen i forhold til uddannelse og fremtiden. Han fortæller også om sin tidligere pædagog Morten, som blev et stort forbillede. Gennem Morten lærte han blandt andet værdien af at kunne sige nej, sætte sunde grænser og møde livet med mod og overskud.


    Vi taler også om, hvorfor mental og fysisk sundhed betyder så meget for os begge, og om Mohammeds projekt TankeFlugt, hvor han hver dag deler en livgivende video med ønsket om at gøre en positiv forskel for andre mennesker.


    Det er en samtale om forbilleder, håb, udvikling og om, hvordan gode mennesker kan sætte spor, der rækker langt videre end de selv måske tror.


    I Diskursen dykker vi ind i menneskers livshistorier for bedre at forstå os selv og hinanden. Gennem ærlige samtaler, oplevelser, følelser og perspektiver kommer vi lidt nærmere det, der forbinder os som mennesker.


    Tak fordi du lytter med.

    1 hr 20 min
  • "Verdens mest taknemmelige mand" - Jonathan Richter #23

    I denne episode af Diskursen har jeg fornøjelsen af at tale med Jonathan Richter, et menneske, jeg har en dyb respekt for, og som har inspireret mig med sit livssyn.


    Hver gang jeg selv har stået på en fodboldbane under truende skyer, har tanken strejfet mig: historien om manden, der blev ramt af lynet midt i sin største drøm, livet som professionel fodboldspiller. Fra den ene dag til den anden blev alt forandret. Et hjerte, der tog skade. En krop, der ikke længere var den samme. En virkelighed, hvor han vågnede op til beskeden om, at hans ene ben måtte amputeres.


    Jeg kan spejle mig i den brathed, i det at få vendt sit liv på hovedet og skulle finde sig selv igen i en ny krop og en ny fortælling.


    I vores samtale bevæger vi os gennem identitet, tvivl, taknemmelighed og modet til stadig at vælge livet. Det er en samtale båret af åbenhed, lyttende nærvær og et ønske om at forstå, både os selv og hinanden, lidt bedre.


    Hvis du har lyst til at være nysgerrig sammen med os, så deler vi ærligt ud af vores oplevelser, vores følelser og de erkendelser, der opstår undervejs.


    Vi har alle vores historier.

    Er du nysgerrig på vores?


    Tak fordi du lytter til Diskursen, hvor der er plads til hele mennesket.

    1 hr 12 min
  • "Et sammenbrud bliver til vores gennembrud" - Lotte Busk #22

    Det er præcis seks år siden, jeg fik konstateret min øjensygdom LHON. En dag der ændrede mit liv for altid.


    Denne dag markerer jeg ved endnu en samtale med stærke Lotte Busk. Sammen taler vi ærligt og sårbart om livet med nedsat syn og om det der brød sammen i os, og om det, der langsomt blev bygget op igen.


    I samtalen deler vi, hvordan vi begge har arbejdet med os selv gennem samtaler med psykologer og terapeuter. Her er vi blandt andet blevet klogere på, hvorfor det kan være så svært for os at bede andre om hjælp. For os har svaret ofte ligget i følelsen af skam. En skam, som mange mennesker med handicap eller livsforandringer kan genkende.


    Det er en samtale om identitet, mod og om at turde være ærlig omkring det, der gør ondt. Men også om at finde styrke i fællesskab, åbenhed og lyttende nærvær.


    Jeg er dybt taknemmelig for, at Lotte endnu en gang havde lyst til at dele sit liv og sine refleksioner sammen med mig på denne særlige dag. Sammen mærker vi sammenbruddet, og lader det blive til et gennembrud.


    Tak fordi du lytter med og støtter op om Diskursen.

    Efter seks år med LHON og nu mere end 25 episoder er jeg mere motiveret og taknemmelig end nogensinde før for podcasten, for samtalerne og for de modige gæster, der tør dele deres historier.


    Lad nysgerrigheden på hinanden spire for altid.

    1 hr 6 min
  • "Min ven, hvordan har du det?" - Alfred Sandø #21

    Alfred gæster Diskursen – min gamle efterskolekammerat, som jeg har haft stor respekt for, siden vi delte hverdag sammen.


    Han er et menneske med hjertet på rette sted, og i denne samtale er jeg nysgerrig på hans livsvej og de valg, der har formet ham. Alfred deler ærligt om usikkerheder i teenageårene, om pres fra sportens verden og om det indre arbejde med nervøsitet og mod.


    Lige nu står han midt i eventyret i X Factor Danmark, hvor han sammen med sin roomie er nået til liveshows og netop er gået videre til næste fredag. Vi taler om 6 Chair-oplevelsen, om at stå i lyset uge efter uge og om hans indtryk af Thomas Blachman.


    For mig repræsenterer Alfred meget af det, Diskursen står for: lysten til at dele, lytte med nærvær og turde være ærlig om, hvordan man egentlig har det indeni.


    Jeg er både glad og stolt over, at samtalen blev autentisk, nysgerrig og nærværende.


    Tak fordi du lytter med.

    Tak for din nysgerrighed.

    Diskursen drømmer om at skabe rum for lyttende nærvær, åbenhed og inklusion – så de svære samtaler bliver lettere at være i, når vi er opmærksomme sammen.

    Lad nysgerrigheden spire 🌱

    1 hr 13 min
  • "Min top 10 mest betydningsfulde sange i 2025" - Mathias Remil #20

    I denne episode taler jeg med min gode ven Mathias om min top 10 mest betydningsfulde sange i 2025. Alle sangene har haft en særlig plads hos mig – de har været der på bestemte tidspunkter i mit år og fulgt mig gennem både lyse og svære øjeblikke.


    For mig betyder det ekstra meget at dele mine tanker og følelser med Mathias. Han er en ven, hvor jeg kan vise min sårbarhed og være mig selv. Sammen finder vi styrken i netop det sårbare rum – i ærligheden og i nærværet.


    På listen finder du kunstnere som Hans Phillip, Artigeardit, Niko Blonde, Lord Siva, Tobias Rahim, MAS, Soleima og flere. Undervejs deler jeg også mine største personlige læringer, en stor anerkendelse af forældre (og særligt mine egne) samt refleksioner over kærlighedens smerte og betydning.


    Jeg er meget glad og beæret over, at Mathias havde lyst til at springe ud i at lave sin allerførste podcastepisode sammen med mig. Det betyder enormt meget for mig at få lov til at dele mine ord og følelser med en virkelig god ven.


    Tak fordi du lytter og støtter. Det betyder mere, end jeg kan sætte ord på. Jeg drømmer om at skabe et rum sammen med andre, hvor der er plads til os mennesker – både det svære og det smukke, vi bærer med os gennem livet.


    Diskursen dyrker nysgerrighed med nærvær og omsorg.

    1 hr 11 min
  • "Vi vokser af kaos" - Niko Blonde #19

    Niko Blonde gæster endnu en gang Diskursen – denne gang til en samtale om hans to album “Fred være med det” og “Nimbus”. Vi taler om de sange, der betyder allermest for ham personligt, og om hvordan albumprojekterne er vokset frem som et kompromisløst, perfektionistisk og tilfredsstillende udtryk i hans helt eget lydunivers.

    En sætning fra “Fred være med det”-filmen på YouTube bliver et omdrejningspunkt for samtalen:
    “Vi vokser af kaos.”
    Her mødes vi i det urolige, det skrøbelige og det menneskelige. Vi deler begge erfaringer med svære perioder – og jeg åbner sårbart op om mit eget kaos, hvor skam har fyldt mere, end jeg længe har turdet sætte ord på.

    Niko Blonde er et menneske, der lever af og for musikken. En kunstner med blik for detaljen, for helheden og for skabelsen af værket – hvad enten det er i lyd, tekst eller stemning. Som at skrælle lagene af et æg og langsomt nå ind til blommen, kredser samtalen om det inderste: mennesket bag musikken.

    Tak til Niko for endnu en ærlig, modig og betydningsfuld samtale. En kunstner og et menneske, der betyder noget helt særligt for mig, og som jeg spejler mig dybt i – både i tekst universet, personligheden og sårbarheden bag værket.

    Tak fordi du lytter med.
    Tak for din nysgerrighed.
    Diskursen drømmer om at skabe rum for lyttende nærvær, åbenhed og inklusion – så de svære samtaler bliver lettere at være i, når vi er opmærksomme og nærværende sammen.
    Lad nysgerrigheden spire 🌱

    1 hr 15 min

About Diskursen

From the publisher's feed

Diskursen er en podcast, hvor min gæst og jeg snakker om et emne vi begge finder interessant.