
Sign up to save your podcasts
Or


Holger Rune fik tanket selvtillid med to stærke sejre i Basel, men i Paris Masters venter en decideret gyselig lodtrækning fra første serv: Amerikanske Tommy Paul!
Paris var scenen for Runes ikoniske gennembrudstriumf i 2022, hvor han nedlagde hele fem top-10-spillere på stribe. Kan han finde et Allez-spil i 2026, der får ham dybt ind i turneringen igen?
Bookmakerne har Tommy Paul som klar favorit i det allerførste indbyrdes møde mellem de to. Vi analyserer kampen, vurderer styrker og svagheder - og fælder vores ærlige dom over Holger Runes chancer.
Derudover runder vi ATPs bizarre point-gate forud for ATP Finals, kårer ugens Servees og Dobbeltfejl, og så tager vi temperaturen på de øvrige danskere i aktion: August Holmgren, Elmer Møller og Carl Emil Overbeck.
Tror du, Rune kan overraske mod Paul, eller er det tidligt exit i Paris?
00:00 Intro
01:49 Ugens Servees og Ugens Dobbeltfejl (ATP point-gate)
07:05 Paris Masters: Underlaget og Runes 2022-minder
09:10 Lodtrækning + Holger Rune vs. Tommy Paul
20:39 Dommen: Bliver Paul endestationen for Rune?
21:56 Dansker-tjek: Holmgren, Møller og Overbeck
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Frederik Kristensen
Postproduktion: Frederik Kristensen
373 dages tørke er forbi. Efter et tre-sæts drama mod Quentin Halys (6-4, 6-7, 7-6) er Holger Rune endelig tilbage med sejr på ATP-touren. Forløsningen var total - men comebacket stopper ikke her!
I denne episode ser vi på de opgaver, der venter for Holger Rune i Basel. Vi dissekerer lodtrækningen, kortlægger de farligste miner i feltet og vurderer, om Holger Runes tennismæssige topniveau rækker til at ride momentummet hele vejen til finalen på det hurtige, schweiziske indendørsunderlag.
Er danskeren en reel titelbejler, eller rammer virkeligheden i næste runde? Få analysen her.
Holger Rune spiller kvartfinale mod Valentin Vacherot fredag d. 30. oktober 2026.
Hvor langt når Holger i Basel?
00:00 Intro
03:56 Forløsende sejr over Quentin Halys i Basel
09:33 Næste test: Holger Rune vs. Hubert Hurkacz i 2. runde
13:28 Analyse af lodtrækningen i Basel
16:46 Dommen: Hvor langt kommer Holger Rune?
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Frederik Kristensen
Postproduktion: Luciano Sugliani
Clara Tausons svære 2026 fortsætter, efter at hun (igen) måtte trække sig fra en turnering. I denne episode af Dobbeltfejl diskuterer vi, hvor galt det står til for Clara Tauson - og om en længere pause kan være løsningen på nogle af de mange problemer, der er ved at have hobet sig op.
Holger Rune har tabt sine to første kampe på ATP-touren efter comeback fra skadeshelvede, og det medfører et gevaldigt dyk på verdensranglisten (han glider ud af top-1000). Spiller han de rigtige turneringer, eller bør han skrue ned for sværhedsgraden?
Elmer Møller er "hjemme" i Portugal, hvor det blev til en finale i Braga. I denne uge indleder han sit titelforsvar i Maia. Nicholas har lavet en karriereplan til Elmer Møller, der indebærer ikke færre end 9 portugisiske grus-Challengers og et par events i egen andedam. VEJEN TIL TOP 50 ER HERMED BANET!
August Holmgren er klar til endnu en svingom på hardcourt, denne gang i Italien, hvor Luca Nardi venter i 1. runde.
Tidskoder:
00:00 Intro
02:25 Servees: Danske Emma Kamper vinder ITF-titel i Las Vegas
04:05 Dobbeltfejl: Aleksandr Bublik i raserianfald, der koster medical timeout
07:10 Holger Rune i frit fald på ranglisten; grund til bekymring eller ej?
13:02 Clara Tausons bliver større og større
17:13 Elmer Møller "hjemme" i Portugal med succes
21:30 August Holmgren på hardcourt i Italien
---
Medvirkende: Nicholas Albek, Toke Parbo
Producer: Michael Valladares
Postproduktion: Luciano Sugliani
Holger Rune er klar til at gøre ATP-comeback ved turneringen i Tokyo! Lodtrækningen er ude, og vi gennemgår Holger Runes kommende kampe i Dobbeltfejl.
Hvem er Holger Runes potentielle modstandere i Japan, og hvordan matcher han op mod dem? Hvor langt kan fysikken holde i den første turnering på Touren? Hvad med det mentale pres, nu der igen er point på spil?
Holger Rune spiller sin første kamp tidligst onsdag morgen (dansk tid).
Vi runder naturligvis også udvalgte af de andre danskere, der er i ilden i denne uge, hvor August Holmgren og Elmer Møller spiller Challengers tidligt på ugen i henholdsvis Porto og Bari, mens Clara Tauson er på listen i den store Beijing-turnering, der ruller fra onsdag og frem.
God fornøjelse!
Tidskoder:
00:00 Intro
02:17 Hvor står Holger Rune forud for ATP-comeback i Tokyo?
06:22 Holger Rune om sit returspil
10:07 Gennemgang af Holger Runes lodtrækning
24:20 Dommen: Hvor langt kommer Holger Rune?
26:43 August Holmgren, Elmer Møller og Clara Tauson
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Michael Valladares
Postproduktion: Frederik Kristensen
Holger Rune gjorde comeback i Hillerød, da Danmark besejrede Bulgarien med 3-2 i en dramatisk Davis Cup-kamp. Sejren sikrer Danmark billetten til Qualifiers 1st Round i februar 2027.
Efter 11 måneder, 335 dage ude med skrækskade var spændingen enorm forud for Holger Runes kampe, og den danske verdensstjerne kvitterede med imponerende sejre både fredag og lørdag. Om lørdagen skulle der tre sæt og en nervepirrende tiebreak til, da Holger Rune besejrede den tidligere verdenstreer Grigor Dimitrov.
Davis Cup-kaptajn Frederik Løchte var røstet over Holger Runes høje niveau, og du kan høre ham sætte ord på det i denne episode, hvor vi medbringer klips fra pressemøderne i Hillerød.
Holger Rune selv? Også jævnt godt tilfreds! Rørt, stolt og med både krop og sind, der kunne holde til strabadserne. Hør Holger Rune beskrive det følelsesmæssige comeback.
Vi kigger desuden nærmere på Holger Runes kommende program og snakker om, hvilke forventninger man kan tillade sig at have til resten af året.
Holger Rune er tilbage!
Tidskoder
00:00 Intro
01:39 Servees til College-heppekoret
03:48 Teksten smuttede i Nationalsangen
04:40 Holger Rune er tilbage!
08:53 Holger Rune fra pressemøde fredag
10:09 Holger Rune fra pressemøde lørdag
12:40 Frederik Løchte om Holger Rune fra pressemøde lørdag
14:59 Holger Runes kommende kampprogram og forventninger
19:28 Elmer Møller, August Holmgren, Carl Emil Overbeck og Clara Tauson
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Michael Valladares
Postproduktion: Frederik Kristensen
Holger Rune gør comeback for Danmark ved Davis Cup i Hillerød fredag d. 18. september 2026. Vi varmer op til Danmark vs. Bulgarien i Dobbeltfejl.
Hvilken udgave af Holger Rune får vi mon at se? Hvem kommer til at spille singler og doubler? Hvordan er Danmarks chancer? Vi vender det hele.
Inden der går landshold i den, slår vi krølle på US Open-turneringen, der gav os en ny verdensetter i Elena Rybakina, samt en ny Slam-titel til Alexander Zverev. Skal Jannik Sinner og Carlos Alcaraz begynde at kigge sig over skulderen?
Som altid med Servesser og Dobbeltfejl,
God fornøjelse!
Tidskoder:
00:00 Intro
01:59 US Open recap
10:48 Ugens Dobbeltfejl
14:31 Ugens Servees
16:52 Davis Cup optakt
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Michael Valladares
Postproduktion: Frederik Kristensen
Spanske Carlos Alcaraz har gjort comeback med manér. Efter en fire måneder lang skadespause er han tjekket ind i US Open 2026 med fire overbevisende sejre – og med blot et enkelt tabt sæt.
Nu venter et af de største amerikanske håb, Ben Shelton, i kvartfinalen. Kan Shelton blive manden, der sætter en stopper for Alcaraz’ Slam-togt? Vi analyserer på strabadserne i denne episode, hvor vi også diskuterer, hvorvidt Alexander Zverev har brugt for meget energi, og hvor meget man skal begynde at kigge mod Learner Tien og Frances Tiafoe.
Hos kvinderne er alle bejlere til titlen som verdensetter stadig i live, og de kommende dage byder derfor på en række sjove match-ups. Hvem kan stå distancen, når presset bliver stort? Vi kigger blandt andet nærmere på Aryna Sabalenka og Jessica Pegula.
Hertil Serveesser og Dobbeltfejl,
God fornøjelse!
Tidskoder
00:00 Intro
00:39 Clara Tauson i store problemer
03:04 Servees: Carlos Alcaraz
06:16 Dobbeltfejl: Williams-søstrene
10:49 Hvem kan true Carlos Alcaraz?
18:20 Stor kamp om titlen som verdens nr. 1 hos kvinderne
23:15 Fire danskere i Istanbul, mødes i double
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer: Michael Valladares
Postproduktion: Luciano Sugliani
Novak Djokovic er færdig ved US Open 2026 efter bare én kamp, og i Dobbeltfejl kigger vi nærmere på serberens exit.
Det handler naturligvis også om Clara Tauson, der tager hul på sin turnering mod den tidligere Slam-vinder Sloane Stephens mandag aften. Vi analyserer de tidlige stadier af danskerens lodtrækning og afsiger dom over hendes chancer i turneringen.
Du får naturligvis også et par friske vinderbud i begge singlerækker, og her må det være op dig selv at vurdere, om Nicholas har fået solstik i ferien eller ej!
Tidskoder
00:00 Intro
00:51 Novak Djokovic ude af US Open
04:13 Clara Tausons chancer
09:58 Nicholas med vildt vinderbud hos kvinderne
16:15 Ugens Dobbeltfejl: Terence Atmane får krampe og ter sig
21:05 Herrenes lodtrækning og vinderbud
30:21 Danskerfest på Mallorca
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer og postproduktion: Frederik Kristensen
Vi har pakket mikrofonerne og er rykket ud til Gentofte Open!
I dette afsnit af Dobbeltfejl tager vi dig med helt tæt på dansk tennis; fra den lavpraktiske afvikling af en officiel turnering til de helt store ambitioner for fremtiden.
Det kan du se frem til i afsnittet:
Tidskoder:
00:00 Intro
01:27 Martin Jørgensen
08:22 Christian Luneø
17:02 Jacob Holst
23:43 Oskar Brostrøm Poulsen og Carl Emil Overbeck
32:45 Adam Blicher
---
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Producer og postproduktion: Frederik Kristensen
To af Danmarks allermest formstærke spillere, Carl Emil Overbeck og Oskar Brostrøm Poulsen, napper titler på stribe i Sydeuropa. I lørdags vandt danskerne sammen en double-titel i Portugal; tirsdag skal de så mødes (igen) i single i Spanien.
I Dobbeltfejl fortæller Carl Emil Overbeck og Oskar Brostrøm Poulsen om deres setup; hvordan det er at rejse sammen, hvordan det er at spille med og mod hinanden, og hvad målsætningen lyder på. Får vi mon Carl Emil Overbeck i kvalifikationen til Australian Open 2027? No jinx!
Ved Wimbledon 2026 forsøger Novak Djokovic at skrive endnu et vildt kapitel i en vanvittig karriere; vi tager en midtvejsstatus på herlighederne fra græsset i London.
Vært: Toke Parbo
Journalist: Nicholas Albek
Postproduktion: Frederik Kristensen
From the publisher's feed
Dobbeltfejl er en dansk tennispodcast – med særligt fokus på dansk tennis og de største danske tennisspillere!
Toke Parbo og Nicholas Albek analyserer kampe, formkurver og…
Vi dækker de største turneringer på ATP, WTA og Grand Slams – fra French Open til Wimbledon – med optakter, reaktioner og perspektiv.
Forvent analyser, interviews, quiz og skarpe takes på dansk og international tennis.