EU-projektet Nunataryuk skal i de næste tre år sætte fokus på hvad der sker, når permafrosten i de arktiske egne begynder at tø.

Det handler både om naturlige resultater som mængden af ferskvand i havene, frigivelse af kulstof, og de langsigtede påvirkninger af klimaet - og så de samfundsmæssige konsekvenser som kommer fordi man ikke længere kan bygge og bo som man plejer, når jorden pludselig tør og undergrunden bevæger sig.

I projektet deltager flere forskere fra både DTU Byg og DTU Aqua.

Torskene i Østersøen har det temmelig skidt i disse år. De presses af både iltsvind, parasitter og dræbergopler - og det giver udfordringer for de forskere, der forsøger at danne sig et overblik over torskebestandens udbredelse og generelle tilstand.

I denne uge er vi på besøg hos DTU Aqua, hvor vi skal møde seniorforsker Jane Behrens og sektionsleder Marie Storr-Paulsen, der begge forsker i torsk, som bl.a. er fanget på det seneste togt med DTU's havforskningsskib Dana.

DTU Aqua

Havforskningsskibet Dana

Video fra togt med havforskningsskibet Dana

Vi tilbringer efterhånden mere og mere tid på sociale netværk - og ligesom det er vigtigt at forstå den fysiske verden vi lever i, så er det også vigtigt at forstå mekanismerne der styrer det digitale univers.

Forskere fra DTU har med såkaldte Twitter-robotter undersøgt hvordan informationer spredes på komplekse måder. Og i et andet forsøg har de, med udgangspunkt i en kolossal database med milliarder af tweets, lært en algoritme at forstå komplekse sproglige fænomener som ironi og sarkasme.

I denne episode skal vi på rundtur hos DTU Danchip - det nationale Center for Mikro- og Nanofabrikation, som bla. laver sensorer og chips. Den vigtigste del af DTU Danchip er det såkaldte renrum, et fuldstændig kontrolleret miljø inde i centret, hvor man på over 1300 kvadratmeter har dusinvis af maskiner til både produktion og forskning. Et besøg dér kræver helt specielle, omend ikke nødvendigvis særligt klædelige, dragter, hætter, støvler og briller.

Links:

Danchip DTU

Mere baggrund om mikrofabrikation i Wikipedia

I denne uge taler vi med lektor Niels Aage fra DTU Mekanik, der sammen med sine kolleger har arbejdet med at optimere designet af en flyvinge fra en Boeing 777.

Eller rettere: de har udviklet nye metoder og algoritmer til at optimere designet af mange slags objekter, så de bruger mindre materiale, men har den samme styrke og stabilitet.

De nye designs minder i øvrigt meget om naturens egne flyvere, der gennem evolution jo også har fået optimeret deres design med lav vægt og stor styrke.

Links:

DTU-artikel om de nye resultater

Topologioptimering hos TopOpt Lab

Artiklen i Nature (kræver adgang)

I denne uge er vi taget til Hamborg for at besøge det spritnye forskningsanlæg European XFEL (X-ray Free-Electron Laser), hvor DTU har leveret vigtige instrumenter. En røntgen-laser kan skabe et koncentreret bundt af stråler, der samtidig kan blinke tusindvis af gange i sekundet. Det giver mulighed for at få ny indsigt i materialers struktur og interaktion, fordi man fx kan se hvordan de enkelte atomer flytter sig fx under en kemisk reaktion.

Links

Det officielle site for European XFEL

Læs mere om FXE-instrumentet 

Professor Martin Meedom Nielsen fra DTU Fysik

I fremtiden vil høreapparater kunne give en mere naturlig og individuelt tilpasset lydoplevelse.

Det skal ske ved fx at bruge input fra hjernen, indsamle store datamængder fra omgivelserne, og lade algoritmer beregne den bedst mulige behandling af signalerne.

De avancerede apparater var i fokus på den nylig afholdte DTU-konference High Tech Summit.

Medvirkende: Professor Torsten Dau fra DTU Elektro, professor Jan Larsen fra DTU Compute, og Uwe Hermann, leder af Eriksholm Research Center. Alle tre deltog i en session om høreforskning på High Tech Summit-konferencen på DTU 21-22. september 2017.

DTU-nyhed: Viden om hjernen kan løse cocktailparty-problemet

I starten af 2018 åbner DTU en ny forskningsinfrastruktur i verdensklasse - den nye nationale vindtunnel. Vindtunnelen skal bruges til at teste især vindmøllekomponenter, og bliver i stand til at skabe kolossalt høje vindhastigheder med meget lidt støj. Det gør tunnelen unik i verden. Kom med på rundtur - inden blæseren bliver tændt - med seniorforsker Christian Bak.

I denne episode ser vi nærmere på arbejdet med at lave det man kalder Det Danske Reference-genom, en slags DNA-profil af en gennemsnitlig dansker. Reference-genomet kan både bruges til forskning og til mere individualiseret behandling, i hvert fald i fremtiden

Det har krævet massevis af computerkraft at tackle de kolossale mængder af data - men nu er det Danske Referencegenom klart.

Man har kortlagt 50 danske familiers totale arvemasse, og bagefter har man lavet en slags gennemsnits-DNA, der kan bruges både til forskning og til behandling.

Lektor Simon Rasmussen fortæller om visionen bag referencegenomet, og Bent Petersen fortæller om supercomputeren, der gør det muligt at kortlægge milliarder af basepar inden for en overskuelig tidsramme.

I denne episode skal vi ud at flyve over den arktiske havis rundt om det nordlige Grønland, fra Canada til Svalbard - sådan i tankerne i hvert fald.

Vi skal møde Henriette Skourup og René Forsberg fra DTU Space, to af forskerne bag et stort internationalt samarbejde, der er i gang med at kortlægge udviklingen af isen både på havet og på land - ikke mindst for at se og analysere konsekvenserne af de globale klimaforandringer.