Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg har svært ved at komme med konkrete eksempler på, hvordan regeringens planlagte kontaktforbud blandt bandemedlemmer skal håndhæves, da vores udsendte reporter, Jacob Pedersen, spørger ham (01:00).
Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand for Fængselsforbundet, har også svært ved at se, hvordan politiet skal forhindre bandemedlemmer i at have kontakt med hinanden på gaden, når de i forvejen omgår kontrollen i fængslerne ved at smugle telefoner ind og få beskeder ud på kreativ vis (08:09).
Danmarksdemokraternes kulturordfører Søren Espersen har spurgt kulturminister Jacob Engell-Schmidt (M), om han "vil ryste posen" og sende TV 2-programmerne Go' Aften Live og Go' Morgen Danmark til Jylland. Vil det give bedre programmer, eller nærmer vi os den skørhedsfaktor, som - ifølge partiformand Inger Støjbjerg - skal være nul? Vi spørger TV 2's chefredaktør Thomas Funding (20:10).
Vært: Alexander Wils Lorenzen