Valgt i Danmark

Valgt i Danmark

Download on the App Store

Valgt i Danmark episodes

  • Navlepilleri og højdepunkter
    Valgt i Danmark har sendt for sidste gang. Dermed forsvinder et anderledes politisk magasin, der har bestræbt sig på at stille de spørgsmål, etablerede medier ikke stiller, og gøre tingene med kant og bid. I denne udsendelse kan du høre de bedste, skæveste og sjoveste indslag fra programmets levetid.

    Værter:

    Alexander Wils Lorenzen

    Oliver Bærentsen

    Peter Schwarz-Nielsen

    Jacob Pedersen
    2 hr 2 min
  • Julespecial: Lex Paludan
    Valgt i Danmark lakker mod enden, og derfor bruger vi de sidste dage op til jul på at se tilbage på nogle af programmets højdepunkter. i dagens program kommer vi blandt andet med Rasmus Paludan i safehouse.
    29 min
  • Julespecial: Alle de åndssvage samtaler
    Valgt i Danmark lakker mod enden og bruger de sidste dage op til jul på at se tilbage på nogle af programmets højdepunkter. I dagens afsnit skal det handle om nogle af de interviews, vores gæster syntes har været særligt åndssvage.

    28 min
  • Julespecial: Med Lars Løkke på toilettet
    Valgt i Danmarks tid lakker mod enden. Derfor ser vi frem mod jul tilbage på nogle af programmets højdepunkter. Hør blandt andet om folketingsvalgkampens største fadæse, politiske hyklerier og et toiletbesæg med Lars Løkke Rasmussen.

    Værter:
    Alexander Wils Lorenzen
    Peter Schwarz-Nielsen
    Oliver Bærentsen
    Jacob Pedersen
    28 min
  • Afviser Paludan: Det er lort
    To teaterledere afviser her til morgen at vise Rasmus Paludans planlagte teaterstykke, som han vil bruge for at omgå den såkaldte koranlov. Bodil Alling, der er kunstnerisk leder på Teatergruppe 38 i Aarhus, lægger ikke fingre imellem, når hun omtaler Paludans mission: Det er lort (20:30).

    Teaterdirektør på Odense Teater, Jacob Schjødt, åbner heller ikke døren på klem for Paludan. Særligt ikke, hvis han selv har tænkt sig at spille en rolle i stykket. Hør ham analysere dialogen (00:45).

    Politikerne på Københavns Rådhus har netop besluttet, at CO₂-udledningen skal halveres inden 2035. Borgmester for teknik- og miljø, Line Barfod fra Enhedslisten, beskriver, hvordan hun ser fremtidens København for sig. Og hvordan hun har tænkt sig, at supermarkederne skal være med til at få dig til at spise mere klimavenligt (10:32).

    Vært: Jacob Pedersen
    30 min
  • En liderlig morgen med Prehn og Laustsen
    Nordjyske Bjarne Laustsen er hovedpersonen i en ny bog skrevet af folketingskolleagen Rasmus Prehn. Er der brug for flere som Laustsen? Er der for meget topstyring i Socialdemokratiet? Laustsen er i studiet og fortæller en røverhistorie til sidst.

    Vært: Alexander Wils Lorenzen.

    31 min
  • Verdenspremiere på Paludans nye teaterstykke
    Rasmus Paludan afslører her til morgen, at han har stiftet en ny teatertrup. Og ikke nok med det har han et nyt teaterstykke klar, som han fremfører i dagens Valgt i Danmark.

    Undervejs giver Toke Lorenzen fra Danske Patrioter - der står bag en lang række koranafbrændinger - sit bud på, hvordan han på kunstnerisk vis vil omgå den såkalte nye koranlov, L65.

    Vært: Alexander Wils Lorenzen
    30 min
  • Tidligere PET-chef om politikeres sex-lyster: Mange vil blive overraskede
    Kan partier sikre sig 100 procent mod at udvikle sig til politiske klovnebusser?

    Vi spørger tidligere PET-chef Jakob Scharf (15:25) og tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (01:15). De har på hver deres måde ageret gatekeeper til magtens tinder i dansk politik. Scharf er i dag direktør for den private efterretnings- og analysevirksomhed CERTA Intelligence & Security og tager os ind i maskinrummet. Han har blandt andet en sjov detalje om baggrunden for, at Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen ikke blev minister.

    Vært: Alexander Wils Lorenzen
    28 min

About Valgt i Danmark

From the publisher's feed

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og…