AI-søgemaskiner og assistenter er ikke længere et fremtidsscenarie.
Dansk Erhverv E-handelsanalysen viser, at 4 ud af 10 danskere har brugt en AI-søgemaskine som ChatGPT eller Google AI Overview i forbindelse med at handle online.
I denne episode af E-handel Indefra ser vi nærmere på, hvad Agentic Commerce egentlig dækker over, og hvordan AI-baseret søgning er ved at ændre både det at finde vare og købe dem online.
Sammen med Nikolaj Mogensen fra s360, Matti Ljungberg fra Cernel og Sune Skytte fra Dansk Erhverv Digital Handel diskuterer vi blandt andet:
- Hvad vi reelt mener, når vi taler om Agentic Commerce.
- Forskellen på dialogbaseret søgning og handel på autopilot.
- Hvad tallene fortæller om forbrugernes brug og tillid til AI i købsrejsen.
- Hvilke krav AI-søgning stiller til produktdata, struktur og berigelse.
- Og hvad standarderne fra OpenAI og Google (ACP og UCP) kan komme til at betyde for fremtidens e-handel.
Vi taler også om tempo. Om hvad der allerede er virkelighed, hvad der er på vej, og hvor det giver mening at afvente. Og ikke mindst om, hvad virksomheder konkret kan gøre allerede nu for at stå stærkere i en mere dialogbaseret og AI-drevet kunderejse.
Episoden er for dig, der arbejder med e-handel, digital strategi eller forretningsudvikling og gerne vil forstå udviklingen uden at overreagere eller blive fanget i buzzwords.
Ikke med alle svar. Men med perspektiver, nuancer og erfaringer, der giver et bedre beslutningsgrundlag.