
Sign up to save your podcasts
Or


Alle webshops sender en eller flere transaktionelle e-mails ud, men man har ikke brugt ret meget energi på at optimere dem. Morten Vadskær fra Shoporama er endnu engang i studiet til en snak om, hvilke små hacks man kan bruge i forhold til de automatisk udsendte e-mails, og hvordan man kan teste, hvad der virker bedst.
Social Proof er en stor ting, og derfor er det vigtigt, at du som webshop indhenter anmeldelser. I dagens episode er Morten Vadskær fra Shoporama endnu engang i studiet til en dialog om, hvordan man kan indhente anmeldelser, hvilke typer anmeldelser man bør indhente samt om det bør være TrustPilot, Facebook eller Google, man skal prioritere.
Alt for man webshops bruger ikke nok tid på at kigge ind i data for shoppens søgefunktion. Der ligger både en masse guld i den data, men også et godt indblik i, hvordan man kan gøre brugeroplevelsen endnu bedre. Mikael har inviteret Morten Vadskær fra Shoporama i studiet til en snak om, hvilke små ting du som ecommerce virksomhed kan gøre for at få en større effekt af din søgefunktion.
Jem & Fix er netop blevet idømt en bøde for at udelade oplysninger om fragt, der skulle betales ved køb af specifikke varer. Det har skabt en tråd i Marketers forummet, og det bliver spændende at se, om det kommer til at give konsekvenser for alle webshops og måske også affiliates fremadrettet. Det er i hvert fald interessant at følge med i udviklingen.
Endnu engang skal vi ned i kaninhullet og tale om fremtiden indenfor online ecommerce. H&M har netop fremvist en stor ny shop bygget på Unreal Engine 5, og Anders og Mikael taler derfor om fremtiden for shops. Hvor bevæger vi os hen, og skal Mikael snart købe et par VR briller? Det og meget mere i dagens episode.
Det er meget normalt, at man som webshop afholder et eller flere udsalg hvert år og måske endda arbejder med en udsalgskategori på shoppen. Men hvordan skal man forholde sig over for affiliates og kommissioner, så der sælges varer til reduceret pris? Det er dialogen Anders og Mikael har i dagens podcast.
Slutningen af et kalenderår er et godt tidspunkt at reflektere over året og lægge nye planer. Som alle andre, så har Anders og Mikael også gjort sig nogle tanker om, hvordan 2022 kan skabe vækst. Som Mikael nævner i podcasten, så handler det om “Grow or Die”. Lyt med og bliv inspireret.
I dagens podcast har Mikael (igen) læst en artikel med et tankevækkende emne. Denne gang handler det om de fordele, der kan være ved at sælge dit produkt dyrere end konkurrenterne og i hvilke situationer, det giver mening. Uanset om du sælger fysiske produkter, digitale produkter eller services, så er det værd at lytte med.
For langt de fleste webshops ligger der guld gemt i deres affiliatestatistik. Hvis man forstår at læse tallene, så kan der med små rettelser fremskaffes store forskelle. Anders og Mikael taler i dag om, hvor man som webshop kan kigge efter guldet, og hvordan man evt. kommunikerer til affiliates omkring det.
Når man driver en shop og arbejder med affiliates, så er det meget naturligt, at man gerne vil finde flere gode affiliates at samarbejde med. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan man evt. kan finde disse affiliates ved at kigge nærmere på relevante søgeord og også hente inspiration fra ens egne søgeordsdata.
From the publisher's feed