
Sign up to save your podcasts
Or


Over de seneste år har der været foretaget mange og store opkøb indenfor webhosting og shopløsninger i Danmark. Den helt store spiller er team blue (tidligere Zitcom). Vi taler om, hvad man skal vælge, når det kommer til billig hosting, og om det nødvendigvis er skidt, at en stor spiller ejer det meste.
Hvis du driver webshop, så er det vigtigt at vide, hvad konkurrenterne har gang i. Baseret på eTail 2019 konferencen i København deler Mikael ud af den læring, han fik. Der var mange overraskende elementer, og selv de store spillere er hverken langsomme eller dovne.
Lyt til dagens episode omkring brug af urgency og scarcity som midler til at få dine kunder til at træffe en beslutning om at købe nu. Anders og Mikael kommer omkring, hvordan Marketers selv gjorde brug af flere metoder ved lanceringen af forummet, men også en masse eksempler på, hvordan andre arbejder med scarcity og urgency.
Når Google sender sine regninger, så kan det gøre ondt at betale. Når konsulenterne sender deres regninger, så kan det også gøre ondt. Men hvordan skal du kigge på tallene for at se, om det er en god eller dårlig forretning? Det er dagens emne, hvor der tages udgangspunkt i en situation Mikael stod i for kort tid siden med en webshopejer.
Det kan være nærliggende at skifte til en ny webshopplatform, hvis du ikke føler at den gamle lever op til dine behov, eller hvis den giver dig unødige frustrationer. Men inden du tager springet, så lyt med til dagens episode, for det kan være, at løsningen skal findes et helt andet sted. At skifte platform er nemlig ikke en let opgave, og det bliver altid væsentligt dyrere, end du tror.
15 år efter nofollow attributten blev indført kommer Google nu med to nye attributter samt ændrer på måden, et nofollow tag fungerer. Hør hvilken effekt det kommer til at have på dig og din hjemmeside, samt hvordan det potentielt kan komme til at påvirke den måde, du bygger links på fremadrettet.
Når en webshop vil udvide til andre lande, så er der altid forskellige udfordringer, der skal takles. En mulighed for at få salg på fremmede markeder er ved at indlede samarbejder med affiliatenetværk på de nye markeder. Anders og Mikael taler om, hvordan og hvornår man skal gøre brug af den strategi, samt hvilke forhold man skal være særligt opmærksom på i processen.
Hvor hurtigt loader din hjemmeside egentlig? Hvis du tror på Google Pagespeed Insights, så skal du lytte med her. Det er nemlig hverken en korrekt måling eller det bedste tool at benytte til at vurdere loadhastigheden eller til at finde de fejl og mangler, som der måtte være på siden. Hastighedsoptimeringsekspert Kim Tetzlaff er i studiet og forklarer, hvordan du bliver klogere på din sides hastighed.
From the publisher's feed