For mange dyr er mennesket det farligste rovdyr. Jagt og fiskeri har potentiale til at drive evolution hos arter. Det kan ske, hvis visse egenskaber øger chancen for overlevelse.

Det ser ud til at være tilfældet for torsk i Østersøen.

Siden 1990'erne er bestanden gået tilbage. På trods af at der blev indført forbud mod fiskeri i 2019, som stadig er gældende, er bestanden ikke kommet sig.

Samtidig er fiskene blevet mindre. En kønsmoden torsk i den østlige bestand var omkring 40 centimeter lang i 1996.

I dag er de ofte kun 20 centimeter ifølge et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

En del af forklaringen ser ud til at være, at fiskeriet har fremdrevet genetiske ændringer hos torsken ifølge studiet.

Mens de store fisk er blevet fanget, er de mindre fisk måske i højere grad undsluppet og fået flere afkom.

"Når de største individer konsekvent fjernes fra bestanden over mange år, får mindre fisk, som modnes hurtigere, en evolutionær fordel," siger professor Thorsten Reusch i en pressemeddelelse.

Han er forsker ved GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research i Kiel, Tyskland.

"Det, vi observerer, er evolution i praksis, drevet af menneskelig aktivitet. Det er fascinerende set fra et videnskabeligt perspektiv, men økologisk set dybt bekymrende."

Marte Sodeland, som er lektor ved Universitetet i Agder, forsker i evolution og biodiversitet. Hun mener, at det nye studie behandler et interessant emne.

"Vi har sådan set vist længe, at fiskeri påvirker fiskebestande på et evolutionært niveau, men forskerne formår at komme lidt tættere på en molekylær forklaring."

Selvom fiskeri har potentiale til genetisk at ændre bestanden, har det været svært at bevise i praksis.

"Man har typisk brug for meget store datasæt. I et naturligt miljø er der rigtig mange andre faktorer i spil. Det er svært at skelne effekten af fiskeri fra miljøfaktorer og andre former for påvirkning," siger Marte Sodeland.

Andre årsager til dårlig vækst kan være klimaforandringer, ændringer i vandkemien, ændret dynamik mellem forskellige arter, lavere fødetilgængelighed eller ændret næringsindhold i føden.

I studiet har forskerne brugt 152 øresten fra torsk i Østersøen.

Hvert år dannes aflejringer på torskenes øresten, som er små kalkholdige strukturer i fiskens indre øre, som hjælper fisken med at navigere.

Ørestenene vokser i takt med, at fisken bliver ældre, og de optager stoffer fra miljøet. Derfor kan forskerne bruge øresten til at bestemme, hvor fiskene har opholdt sig samt vækst og alder, lidt ligesom årringe i træer.

Ved hjælp af kemiske analyser og DNA-sekventering har forskerne undersøgt væksten hos torsk, som levede på forskellige tidspunkter mellem 1996 og i dag.

De kunne se, at fiskene voksede dårligere.

"De lavede genetiske analyser og forsøgte at undersøge ændringer i genvarianter, som de kobler til kendte kandidatgener for væksthastighed," siger Marte Sodeland.

Disse områder i genomet har ændret sig mere end andre dele og på en ensartet måde. Det tyder på, at der har været et ydre pres, som har favoriseret ændringer i netop disse gener.

Torsk, der vokser langsomt og bliver kønsmodne i mindre størrelse, ser ud til at have haft en evolutionær fordel.

Marte Sodeland påpeger dog, at datasættet er forholdsvis lille.

"Det er ikke særligt signifikante fund. Selvom de ser ændringer i tilvæksten i datasættet, er beviserne for molekylære ændringer ikke særlig stærke. Det skriver forskerne også selv," forklarer Marte Sodeland.

"Der bør forskes videre i, om de gener, de peger på, indeholder variationer, der påvirker vækst, og i hvor høj grad disse gener er påvirket af selektion gennem fiskeri."

Marte Sodeland mener, at studiet kan fungere som en advarsel.

"Vi har jo fiskebestande langs kysten i Norge, som er under stort pres. Vi bør tænke os om og sikre, at vi bevarer den genetiske variation, der gør fiskebestandene robuste."

Hvis fiskene mister den genetiske variation, der giver god vækst, bliver det meget sværere at få bestanden tilbage til, hvor...