Eftermiddag

Eftermiddag

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Eftermiddag episodes

  • #3 Medvind til Alternativets cykelfradrag og en mulig ny landstræner
    Det skal være muligt at få et fradrag, hvis man tager cyklen på arbejde. Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, der bliver rost af andre partier, Dansk Industri og flere politiske analytikere. Så hvordan er det lykkes partiet, der er kendt for at drømme stort, at ramme så plet? Efter længere tid med spekulationer og udskiftninger, er DBU nu angiveligt i dialog med Brian Riemer om at blive ny landstræner for det danske herrelandshold i fodbold. Et undervældende valg, lyder det fra RADIO IIIIs sportsjournalist. Så hvorfor er Brian Riemer et godt valg til posten? Medvirkende: Christina Olumeko, mobilitetsordfører for Alternativet. Camilla Fabricius, ordfører for kvindesygdomme for Socialdemokratiet. Karoline Lindgaard, kommunalvalgskandidat for Alternativet København og politisk ordfører for Alternativets Unge. Niklas Degn, sportsjournalist på RADIO IIII. Værter: Silas Moody og Katrine Volsing.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Børn har udført arbejde med asbestholdige tagplader og lange ventelister til operation for kvindesygdom
    To børn på 14-15 år har arbejdet med asbestholdigt materiale uden brug af sikkerhedsforanstaltninger på en landejendom i Sønderborg Kommune. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder sagen for "grotesk". Vi spørger hende, hvordan det overhovedet har kunne ske. Ventetiden for de kvinder, der skal opereres for sygdommen endometriose, bliver længere og længere. Det betyder flere måneder med smerter, men kan også give nedsat fertilitet. Så hvor store er konsekvenserne ved de forlængede ventetider? Medvirkende: Anne Hovmøller, daglig leder i Endometriosefællesskabet. Anders Kronborg, skatteordfører for Socialdemokratiet. Henrik W. Petersen, formand for Blik- og Rørarbejderforbundet. Camilla Tenna Nørup Sørensen, Ph.d. og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister for Socialdemokratiet Værter: Silas Moody og Katrine Volsing.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 CO2-kvoter skal finansiere grøn trepart og hård debat kan spænde ben for integration
    Den hårde tone i udlændingedebatten giver et stort antal muslimer mindre lyst til at integrere sig. Det viser en holdningsundersøgelse blandt muslimer i Danmark, foretaget af analysefirmaet Wilke for Jyllands-Posten. Men den situation er ikke noget problem, mener medlem af Det Nationale Integrationsråd, Christian Marcussen. Et lækket dokument viser, at regeringen påtænker at finansiere de sidste 2,3 milliarder kroner i den grønne trepart ved at sælge danske CO2-kvoter. Det kan føre til en udledning på fire millioner tons CO2 gennem kvoter, der ellers skulle annulleres for at mindske CO2-udledningen. Men hvordan kan man finansiere en grøn aftale ved at udlede CO2? Medvirkende: Morten Reimar, selvstændig kommunikationsrådgiver. Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom ved Kraka. Lars Gunnarsen, professor emeritus på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. Christian Marcussen, klummeskribent og medlem af Det Nationale Integrationsråd. Værter: Silas Moody og Katrine Volsing.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 S-ministre med studenterhue på hovedet og Israels angreb på FNs styrker
    Socialdemokratiske ministre fejrer den nye ungdomsuddannelse, epx, ved at iklæde sig en spritny grøn studenterhue, og børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, hjælper en ung influencer med at drikke øl af huen. Kampagnen har både skabt opmærksomhed og vakt kritik. Men er det genialt eller tåkrummende, når granvoksne ministre tager en studenterhue på hovedet? Israelske styrker har i dag affyret skud mod en observationspost, der tilhører fredsbevarende FN-styrker i det sydlige Libanon. Dagens angreb sker efter flere dage med angreb fra Israel mod FNs fredsbevarende styrker. Så hvad har Israel gang i? Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Troels Johannesen, kommunikationsrådgiver og ekspert i sociale medier. Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever Værter: Peter Marstal og Michael Robak.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Musikbranchen presser unge talenter og Aarhus har startet en vigtig samtale
    Forsanger i det populære band Blæst har valgt at stoppe i bandet. Ifølge forsanger Fernanda Rosa skyldes det blandt andet, at det er overvældende at følge med tempoen i musikbranchen. Bandet har også tidligere holdt pause på grund af stress. Så hvad er det, der presser nye musikere? Fire storfamilier med ikkevestlig baggrund koster Aarhus Kommune flere millioner kroner i sociale ydelser og er blevet sigtet eller mistænkt for lovovertrædelser næsten 5.000 gange. Med den nye viden, har "Aarhus startet en vigtig samtale". Det skriver rådmand Anders Winnerskjold på X. Men hvem er "Aarhus"? Medvirkende: Katja Mejborn, kriminalreporter på B.T. Jannik Holgersen, indehaver af sms-tjenesten Nordlysvarsel.dk. Simon Gents, psykolog ved Stem Sindet. Anders Winnerskjold, rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune. Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på techmediet Radar og tech-korrespondent på Ingeniøren. Værter: Peter Marstal og Michael Robak.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Et forsøg på forsoning og blå blok i samlet trop
    Det fyger med beskyldninger og politianmeldelser mellem pro-israelske og pro-palæstinensiske stemmer i den betændte debat om konflikten i Mellemøsten. Vi forsøger at forsone to af de stridende parter, journalist Jotam Confino og komiker Omar Marzouk. De blå partier vil møde op til årets finanslovsforhandlinger i samlet flok og har givet hinanden håndslag på, at de også vil forlade forhandlingerne sammen, hvis det bliver nødvendigt. Kan musketereden være første skridt til at genopbygge blå blok, der har ligget i ruiner den seneste tid? Medvirkende: Jotam Confino, journalist bosat i Tel Aviv. Omar Marzouk, komiker. Nicklas Degn, sportsjournalist på RADIO IIII. Jacob Juul Martini, klimaredaktør på FINANS. Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget. Værter: Peter Marstal og Michael Robak

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Amazonas-regnskoven er på randen til kollaps og i Kolding ryger de forkerte ting i toilettet
    Regnskoven i Amazonas, der udgør over halvdelen af verdens regnskove, er på randen af kollaps. Det konkluderer en ny rapport fra Verdensnaturfonden WWF. I de lande, hvor regnskoven ligger, påvirker skovrydning både lokalbefolkning, natur og politik. Det fortæller journalist Matias Littauer, der befinder sig i den sydamerikanske jungle. Det bliver hurtig dyrt, hvis de forkerte ting lander i toilettet. Det har de erfaret i Kolding, hvor 328 tons affald er røget i spildevandet over de seneste tre år. Det giver en regning tre millioner kroner om året at fjerne. Medvirkende: Matias Littauer, journalist med fra Tefé i den brasilianske del af Amazonas. Leif Larsen, spildevandsoperatør hos BlueKolding. Værter: Michael Robak og Peter Marstal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 En redningsplan for regnskoven og kameraer erstatter medarbejdere i dagligvarebutik
    En ny rapport fastslår, at regnskoven i Amazonas er på randen af kollaps. De næste fem år er ifølge rapporten afgørende for regnskovens fremtid. Vi udarbejder en guide til, hvilke produkter der er værd at undgå, fordi de på den ene eller anden måde bridrager til skovrydning i Amazonas. I en ny Føtex Go er kassemedarbejderne erstattet af omkring 100 kameraer, som registrerer, hvilke varer kunderne putter i kurven. Det er første gang, at kameraer og genkendelsesteknologi bliver brugt i en dagligvarebutik. Men hvor meget kan man stole på den innovative teknologi? Medvirkende: Nicolas Lund-Larsen, dansker bosat i Miami. Simon Kudsk, Head of Operations i Føtex. Stig Dahlgren Atzen, reporter på RADIO IIII. Jens Kanstrup, biolog og teknisk rådgiver for Verdens Skove. Nicklas Degn, sportsjournalist og vært på RADIO IIII. Værter: Michael Robak og Peter Marstal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Vores datingkultur spænder ben for ægteskaber og DF'er deler omstridt billede
    Gennemsnitsalderen for førstegangsbrudepar har de sidste mange år været stigende. Der er flere grunde til, hvorfor kærestepar venter længere med at blive gift. Det siger parterapeut Katrine Axholm, der blandt andet peger på vores datingkultur gør os mindre klar på at binde os til den eneste ene. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt er blevet sigtet for at overtræde den såkaldte racismeparagraf. Han har delt en gammel Dansk Folkeparti-annonce, som han for over tyve år siden også fik en betinget fængselsstraf for at have lavet. Nickolei Granell er medlem af Dansk Folkeparti har delt samme annonce. Han ser det som et hædersmærke hvis det ender med en sigtelse for racisme. Medvirkende: Peter Suppli-Benson, nordisk korrespondent ved Berlingske. Katrine Axholm, parterapeut og vært på Parterapi. Morten Reimar, selvstændig kommunikationsrådgiver. Stine Kromann Dragsted, udlandsjournalist på RADIO IIII. Nickolei Granell, medlem af Dansk Folkeparti. Værter: Michael Robak og Peter Marstal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Kong Frederiks elendige tale og en undskyldning for hårde ord i debatten om antisemitisme
    I forbindelse med et statsbesøg fra den islandske præsident, har Kong Frederik holdt en tale, der ikke var en stor oplevelse, rent retorisk. Sådan lyder dommen fra retoriker Mette Højen. Men er kongen bare dårligt forberedt eller mangler han simpelthen talegaver? Den dansk-israelske jøde, Jonathan Ofir, bliver på sociale medier kaldt for Kapo, der er en betegnelse for fanger i tyske koncentrationslejre, som samarbejdede med nazisterne for at gøre tilværelsen bedre for dem selv. Det sker efter han har kritisteret Israels metoder i krigen mod Hamas og Hizbollah. Nu stiller en af dem, der har kaldt Jonathan Ofir for Kapo, sig frem med en undskyldning. Han mener ikke at ordet hører hjemme i debatten. Medvirkende: Nicklas Degn, sportsjournalist på RADIO IIII. Avishay Gaziel, dansk-israelsk jøde. Mette Højen, retoriker og performance-ekspert. Værter: Peter Marstal og Michael Robak.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Eftermiddag

From the publisher's feed

Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 15-18.