Eftermiddag

Eftermiddag

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Eftermiddag episodes

  • #3 Hård retorik i amerikansk valgkamp og debat om fertilitetsbehandling for mænd
    Immigration er et af de store emner i den amerikanske valgkamp Retorikken i den republikanske lejr er kun blevet hårdere over weekenden når det kommer til netop immigranter. Hvilke vælgere taler Donald Trump til, når han kalder immigranter, der har begået voldelig kriminalitet, for "monstre, stenkolde mordere og uhyggelige dyr"? Der skal være en øvre grænse for, hvor gammel man må være, når man som mand skal have hjælp til at få børn på det offentliges regning. Det mener syv fertilitetslæger på tværs af de nordiske lande. Men det er den forkerte vej at gå, lyder det fra en 60 årig mand, der selv er i fertilitetsbehandling. Medvirkende: Flemming Sloth Lauemøller, 60 år gammel og i fertilitetsbehandling. Søren Munch Kristiansen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Stine Kromann Dragsted, udlandsjournalist på RADIO IIII. Værter: Silas Moody og Katrine Volsing.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Danmarkshistorien skal måske skrives om og Nye Borgerliges Ungdom ligner castet til "Landmand søger kærlighed"
    Nye Borgerliges Ungdom ligner en blanding af castet til "Landmand søger kærlighed" og en morgenfest på Hotel d’Angleterre. Så hård er dommen fra en brandingekspert, der mener at ungdomspartiet trænger til en tur til en stylist. Men hvorfor betyder politikeres udstråling så meget? Det er børnelære at vores kongeslægt og Jellingestenene stammer fra den sydjyske by Jelling. Men den ene af de to sten stammer i virkeligheden fra Hee i Vestjylland. Det mener forfatteren bag en ny bog, der vil have den vestjyske by skrevet ind i historien. Men holder den teori nu også stik? Medvirkende: Gitte Hornshøj, foredragsholder og forfatter til bogen "Respekt! Takt og tone og kunsten at omgås andre mennesker”. Hans Kristian Skibby, skatteordfører for Danmarksdemokraterne. Andreas Floistrup, pressemedarbejder i UNHCR, FN's Flygtningeorganisation. Ernst Munck, forfatter til bogen "Orden i Jydernes Hus". Morten Teilmann-Jørgensen, museumsdirektør for Kongernes Jelling. Manou Messmann, ekspert i branding, forbrugeradfærd og fremtidstrends. Martin Henriksen, formand for Nye Borgerlige. Værter: Silas Moody og Katrine Volsing.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Socialdemokratiet mangler unge vælgere og ældre mænd skal ikke være fædre
    Halvdelen af Socialdemokratiets vælgere er pensionister, og en tredjedel er over 70 år gammel. Det kan vise sig problematisk for regeringspartiet, der ønsker at være et rigtigt folkeparti med vælgere i alle aldre. Så hvordan kan Socialdemokratiet appellere til de unge? Hvis en kvinde ønsker hjælp i det offentlige til at blive gravid, må hun ikke være over 41 år gammel. Der er til gengæld ingen øvre grænse for mænds alder, når de søger hjælp til fertilitetsbehandling. Men det bør der være, lyder budskabet fra en række fertilitetslæger. Så hvornår er mænd for gamle til at få børn? Medvirkende: Steen Schat-Holm, journalist på TV2 og en af journalisterne bag Den Sorte Svane. Anders Thorsen, folkeskolelærer og debattør på folkeskolen.dk. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad. Anja Bisgaard Pinborg, klinisk professor i gynækologi og obstetrik på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Mads Hvidbjerg Christensen, international sekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Værter: Silas Moody og Katrine Volsing.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Tiktok-videoer om ADHD skaber lange ventetider og ukrainske soldater er bange
    Når unge mennesker deler erfaringer med ADHD i videoer, så inspirerer det andre til at blive udredt for diagnosen. Det forlænger ventetiden for patienter med alvorlige lidelser som svær depression. Det fortæller en speciallæge i psykiatri, der oplever at antallet af unge, der søger en ADHD-diagnose er eksploderet. Unge, ukrainske soldater løber for livet, så snart de ser den første granat sprænge ved frontlinjen. Sådan skriver mediet Financial Times, der har talt med fire militærledere og en lang række soldater. Vi får en øjenvidneberetning fra korrespondent Claus Reinholdt, der har talt med ukrainske soldater ved frontlinjen. Medvirkende: Rasmus Edelberg, landsformand for Skole og Forældre. Hans Mørch Jensen, speciallæge i psykiatri. Susi Meret, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. Claus Reinholdt, korrespondent for TV2, med fra Ukraine. Værter: Michael Robak og Peter Marstal

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Danmarks kinapolitik er et trafikuheld i slowmotion og det skal være nemmere at straffe folkeskoleelever
    Snart kan danskere rejse visumfrit til Kina. Selvom det umiddelbart lyder som en god nyhed for danske turister og erhvervsliv, så bør vi være flove over Danmarks tætte samarbejde med Kina. Det mener Anders Storgaard, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye vil gøre det lettere at straffe og sanktionere folkeskoleelever. De otte nye ordensregler kommer i kølvandet på sager om elever, der har udvist grænseoverskridende adfærd. Forslaget møder kritik fra både forældre og elever, men ifølge skoleforsker Andreas Rasch-Christensen er sanktioner en naturlig del af pædagogikken. Medvirkende: Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker hos VIA University College. Knud Flensted, biolog hos BirdLife i Dansk Ornitologisk Forening. Anders Storgaard, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Jakob Sorgenfri Kjær, forfatter til bogen 'Kig Op' og journalist på Politiken. Laura Lin Dueholm, journalist på RADIO IIII. Rasmus Brun Pedersen, lektor i International Politik på Aarhus Universitet. Værter: Michael Robak og Peter Marstal

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 ADHD-diagnoser på TikTok og ni milligram nikotin
    Danske TikTok'ere er med til at sygeliggøre en hel generation af unge, når de deler videoer om ADHD på sociale medier. Sådan lyder kritikken fra Venstres Ungdom. Vi taler med kvinden bag en populær dansk TikTok-profil, hvor hun deler ud af sine erfaringer med diagnosen. Hvilket ansvar har hun for, at hendes følgere kan blive inspireret til at blive udredt for ADHD? Regeringen vil lægge et loft over mængden af nikotin i nikotinposer. Fremover må der maksimalt være ni milligram nikotin per nikotinpose. Til sammenligning er der cirka et til to milligram nikotin i en almindelig cigaret. Så hvordan er regeringen kommet frem til, at netop ni milligram nikotin er den gyldne grænse? Medvirkende: Christoffer Aagaard Melson, sundhedsordfører for Venstre. Parastou Nejad, der står bag TikTok-profilen Parastouns. Satu Sørensen, pædagogisk leder i Børnehuset Pilehytten. Stine Kromann Dragsted, udlandsjournalist på RADIO IIII. Værter: Michael Robak og Peter Marstal

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Hobbypsykologer på TikTok og Løkkes lederevner
    På appen TikTok florerer videoer, hvor personer konstaterer at de selv eller andre har ADHD. Venstres Ungdom advarer mod tendensen, som ungdomspartiet mener sygeliggør en hel generation af unge. Efter flere uger med ballade og uro i partiet Moderaterne, så er et af de store spørgsmål, hvordan den øverste chef i partiet, Lars Løkke Rasmussen, egentlig er som leder. Det spørgsmål vender vi med Simon Emil Ammitzbøl-Bille, der har skrevet en bog om sin tid som minister i Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering. Medvirkende: Isabella Janum Lindgren, formand for Venstres Ungdom i Holbæk og omegn. Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere minister (LA) i Lars Løkke Rasmussens regering. Værter: Peter Marstal og Michael Robak

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Børsen bliver genopført og Forsvaret skal ikke længere bruge penge på kunst
    Forsvaret er blevet fritaget for statens kunstcirkulære, der ellers betyder at 1,5 procent af offentlige håndværkerudgifter skal gå til kunstnerisk udsmykning. Det kommer til at give en besparelse på 144 millioner kroner, men er der slet ikke nogen, som kommer til at savne kunst på kasernerne? Det var dramatiske billeder, da Børsen i foråret brændte. I dag er genopbygningen af den historiske bygning officielt gået i gang, men hvorfor er det vigtigt for vores nationale historie og kultur, at den 400 år gamle bygning bliver genrejst? Medvirkende: Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua. Roana de Oliveira Hansen, lektor på Syddansk Universitet. Anders Ravn Sørensen, forfatter til bogen "Børsen" og lektor i erhvervs- og kulturhistorie på CBS. Mike Elkjær, befalingsmand i Forsvaret. Lise Bech, forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne. Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. Værter: Peter Marstal og Michael Robak

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Kommune sender pensionister på solferie og Nationalmuseet opsætter giga-plakat på engelsk
    En gruppe pensionister fra København rejser i dag på ferie i Malaga på kommunens regning. Gruppen er en del af et pilotprojekt, der ifølge idémanden bag er inspireret af den tidligere borgmester i Farum, Peter Brixtofte. Men hvorfor skal kommunen betale for pensionisters solferie? Nationalmuseet har opsat en stor plakat, der reklamerer for en ny udstilling på engelsk. Det er for galt, mener den konservative rådmand på Frederiksberg, Nikolaj Bøgh. Nationalmuseet er med til at undergrave dansk sprogs position, lyder kritikken. Så hvorfor kommunikerer Nationalmuseet ikke på dansk? Medvirkende: Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester for Venstre i Københavns Kommune. Søren Schultz Jørgensen, docent i medievidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og mediekommentator på Politiken. Mette Thiesen, social-, sundhed- og familieordfører for Dansk Folkeparti. Ninna Thomsen, direktør i Mødehjælpen. Sverre Quist, pressechef hos Nationalmuseet. Værter: Peter Marstal og Michael Robak

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Jeppe Søe i blåt valgforbund og fejl i Secret Service
    Jeppe Søe har i dag meldt ud, at han vil fortsætte som læsgænger og har meldt sig ind i det blå valgforbund. Men hvorfor søger han mod en blok, som han ikke vil være medlem af? Der blev begået flere fejl fra Secret Services side, da en ung amerikaner forsøgte at skyde den republikanske præsidentkandidat Donald Trump tilbage i juli. Det konkluderer en ny rapport fra det amerikanske senat. Men hvilke konsekvenser kan rapporten få? Medvirkende: Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank. Marcello Francati, brandteknisk rådgiver hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Jeppe Søe, løsgænger i Folketinget. Stine Kromann Dragsted, udlandsjournalist på RADIO IIII. Værter: Michael Robak & Peter Marstal

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Eftermiddag

From the publisher's feed

Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 15-18.