Eftermiddag

Eftermiddag

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Eftermiddag episodes

  • Fik du hørt: Københavns biskop tilbyder gratis præst til Folketinget
    I et brev til Folketinget formand har biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, tilbudt at stille en præst til rådighed for Folketingets medlemmer, ganske gratis. Det, selvom politikerne i forvejen bare kan gå over i Holmens Kirke, der ligger 300 meter væk fra Christiansborg, hvis de vil tale med en præst. Ifølge Peter Skov-Jakobsen vil opgaven blive løst af præster, som allerede er ansat i folkekirken, og derfor vil tilbuddet ikke give nogen yderligere økonomiske udgifter for Københavns Stift.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    8 min
  • Fik du hørt: Harald Toksværd kalder DR-exit for en politisk fyring
    Ifølge Harald Toksværd er han blevet fyret fra DRs Talenthold på baggrund af politisk pres. Harald Toksværd har gjort sig bemærket med flere kontroversielle udtalelser. DR har dog tidligere forsvaret, at Harald Toksværds "fortid som provokerende debattør" ikke diskvalificerer ham. Men nu er den omstridte venstrefløjs-debattør altså fortid på DR.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    15 min
  • #3 Biskop tilbyder Folketinget en gratis præst og turister er fanget på Mount Everest
    Biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, har tilbudt at stille en præst til rådighed for Folketingets medlemmer - ganske gratis. Og det er selvom politikerne i forvejen bare kan gå over til Holmens Kirke 300 meter væk fra Christiansborg for at tale med en præst. I går blev flere hundrede mennesker fanget på Mount Everest efter en snestorm. Vi taler med Emma Østergaard, der er bjergbestiger og den yngste danske kvinde, der har nået toppen af Mount Everest, om overturismen på verdens højeste bjerg. Medvirkende: Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift. Emma Østergaard, Bjergbestiger og den yngste danske kvinde, der har nået toppen af Mount Everest. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad Værter: Sylvester Guldberg Røn og Joachim Nygaard Vestergård.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Landsholdet møder kontroversiel modstander og Harald Toksværd er fyret i DR
    Torsdag møder de danske fodboldherrer Belarus på et tomt stadion i Ungarn. Belarus er blevet sanktioneret på grund af sin støtte til Rusland, og DBU ser helst, at Belarus ikke spiller internationale kampe, men møder alligevel op til kampen. Harald Toksværd er færdig på DRs Talenthold. Ansættelsen af Toksværd vakte stor opsigt i sommer, fordi han blandt andet har hånet tidligere cheføkonom ved Cepos, Mads Lundbys, død. Selv kalder Harald Toksværd dog sin fyring for politisk. Medvirkende: Peter Skaarup, retsordfører for Danmarksdemokraterne. Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU. Melissa Vardy, digital medieekspert hos Børns Vilkår. Harald Toksværd, tidligere medlem af DRs Talenthold. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Joachim Nygaard Vestergård.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Slettede SMS'er i minksagen og EU på spanden
    Et hidtil mørklagt dokument fra Forsvarets Efterretningstjeneste viser, at politiet IKKE afprøvede alle muligheder for at genskabe potentielt belastende beskeder om aflivningen af mink. Det er blandt andet Jacob Friberg, nyhedschef på B.T., der har gravet sagen frem. I Frankrig er der blevet sat en ny rekord. Premierminister Sébastien Lecornu træder nemlig tilbage efter mindre end én måned på posten, og bliver dermed den kortest siddende premierminister i Frankrig nogensinde. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra tænketanken EUROPA fortæller, hvordan kaosset i fransk politik skader EU. Medvirkende: Jacob Friberg, nyhedschef på B.T. Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på forsvarsmediet OLFI og vært på Frontlinjen. Ole P. Kristensen, lederskribent på Berlingske. Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analytiker og kommunikations- og administrationschef hos Tænketanken EUROPA. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Joachim Nygaard Vestergård.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Stærke mænd kan ikke lave kommunalpolitik og ingen militær trussel mod Danmark
    Følelser og empati skal fylde mere i kommunalpolitisk arbejde. Det mener byrådskandidat for Alternativet, Jeppe Spure Nielsen, der mener, at den 'stærke mands' tid er forbi. Men er det en god idé at lade følelser styre politik? På endnu et pressemøde har regeringen og FE i dag præsenteret en ny trusselsvurdering, der lyder at Rusland fører hybridkig mod Nato. Men FE vurderer ikke, at der er en trussel for militært angreb mod Danmark. Men er det skidt nyt for regeringen, der lever højt på krisefortællingen? Medvirkende: Brian Weichardt, politisk kommentator på RADIO IIII og vært på podcasten Sig' det løgn. Jeppe Spure Nielsen, kandidat til byrådet i Aarhus Kommune for Alternativet. Hans-Jacob Christensen, ejer af baren Skema i Ringsted. Mads Emil Grove Møller, kulturformidler, DJ og podcastvært. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Jørgen Leth var også en overgrebsmand og Gnags har en god sag mod Moderaterne
    Når Jørgen Leth efter sin død bliver hyldet for sin kunst, bør det også nævnes, at han var en overgrebsmand på grund af hans seksuelle forhold til en 17-årig pige på Haiti. Det mener forsker og konsulent, Karina Burgdorff Jensen. Men er det retfærdigt, når Jørgen Leth aldrig er blevet dømt for overgreb? Gnags-forsanger Peter A.G. vil sagsøge Moderaterne. Han mener, at partiet har brugt tekst fra Gnags-sangen ”Når jeg bliver gammel” uden at få lov. Og det folkekære band har faktisk en god sag, vurderer en professor i ophavsret. Medvirkende: Peter Ernstved Rasmussen, redaktør på forvarsmediet OLFI og vært på Frontlinjen på RADIO IIII. Karina Burgdorff Jensen, forsker og konsulent. Henrik Winther Nielsen, sognepræst i Frederiksborg Slotskirke. Morten Rosenmeier, professor i ophavsret ved Københavns Universitet. Nicolaj Lindeborgh, havbiolog i Dyrenes Beskyttelse. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Ordbogen skal reddes og ny nationalfisk er ren spin
    Den Danske Ordbog er lukningstruet, efter den ikke er kommet på næste års finanslov. Men det vil være "fuldstændig vanvittigt, åndssvagt, tudetosset og dumt", hvis ikke politikerne finder penge til at redde ordbogen. Det mener vært på DR-programmet 'Klog på sprog', Adrian Hughes. På foranledning af fødevareminister Jacob Jensens (V) er rødspætten i dag blevet kåret som Danmarks nationalfisk. Men det giver fiskehandler Dan Holmstad-Petersen ikke meget for. Rødspætten er nemlig et elendigt valg, og hele kåringen er rent politisk spin, mener han. Medvirkende: Julie Gede Petersen, freelancejournalist i Storbritannien. Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance. Adrian Hughes, journalist og radiovært på DR. Dan Holmstad-Petersen, fiskehandler i Brøndby Fisk og Skaldyr. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Fik du hørt: Personlig træner filmer kvinder i smug
    39-årige Peter Liljensten er personlig træner, og så stopper han tilfældige på gaden for at give dem komplimenter. Men han filmer dem også med sine særlige 'Ray-Ban Meta-briller', der har indbygget et kamera, og det er først efter mødet med de tilfælde mennesker - som oftest er kvinder - at han fortæller at have filmet dem. Peter Liljensten lægger derefter seancen op sin Instagramprofil "Smilpågaden", men han møder kritik i kommentarsporet fra kvinder, der giver udtryk for ubehaget ved at blive filmet uden at have givet samtykke først.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    11 min
  • #3 Mænd idømt kæmpe straf for kæmpe kokain-fund og konservativ politiker vil ikke betale for sterilisationer
    Fem udenlandske mænd er her til eftermiddag blevet idømt mellem 17 og 19 års fængsel i en sag om opsamling af 578 kilo kokain i havet ud for Langelands kyst i august sidste år. Men hvad har de gjort siden straffen er historisk høj? Et stigende antal sterilisationer belaster sundhedsvæsenets økonomi, og det får nu en konservativ politiker i hovedstaden til at komme med et forslag. Han vil have, at danskerne selv skal betale for at blive steriliseret. Men hvad så med aborter? Medvirkende: Peter Krogh Frausing, retsreporter for TV2 Fyn. Tine Kirkensgaard Hansen, Politikens korrespondent i Frankrig. Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden for Konservative. Tom Block, forbunds-formand for soldaternes fagforening, HKKF. Værter: Maria Bohm & Sylvester Gulberg Røn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Eftermiddag

From the publisher's feed

Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 15-18.