Eftermiddag

Eftermiddag

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Eftermiddag episodes

  • #3 Kompensation til grønlandske ofre og tilgivelse af en drabsmand
    Regeringen vil etablere en forsoningsfond, der skal give økonomisk kompensation til grønlændere, der er blevet behandlet uretmæssigt, fordi de er grønlændere. Det er et skridt i den rigtige retning, men rejser spørgsmålet om hvem der juridisk set er grønlænder, mener Pele Broberg, formand for Naleraq. Charlie Kirks kone, Erika Kirk, tilgiver den mand, der lige nu er anklaget for mordet på hendes mand. Selvom det kan virke utroligt, er det enormt frisættende at tilgive, mener en præst. Medvirkende: Pele Broberg, formand for Naleraq. Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet. Henrik Højlund, præst og debattør. Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Skæv lov om terrorbilligelse og Vibeke Manniches relation til RFK Jr.
    Endnu en dom er faldet i en sag om billigelse af Hamas' terrorangreb i Israel d. 7. oktober 2023. Men sagerne viser en skævhed i lovgivningen, som ikke giver nogen juridisk mening, mener Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor på Syddansk Universitet. Den kendte læge og omdiskuterede sundhedsdebattør Vibeke Manniche påstår, at hun er i direkte kontakt til USA's sundhedsminister, Robert. F. Kennedy Jr., flere gange om ugen. Men hun vil ikke sende RADIO IIII dokumentation for den direkte kontakt. Medvirkende: Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor på Syddansk Universitet. Mikkel Flyverbom, professor på CBS og medlem af dataetisk råd. Reza Javid, 2. viceborgmester i Odense Kommune og spidskandidat for Enhedslisten. Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Putins kedelige sangkonkurrence og Palæstina som selvstændig stat
    Den russiske version af Eurovision var en kedelig og rodet affære. Alligevel siger showet meget om, hvordan Putin forsøger at positionere Rusland som en kulturel stormagt med mange venner. Sådan lyder analysen fra Lisanne Wilken, der forsker i Eurovision.




    Flere vestlige lande vil bruge denne uges FN-konference til at anerkende Palæstina som en selvstændig stat. Men med anerkendelsen kommer også store krav, som det palæstinensiske styre næppe vil kunne opfylde.





    Medvirkende: Gunnar Willum, mellemøstkorrespondent for Berlingske. Lisanne Wilken, lektor i Europastudier på Aarhus Universitet. Sune Haugbølle, professor i globale mellemøststudier ved Roskilde Universitet.

    Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Charlie Kirks politiske arv og privatbetalte kulturbegivenheder
    Det bliver Charlie Kirks hustru, der skal tage over for sin mands ungdomsorganisation Turning Point USA. Hustruen hedder Erika Kirk, og hun har gjort sig bemærket efter attentatet på sin mand Charlie Kirk i sidste uge. Men kan hun løfte sin mands politiske arv? Alle borgere skal ikke bare tage del i kulturlivet - Nej, de skal selv stå for at arrangere kulturbegivenheder. Sådan skriver en dansk advokat i et debatindlæg i Berlingske. Advokaten har af flere omgange lejet scenen på Det Kongelige Teater for af afholde sine egne gallaarangementer. Medvirkende: Alexander Ryle, digitaliseringsordfører i Liberal Alliance Romeo Troelsgaard, medlem af Dansk Folkepartis Ungdom Philip Maury, advokat Værter: Maria Bohm & Sylvester Guldberg Røn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Urimelige Novo Nordisk fyringer og russisk bornholmermanipulation
    Novo Nordisk har efter nogle hårde måneder valgt at afskedige 9000 ansatte på verdensplan. Heraf 5000 i Danmark. Står det til en tidligere Enhedslisten-politiker er nogle af disse fyringer ikke rimelige. For milliarderne ruller stadig ind i den danske gigantvirksomhed med et nyligt rekordoverskud. Vi undersøger hvorfor det ikke er rimeligt, at en privat virksomhed fyrer medarbejdere selvom de har mange penge? I mange år var Bornholm "fredens ø". Nu bruger Danmark den til at true Ruslands sikkerhed. Sådan lyder det fra russiske medier efter, at den danske regering annoncerede sine planer om at købe langtrækkende præcisionsvåben. For derefter at læsse dem af på den danske ø-perle. Men det er noget "manipulerende vås" for russerne startede lyder det fra en museumsdirektør fra Bornholm. Medvirkende: Gunnar Willum, mellemøstkorrespondent for Berlingske Frank Aaen, tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten Jan Damsgaard, Professor i Digitalisering ved Copenhagen Business School Jakob Seerup, Museumsinspektør, Bornholms Museum Værter: Maria Bohm & Sylvester Guldberg Røn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Aldersgrænse på iPhones og rygter om Frankrigs førstedame
    Butikker skal fraråde forældre at deres børn får en smartphone før de er 13 år. Det indeholder den nye aftale som regeringen har lavet med en række virksomheder i telebranchen. Det skal være med til at give et forbedret børne- og ungeliv. Det kan dog også lugte lidt af noget som staten burde holde sig udenom. Den franske præsident, Emmanuel Macron, og hans hustru, Brigitte, vil over for en amerikansk domstol fremlægge billedlige og videnskabelige beviser på, at Brigitte Macron er en kvinde. Vi undersøger om det er Macrons afledningsmanøvre fra de store protester i Frankrig. Medvirkende: Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Dina Raabjerg, Beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti Frederikke Ingemann, tidligere korrespondent i Frankrig Værter: Maria Bohm & Sylvester Guldberg Røn

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Supersprinter til doping-OL og truslen mod den politiske satire
    Til maj løber den første udgave af "Enhanced Games" af stablen i Las Vegas - et arrangement, der er blevet døbt "Doping-OL". Det er nemlig en konkurrence i en lang række sportsgrene, bare med den lille forskel, at doping er tilladt. Løbende bliver der præsenteret atleter, der stiller op, og i går blev det klart største navn i konkurrencen så meldt ud. Der er tale om den amerikanske 100 meter-løber Fred Kerley, der lige nu er udelukket fra sporten, på grund af brud på dopingreglerne. Vi dykker ned i, hvorfor han stiller op til ''Enhanced Games.'' Den amerikanske tv-vært Jimmy Kimmels late night show, "Jimmy Kimmel Live!" er blevet aflyst på ubestemt tid af den amerikanske tv-station ABC. I en åbningsmonolog talte Kimmel blandt andet om attentatet og nævnte, at MAGA-bevægelsen havde forsøgt at lægge afstand til Tyler Robinson. Vi spørger politisk satiriker, Michael Schøt, om han kan se lignende tendenser herhjemme. Medvirkende: Nicklas Degn, sportsjournalist på RADIO IIII. Michael Schøt, Komiker og vært på Schøtministeriet. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Maria Bohm.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Missiloprustning og billigere benzin og diesel
    Danmark skal for første gang opbygge en militær kapacitet i form af langtrækkende præcisionsvåben, der potentielt skulle kunne ramme Rusland. Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i går på et pressemøde. Og det er faldet Rusland for brystet. Den russiske ambassadør, Vladimir Barbin, var ude i går og kalde den danske beslutning for "ren galskab". Vi debatterer om han har ret. Bilister skal kunne tjekke priser på hjemmeside, inden de sætter sig i bilen og kører ud for at tanke. Sådan lyder det i dag fra regeringen. Vi undersøger om det er en god eller dårlig dag for de danske brændstofleverandører. Medvirkende: Frederik Christensen, redaktør på Ukrainedebat.dk. Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef i Drivkraft. Nauja Lynge, grønlandsk-dansk forfatter og foredragsholder. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Maria Bohm.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Popcorn-værdigt møde med Trump og privatøkonomiens overblik
    Donald Trump er som den første amerikanske præsident på sit andet statsbesøg i Storbritannien. Mødet indebærer blandt andet en ny aftale om milliardinvesteringer i samarbejde med den britiske premierminister Keir Starmer. TV2s Europa-korrespondent, Jesper Steinmetz råder alle til at finde popcornene frem. Inden for de sidste uger har regeringen præsenteret tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker. Afgiften på el skal sænkes, det samme gælder afgiften på f.eks. chokolade. Nu er turen kommet til benzin og diesel. Sammen med en cheføkonom gennemgår vi danskernes privatøkonomi, og om vi i virkeligheden er på røven. Medvirkende: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på forsvarsmediet Olfi. Jakob Terp-Hansen, medstifter og ansvarshavende chefredaktør på USApol.dk. Jesper Steinmetz, TV 2s Europa-korrespondent med base i London. Las Olsen, cheføkonom hos danske bank. Værter: Sylvester Guldberg Røn og Maria Bohm

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Israels fitnessinstruktør kræves fyret og Danmarks deltagelse i Eurovision
    En israelsk fitnessinstruktør er havnet i søgelyset blandt propalæstinensiske aktivister på Facebook. Her bliver han krævet fyret fra SATS, hvor han arbejder. Det skriver Berlingske. Vi undersøger hvorfor nogen ønsker ham fyret og om han bakker op om Israels fremfærd i Gaza. Danmark skal stadig deltage i Eurovision Song Contest. Sådan lyder det, efter flere lande har valgt at trække sig, som en konsekvens af Israels deltagelse. Vi spurgte DR, om de vil trække sig, hvis Spanien, Slovenien, Island, Irland og Holland også trækker sig? Medvirkende: Ilya Podpolnyy, Fitnessinstruktør Marco Evaristti, Kunstner Peter Ernstved Rasmussen, vært på Frontlinjen på RADIO IIII og chefredaktør på forsvarsmediet Olfi. Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, Værter: Sylvester Guldberg Røn og Maria Bohm

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min

About Eftermiddag

From the publisher's feed

Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 15-18.