Eftermiddag

Eftermiddag

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Eftermiddag episodes

  • #3 Har nyt parti noget konkret politik?
    Skamløse Demokrater vil ændre måden, vi tænker politik på. Men har partiet noget konkret politik? Havbiolog hælder fødevareministerens afstemning om en nationalfisk ned ad brættet. Og så vil Venstre ikke registrere og mærke alle katte, selvom hundredevis af katte efterlades, når folk flytter. Medvirkende: Nicolaj Lindeborgh, havbiolog i Dyrenes Beskyttelse. Troels Christian Jakobsen, medlem af Skamløse Demokrater. Erling Bonnesen, Dyrevelfærdsordfører for Venstre. Anders Bæk, forfatter og foredragsholder om AI. Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 S vil bruge en millard på flere voksne: Det løser ikke problemet
    Regeringen vil bruge over en milliard kroner på flere voksne i børnehaver og vuggestuer. Men Socialdemokratiets politiske ordfører regner ikke med, at det løser problemerne med for få voksne. Radio IIII's kommende kommunalreporter, Anders Hoppe, havde ikke stor succes, da han ville spørge Mette Frederiksen, om det bør være ulovligt at købe folketingsmandater. Han bliver coachet af radioens politiske kommentator, Brian Weichardt, så han står endnu skarpere, når valget for alvor går i gang. Medvirkende: Anders Hoppe, journalist på RADIO IIII. Brian Weichardt, politisk kommentator på RADIO IIII. Signe Bøgevald Nielsen, kandidat til Borgerepræsentationen i Københavns Kommune for LA og tidl. formand for LAU. Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører Socialdemokratiet. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Fiskeri-boss håber at sælge flere fisk, når Jacob Jensen kårer nationalfisk
    Fødevareminister Jacob Jensen fra Venstre vil kåre Danmarks nationalfisk. Han håber, at kampagnen er med til at fortælle danskerne, at det er vigtigt at være opmærksom på vores fiskebestande og vores havmiljø. Danmarks Fiskeriforening håber, at kampagnen betyder et større salg af fisk. Radio IIII's politiske kommentator synes, kampagnen er til grin. Medvirkende: Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Jesper Lund, formand, IT-Politisk Forening. Brian Weichardt, politisk kommentator på RADIO IIII Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Amning bliver udskammet og ny bog om Epstein-sagen
    Ammevejleder Julie Lærke Nørgaard er flere gange blevet bedt om at forlade en restaurant, når hun ammer sin 3-årige datter, og kalder på større rumlighed overfor amning. Men skal restauranter nødvendigvis acceptere ammende mødre? Virginia Giuffre, der har anklaget Jeffrey Epstein for overgreb, står bag en ny erindringsbog. Bogen udkommer seks måneder efter at Giuffre tog sit eget liv, og det sætter gang i flere konspirationsteorier. Medvirkende: Theresa Scavenius, løsgænger i Folketinget og stifter af Grønne Demokrater. Peder Byberg, religionshistoriker med speciale i konspirationsteorier. Julie Lærke Nørgaard, mor til fem og ammevejleder. Birthe Pedersen, Frankrig-korrespondent for Kristeligt-Dagblad. Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Granatindkøb går for langsomt og pandemifrygt i svinestalden
    For knap seks måneder siden lovede forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at regeringen hurtigt ville indkøbe granater. Det er ikke sket endnu. Nu lover forsvarsministeren så handling indenfor 14 dage. Men er det hurtigt nok? Et større udbrud af influenza i de danske svinestalde "kan ske i morgen," vurderer virolog Lars Erik Larsen. Men er de danske myndigheder godt nok forberedt på en mulig pandemi? Medvirkende: Peter Ernstved Rasmussen, vært på Frontlinjen og redaktør på Olfi. Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi på Købehavns Universitet. Værter: Laura Lin og Andreas Wentoft.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Dagligt bad til ældre er spild af penge og Ørsted i stormvejr
    Alle ældre skal have ret til ét dagligt bad, mener Dansk Folkeparti. Men det er en dårlig idé, lyder det fra formanden for Rådet for Bedre Hygiejne. Der er nemlig ingen grund til at alle ældre skal i bad hver dag. USA's præsident, Donald Trump, har set sig sur på det danske vindmølleselskab Ørsted. Men hvor stiller det den danske stat, der har aktiemajoriteten i firmaet? Medvirkende: Matilde Powers, forebyggelsesordfører for Socialdemokratiet. Hans-Henrik Nielsen, formand for Udvalget for Økonomi, bygninger, kirkegårde og grøn omstilling i Landsforeningen af Menighedsråd. Jacob Pedersen, analytiker med speciale i blandt andet Ørsted ved Sydbank. Anders Miki Bojesen, formand for Rådet for Bedre Hygiejne og professor ved Københavns Universitet. Værter: Andreas Wentoft og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #3 Politiker forsvarer overfusning af Therma-medarbejder og Løkkes Californien-aftale
    Byrådskandidat for Frie Grønne i København Rajesh Holmen forsvarer, at propalæstinensiske aktivister har opsøgt og overfuset en medarbejder fra våbenfabrikken Therma. Men er politikeren selv klar til at overfuse Therma-ansatte? Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er i Californien for at mødes med statens demokratiske guvernør og underskrive en aftale om tættere samarbejde mellem Danmark og Californien. Men er den aftale en god idé med Trump i Det Hvide Hus? Medvirkende: Peter Goll, partner og adm. direktør i kommunikationsbureauet Substantia. Rajesh Holmen, byrådskandidat for Frie Grønne i København. Carl-Johan Dalgaard, professor ved Københavns Universitet og en del af formandsskabet i Det Økonomiske Råd. Jacob Fuglsang, Politikens USA-korrespondent. Værter: Maria Bohm og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #2 Unge bilister er mere farlige og værnepligt er ikke beskæftigelse
    Unge billister er mere farlige i trafikken. Sådan lyder budskabet fra en trafikforsker, efter en ulykke hvor en 17-årig bilist er sigtet for uagtsom manddrab. Men hvor gammel skal man være, før det er forsvarligt at man kører bil alene? Unge udlændinge, der aftjener værnepligt i Danmark, kan ikke regne perioden med, når de skal opfylde beskæftigelseskravet til statsborgerskab. Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beck i et folketingssvar. Men det er urimeligt, mener Enhedslisten. Medvirkende: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Kristian Madsen, jernbaneekspert hos ingeniørforeningen IDA. Mette Møller, trafikforsker og trafikpsykolog på Danmarks Tekniske Universitet. Martha Vrist, administrerende direktør i Midtjyske Jernbaner. Peder Hvelplund, indfødsretsordfører for Enhedslisten. Værter: Maria Bohm og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #1 Regeringen åbner gaveboden og Mette Frederiksen på vandretur
    Der bliver både råd til oprustning, velfærd og skattelettelser i den kommende finanslov. Sådan lyder meldingen fra Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, efter at regeringen har lovet at afskaffe og sænke en række afgifter. Men hvad blev der af regeringens krisefortælling? Mette Frederiksen har inviteret influencere med på en række gåture rundt omkring i landet. Men bliver influencerne ufrivilligt en del af statsministerens valgkamp? Medvirkende: Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad. Zenia Maltha, influencer. Jan E. Jørgensen, politisk ordfører for Venstre. Værter: Maria Bohm og Laura Lin.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Fik du hørt: Frihedsbrevet forsvarer historie om DR-direktørs taxakørsel
    Frihedsbrevets artikel om nyhedsdirektør i DR, Sandy Frenchs, taxakørsel for 78.630 kr. af skatteborgernes penge er ikke sensationssøgende, men er derimod transparent og nuanceret. Det mener Jeppe Findalen, der er chefredaktør på Frihedsbrevet. Kritikken fra Martin Vinæs Larsen, lektor på institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, lyder ellers, at Frihedsbrevet med artiklen har lavet noget "delvist samfundsundergravende bavl". Men det mener afviser Jeppe Findalen. Hør også vores interview med Martin Vinæs Larsen, lektor på institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    13 min

About Eftermiddag

From the publisher's feed

Danmarks mest frie eftermiddagsflade. Tankevækkende interviews og et kritisk blik på det store, vi allesammen taler om, og det skæve, som ingen ser. Alle hverdage fra klokken 15-18.