Ekstranummer

Ekstranummer

By DRMusic
Download on the App Store

Ekstranummer episodes

  • Blæst - i orkanens øje
    Du kender nok sangen Juice og har måske hørt, at bandet Blæst skal åbne Orange til sommer. Men vidste du, at de for kun et halvt år siden kollektivt gik ned med stress og aflyste den tour, hvor hele deres optur skulle kulminere? Efter at vinde lytterhittet til P3 Guld trak bandet stikket efter en tur til bandpsykolog. Nu fortæller de, hvordan det er at stå i den orkan, vi kalder et musikalsk gennembrud. Fra at spille på en parkeringsplads i Viborg - til at få stress - og til nu gøre sig klar til den vidunderlige og frygtindgydende opgave det er at åbne Roskilde Festival.
    Gæst: Lauge Kjærulf og Anders Bondo.
    Vært: Pelle Peter Jencel.
    Klip og lyddesign: Bastian Bak.
    Redaktør: Anja Pil Overby.
    26 min
  • Fallulah vil ikke streames
    Hun har vundet P3 Prisen, spillet i et udsolgt Parken og haft årets mest spillede sang på P3 og P4 - samtidig. Alligevel tjente den danske sangerinde kun 13.000 kroner på sin sidste sang - før skat. I en tid hvor streaming er Gud, og du skal være så tilgængelig som muligt, har Fallulah fået nok og sagt stop. Og nu trækker hun sig fra streamingtjenester og playlister i protest eller nærmere apati over den dårlige udbetaling. Fallulahs nye album kan kun købes på CD, vinyl og digitalt - og hun synes, vi skal tale om, hvad der er musiks værdi. Mød sangerinden, som har skrevet fantastisk musik og dårlige kontrakter - og gennem hele sin karriere følt sig malplaceret i musikbranchen.
    Gæst: Fallulah.
    Vært: Pelle Peter Jencel.
    Klip og lyddesign: Bastian Bak.
    Redaktør: Anja Pil Overby.
    29 min
  • Kristian er en idiot, men han har ret
    Forsanger Niels Brandt synes, han er en idiot, men ved godt, han har ret. Når stjerner som The Minds of 99 og Benjamin Hav fortryller os med deres koncerter, virker det som om, de er født til at stå på en scene. Men vidste du, at mange danske artister bliver coachet i alt fra måden at stå på til setlisten over dét de siger mellem sangene?
    I Ekstranummer giver scenecoach Kristian Koch et kig ind i det værksted, der skaber landets bedste sceneshows.
    Gæst: Kristian Koch.
    Vært: Pelle Peter Jencel.
    Klip og lyddesign: Bastian Bak.
    Redaktør: Karen Albertsen.
    16 min
  • Andreas skriver K-pop
    K-pop er et af de mest potente musikfænomener lige nu. En genre, en lyd og et univers, som ikke kun er eksploderet i Sydkorea, men i hele verden. Selv i Danmark fylder K-pop artister arenaer og topper hitlister. Bagved ligger en vild verden, hvor grupperne trænes som elite-atleter for at blive K-pop stjerner, og fans hepper, som var det en sport. Men vidste du, at danske komponister står bag flere af de store hits? Mød sangskriver Andreas Ringblom, der har arbejdet 6 år i Sydkorea og indefra oplevet de store akademier, der skaber K-pop artisterne og spytter hits ud.
    Gæst: Andreas Ringblom.
    Værter: Pelle Peter Jencel og Anja Pil Overby.
    Klip og lyddesign: Bastian Bak.
    Redaktør: Karen Albertsen.
    26 min
  • Hvorfor døde Rune RK?
    Rune er i studiet, da han får et opkald fra USA og bliver tilbudt et DJ-job til 50.000 dollars. Hver måned. Han takker nej. Mød den danske DJ og producer Rune Reilly Kölsch, der flyver verden rundt og spiller for op mod 75.000 mennesker. Det på trods af, at han flere gange har sagt nej til prestigefyldte samarbejder, vendt ryggen til vilde tilbud og stoppet en karriere, der kørte derudaf - simpelthen fordi det føltes rigtigt.
    Vært: Pelle Peter Jencel.
    Klip og lyddesign: Bastian Bak.
    Redaktør: Anja Pil Overby.
    26 min
  • Længe leve Anton
    Du har hørt sangene fra Artigeardit, Lamin og D1MA. Men vidste du, at alle navnene laver musik med den samme producer? Anton Westerlin har de sidste to år lagt musik til rappernes tekster og domineret hitlisten - lige nu har produceren hele 9 numre i Top 50. Måske er hemmeligheden bag de mange hits, at Anton Westerlin altid har en god menneskelig relation til musikerne, der hænger ud i hans studie.
    Vært: Pelle Peter Jencel.
    Redaktør: Anja Pil Overby.
    Klipper og lyddesigner: Bastian Bak.
    26 min
  • Få soen ned fra scenen
    Da rapperen Yakuza skal udleve sin store drøm, bliver hun buhet ned af scenen, får kastet kopper efter sig og kaldt luder af det hadske publikum. I Danmark - sidste sommer. Du ved nok godt, at der ikke er færre kvindelige rappere end mandlige herhjemme. Men vidste du, at du alene pga. dit køn risikerer et overgreb som det, Yakuza oplevede? I dagens afsnit af Ekstranummer fortæller Yakuza om det værste øjeblik i sit liv, og hvordan hun håndterede det.
    19 min
  • Er Stine Bramsen blank?
    Stine Bramsen får et chok, da hun hører, at en P3-vært angiveligt har kaldt hende "blank". Sangerinden kan ikke genkende sig selv og bliver for 117. gang frustreret over andres syn på hende. Af at være det søde glansbillede i Alphabeat og i sin egen solokarriere. Derfor beslutter hun én gang for alle at vise, hvem hun er. Og ændre synet på sig selv, og hvordan kvinder ses i musikbranchen helt strukturelt. Den historie og musikken, der kom ud af processen, HAR Stine fortalt om. Men hvad du måske ikke vidste er, hvem P3-værten er, og hvordan han har det med det...
    Gæst: Stine Bramsen.
    Vært: Pelle Peter Jencel.
    Redaktør: Anja Pil Overby.
    Klip og lyd: Bastian Bak.
    20 min

About Ekstranummer

From the publisher's feed

Bag enhver artist, producer eller kæmpehit gemmer sig et utal af fascinerende, overraskende og vigtige fortællinger. Ofte bliver de bag scenetæppet, men i Ekstranummer hiver vi dem frem i lyset!