Elektronista

Elektronista

By Radio24syvTechnologyTech News
Download on the App Store

Elektronista episodes

  • #338 Private informationer du ikke ved du deler på nettet -...
    Vidste du også godt at hele din digitale adfærd kan analyseres så detaljeret, at data du slet ikke tænker over du har delt får afgørende indflydelse på, hvordan brands manipulerer med dine vaner og nogle gange endda ændrer dine vaner? Laver du tre prikker eller et udråbstegn efter din statusopdatering? Er dine instagrambilleder primært i blå og kølige nuancer eller varme og orange? Det er blevet helt umuligt at vide hvilken data vi afgiver og hvordan den bliver brugt. Det betyder ikke alene at vi skal kræve mere gennemsigtighed men også at teknologivirksomhederne har et meget stort ansvar for at forvalte teknologiens magt ansvarligt. Christiane Vejlø har CBS professor i kommunikation og digitale forandringer Mikkel Flyverbom i studiet.
    55 min
  • #336 Digital dannelse i børnehøjde
    Der er stor forskel på, hvad børn og voksne egentlig mener- og ved om brugen af digitale medier, og de digitale fodspor, vi jo allesammen efterlader os på internettet. Både børn og voksne har brug for mere viden og mere refleksion, når det gælder online livet. Ny viden viser blandt andet at børn faktisk ikke har noget imod at de voksne blander sig i deres online liv. At de faktisk har det fint med at undvære telefonen af og til. Og at der kan være meget stor forskel på digitale færdigheder og sociale kompetencer hos forskellige børn. Christiane er til digital dannelseskonferece på Christiansborg.
    55 min
  • #335 Tro, tech og (k)ærlighed
    Hvordan skaber vi en verden med menneskelighed og mening mens teknologien gør sin fremmarch? Hvordan bliver der plads til tro og accept af menneskets utilstrækkelighed mens teknologien arbejder for at kvantificere nærmest alt i tilværelsen til data og nægter at acceptere menneskekroppens biologiske begrænsninger? Præst Lars Gustav Lindhardt og iværksætter og forfatter Frederik Lindhardt taler tro, teknologi og tillid med Christiane Vejlø.
    56 min
  • #334 Sonne sonderer - Nikolaj er Onkel Rejsende Mac
    Når man skal holde øje med ny teknologi, så er det en god idé at rejse verden rundt. Og det gør Nikolaj Sonne. Senest til CES i Las Vegas. Her er en bil også en gadget og vi ser lige nu bilbranchen undergå kæmpe forandringer. Faktisk kan vi forvente at bilindustrien indenfor de næste 10 år ændrer sig mere end i de sidste hundrede år. Èn ting er de selvkørende biler som kommer rullende lige rundt om hjørnet. Men meget mere aktuelt er de features du allerede nu kan finde i kabinen og motoren på eksisterende biler.
    Vi taler intelligente assistenter som kan forudsige og planlægge alt fra dine sædeindstillinger til den optimale bremselængde og som kan lære dig at køre sikkert og økonomisk på din vej fra A til B. Der bliver samlet data ind til det hele, og det er også data som bliver samlet ind fra fremtidens spejle, vægge og toiletter. Overvågningen bliver total. Men hvor går grænsen mellem nyttige hjælpsomme tjenester og snagende, påtrængende teknologi, der ved alt om os? Christiane Vejlø har besøg af teknologiekspert, tvvært og Onkel rejsende Mac aka Nikolaj Sonne.
    55 min
  • #333 Digitale produkter giver big business
    Hvordan kan man tjene en masse penge, selvom man egentlig ikke har tiden til det? Og hvilke tanker går gennem hovedet på to forældre, som beslutter sig for at få kortlagt deres børns gener, så de ved hvilke sygdomme børnene vil få? Begge dele kan du høre mere om i ugens Elektronista, hvor Christiane Vejlø har iværksætter, rådgiver, salgscoach, forfatter, blogger, investor, foredragsholder, debattør, networker, mor og udenlandsdansker Soulaima Gourani i studiet.
    53 min
  • #332 Sherlock og Moriarty - 2 sider af samme shitstorm
    Alle superhelte har en superskurk. En de faktisk ikke kan leve uden. Parløbet mellem det gode og det onde giver drama og energi og fremdrift i historien. Men hvem er så egentlig helten og hvem er skurken? Hvem kæmper for mørket og hvem kæmper for lyset? Christiane Vejlø og Mads Christensen har forskellige holdninger som har ført til flere shitstorms. Elektronista giver denne uge et unikt blik ind i en shitstorm fra begge sider.
    54 min
  • #331 Hvem skal knaldes?
    I sin leder bruger Politiken i den forgangne weekend vendinger som “forklædt som ven”, “fordækt” og “kræmmere”, der lever af at “stjæle deres følgeres opmærksomhed for at sælge den videre til virksomheder” om to navngivne influencers. Politikens slutter med at opfordre myndighederne til at “knalde Mascha Vang, Lakserytteren og andre fordækte influencers”. Men... rettede Politiken i virkeligheden kritikken mod de forkerte? Lever de gamle medier egentlig ikke også af deres læseres opmærksomhed? Og bør alle medier ikke følge de samme regler? Rasmus Kolbe også kendt som Lakserytteren møder i ugens Elektronista forfatteren til Politikens leder- ansvarshavende redaktør Christian Jensen.
    55 min
  • #330 Flyvende biler, mental sundhed og AI over alt
    2019 ligger åbent foran os som et endnu uskyldigt babyår, der stadig har til gode at blive voksent. Men hvad kan vi forvente, når vi ser nærmere på den teknologisk genetik, som året har med sig. 2018 bød på facebook skandaler, Google shitstorms, techlash, datalæk, hævnporno, hate speech og fakenews. Selv Dronningen finder plads mellem Grønland og prinsegemalen til at opfordre til mindre digitalt navlepillere. Kan vi stadig i 2019 være optimistiske, når det gælder den teknologiske fremtid?
    Christiane har fremtidsforsker Louise Opprud Jakobsen og ekspert i kunstig intelligens Thomas Terney i studiet til en snak om 2019s techtrends.
    55 min
  • #329 Elektronista Nytårsspecial
    Hundeinternetvirksomheden er blevet til en millardvirksomhed og står foran en børsnotering. Entrepreneurshiprådgivningsvirksomheden stryger også afsted og tilbyder blandt andet onlinekurser med Wall Street Journal. Elektronistas Nytårs Special byder som vanligt dansknewyorkerne Henrik Werdelin og Philip Petersen indenfor til en snak om det nye år, nye gadgets, nye målgrupper, nye forretningsmodeller og nye nytårsforsætter. Din vært er som vanligt Christiane Vejlø.
    56 min
  • #328 8-bit Jul
    En af de bedste traditioner på hele året er Elektronistas juleprogram. Christiane inviterer for 7 år i træk yndlingsnørderne Susanna Rankenberg og Clara Mai Kunstmann i studiet til en snak om gadgetgaver, juleapps, og lifehacks i juledagene. Og så er der smedevideoer på Youtube! Som en særlig form for julekonfekt gennemgår vi også den årlige statistik fra Pornhub. Hvad søger folk mest på og hvilken browser er mest populær når man surfer porno?
    55 min

About Elektronista

From the publisher's feed

Det digitale liv er blevet danskernes hverdagsliv. Vi surfer, socialiserer og shopper på nettet. Vi fylder vores hjem med smart elektronik og hele vores liv er i højere og højere grad gennemsyret af fikse digitale tjenester og mobile apps som kan hjælpe os med næsten alt.