Elektronista

Elektronista

By Radio24syvTechnologyTech News
Download on the App Store

Elektronista episodes

  • #277 Brainhacking- tid til opdatering af din software
    Kunne du tænke dig at være klogere, hurtigere og mere effektiv. I dette afsnit får du et crash kursus i brainhacking. Vi mennesker kan simpelthen som en computer opgradere vores software. Men hvor fungerer hjernen og hvor tæt er menneskets intelligens på computerens intelligens? Ugens gæst er hjerneforsker, overlæge og professor Københavns universitet, Troels W. Kjær.
    54 min
  • #276 Teknologi-temperaturen på folkeskolen
    Hvordan er den teknologiske tilstand i dagens folkeskole? Fagene hedder stadig dansk, matematik og engelsk og de skoler som rent faktisk tilbyder programmering og teknologilære gør det typisk fordi der lokalt sidder nogle enkelte ildsjæle som trækker læsset. Så er folkeskolen overhovedet teknologisk rustet til de børn der går i den? Hvilke kompetencer skal vi kræve af fremtidens lærere og skal vi i virkeligheden til at vende klasseværelset helt på hovedet? Christiane Vejlø har besøg af lærerstuderende Nick Holmberg og Josefine Brinck Mulvad og lærer og teknologisnedker Morten Jacobsen.
    56 min
  • #275 Er det ekstreme demokrati muligt?
    Kan et ekstremt demokrati, hvor politikerne gør præcist, hvad vælgerne vil have fungere på en digital platform? I en tid hvor vi er ved at drukne i spin, politikerlede, skandalesager og værdipolitik som løber løbsk- ville det så ikke være fantastisk med en platform, hvor vi tog beslutningerne væk fra politikerne og gav dem til folket? Hvor alle borgere havde mulighed for at have en mening og give den til kende ved hvert eneste lovforslag? Det nye parti Initiativet mener det kan lade sig gøre. Teknologikritiker Anders Kjærulff er lidt skeptisk omkring sikkerheden og Morten Messerschmidt er politikeren, som deler sin erfaring fra det praktiske liv, hvor uglamourøse lovforslag, masser af forberedelse og holdninger er en del af hverdagen.
    55 min
  • #274 Klar til fremtidens arbejdsliv?
    Fremtidens arbejdsplads kommer til at se ganske anderledes ud end den har hidtil. Og fremtidens arbejdsgiver vil få medarbejdere på ganske andre vilkår. Den hastige teknologiske udvikling betyder at vi i fremtiden bliver nødt til at genopfinde os selv flere gange i løbet af en karriere. De teknologiske fremskridt giver også nye muligheder for et langt mere fleksibelt arbejdsliv hvor man ikke behøver sidde det samme sted og to dage aldrig behøver at være ens. De nye generationer som er på vej på arbejdsmarkedet efterspørger frihed, tillid, afveksling, udvikling og meningsfuldhed. Men hvordan møder fremtidens medarbejder fremtidens arbejdsgiver? Christiane Vejlø har Mathias Linnemann fra Worksome i studiet.
    55 min
  • #273 Blade Runner og rejser til Mars
    Den 25. Juni 1982 var der premiere på en amerikansk film som endte med at få absolut kultstatus blandt science fiction nørder og filmelskere verden over. Vi er i den dystopiske fremtid i 2019, og vi møder en ung Harrison Ford som hovedrolle i et visuelt festfyrværkeri af melankolsk, mørk cyberpunk, neonskilte i regnvejr, dansende hologrammer, kyniske robotter i sort læder og endnu mere kyniske mennesker i ukontrolleret dødsspiral efter magt og kontrol over liv og død. Filmen hed Blade Runner 2019 og nu 35 år efter har Blade Runner 2049 netop haft premiere. Sammen med ugens gæst Ricki Melchior taler Christiane om grænsen mellem den kunstige intelligens og det biologisk begrænsede menneske. Og så er Bjarke Ingels på vej med at designe en koloni på Mars, som åbenbart skal beboes af mellemøstlige sheiker. Bitcoins rammer sit all time high og der er en mere prisvenlig Oculus Rift VR maske på vej.
    55 min
  • #272 Kunsten på nye platforme og det digitale efterliv
    Teknologien væver sig ind i vores liv fra alle sider. Og det har kunsten også fået øje på. Det pibler frem med værker, som trækker beskueren helt tæt på i Virtual Reality. Skærme med digitale reproduktioner af mennesker og mødet mellem teknologien og naturen som tema. Christiane har talt med Cécile B. Evans som med værket Hyperlinks er en del af udstillingen Being There på Louisiana. Kunstneren Christian Lemmerz fortæller om at lave kunst i Virtual Reality og VR iværksætter Simon Lajboschitz overvejer, om han ville lave et VR spil, hvor man kan tale med en afdød slægtning.
    55 min
  • #271 Rotten på kokainpedalen - like-mania!
    Det er ikke unormalt at bruge 5-6 timer dagligt på mobiltelefonen. Læg dertil tablets og computere. Både det fysiske og mentale er digitaliseret hos både børn og voksne og mange af os føler et afhængigheds forhold til vores telefon. Men hvad betyder det at vi aldrig keder os? At hele verden er tilgængelig altid? At vi får likes for hver eneste åndssvage avokadomad vi lægger på Instagram? At vi kan swipe os gennem hundredvis af potentielle partnere på Tinder? At vi kigger på vores telefon som det første når vi vågner og det sidste inden vi sover? Gæster i studiet er Professor i Neurobiologi Albert Gjedde, læge og forfatter Imran Rashid, filosof Anders Fogh Jensen og effektivitets-coach Lars Rothschild Henriksen. Vært: Christiane Vejlø.
    55 min
  • #270 Iværksætterpanelets anbefalinger- og noget om en sølvpapirshat et vist...
    Hvad stopper Danmark for at ligge helt i front som iværksætternation? Det har et iværksætterpanel forholdt sig til og nu ligger rapporten klar. Iværksætterpanelet mener, det skal være nemmere for helt almindelige mennesker at investere i start ups, og så skal det også være nemmere at aflønne medarbejdere i medarbejderaktier. Iværksætterpanelet består af nogle af landets mest succesfulde iværksættere, så det er folk der har jord under neglene som har lavet anbefalinger til regeringen. Hør hovedpunkterne i den nye rapport i programmet med to af iværksætterne bag. Og så har vi løsningen til dem der er noia over at have telefonen tæt på forplatningsorganerne. Tommy Ahlers og Jakob Jønck. Vært Christiane Vejlø.
    55 min
  • #269 Fremtiden tilhører de frygtløse
    Danske virksomheder mærker forandringens vinde blæse. Over halvdelen siger at de har ændret opfattelse af hvem der er deres konkurrenter. 32% er bevidste om at de konkurrenter, der har fået fodfæste har gjort det ved grundlæggende at ændre på en forretningsmodel eller på konceptet. Digitalisering, ny teknologi og disruption vedkommer os alle. Men hvad betyder det at vi netop nu er landet i den fjerde industrielle revolution? Hvilke teknologier kommer til at skubbe på de fleste forretninger? Og hvad skal der til for at overleve? Christiane Vejlø har forfatter til bogen Fremtiden tilhører de frygtløse Astrid Haug i studiet.
    55 min
  • #268 Hør hvor det summer - dronerne over dig
    De fleste af os har efterhånden hørt dem summe over os. Som insisterende store insekter flyver dronerne over strande og marker og festivaler. Men hvad kan og hvad må man egentlig med droneteknologien i Danmark? Og hvad er fremtidsperspektiverne? Bliver det dronerne der bringer vores pizza ud? Kan vi redde nødstedte i katastrofeområder med droner? Bliver dronen den flyvende bil vi har ventet på? Det og meget mere får du måske svaret på i ugens udgave af Elektronista. Christiane har Hans Hansen fra Dansk Drone Kompagni, Christoffer Greenfort hos Drone Danmark og Steven Friberg, Danish Aviation Systems.
    54 min

About Elektronista

From the publisher's feed

Det digitale liv er blevet danskernes hverdagsliv. Vi surfer, socialiserer og shopper på nettet. Vi fylder vores hjem med smart elektronik og hele vores liv er i højere og højere grad gennemsyret af fikse digitale tjenester og mobile apps som kan hjælpe os med næsten alt.