Lektor på UC Syd Christina Holm Poulsen inviterer til samtale om Elevernes perspektiver. Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver. I podcasten præsenterer Christina Holm Poulsen sin forskning og stiller følgende tre refleksionsspørgsmål, der kan bruges til samtaler på skolen og i teamet.
1. Hvad tænker du om forskellen på at kigge med eleverne eller at kigge på dem?
2. Hvor meget og hvordan skal eleverne inddrages i de kriterier, der ligger til grund for gruppesammensætningen?
3. Hvordan kan du som lærer arbejde med, at alle har noget værdifuldt at bidrage med?
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitetsforlag.
Medvirkende: Christina Holm Poulsen
Lyddesign og mix: Andrew Davidson