Byerne Nice og Bury har ikke ret meget til fælles, men der er nogle ligheder. Antallet af bogstaver, tilstedeværelsen af en fodboldklub og så det faktum, at begge er emner i denne udgave af En Halvleg med Redaktionen.
Kasper Dolberg skal bo i Nice, og vi taler om, hvilken by, han er kommet til - eller rettere sagt; vi fortæller historien om, hvorfor vi ikke ved det.
Og Bury har måske ikke et fodboldhold ret meget længere. Bury FC er blevet smidt ud af Football League, og det er en stolt, gammel klub, som nu er fortid - og så har den mange gange krydset skæbnens veje med en klub, der i dag er Burys diametrale modsætning.
Til sidst spinner vi Palle "Banks"-rouletten og lander på en spiller, der deler navn med en dansk musikerfamilie. Der er dog ingen familiære relationer - det siger Palle i hvert fald ikke noget om.
Husk at læse Tipsbladet hver fredag. Du får Tipsbladet ved køb af Ekstra Bladet.