Solens aktivitet svinger i en cyklus, som varer cirka 11 år. Denne cyklus er karakteriseret ved et skifte mellem perioder med henholdsvis høj og lav solaktivitet.

I disse dage ser vi toppen af solcyklus 25, hvor vi formentlig vil opleve øget solaktivitet med flere solpletter, soludbrud og øget solvind.

Vi er nu inde i nogle meget aktive år på Solen. Intens magnetisk energi hober sig op og manifesterer sig som solpletter.

Det kan udløse enorme eksplosioner, som kan sende både stråling, accelererede partikler og kraftige magnetiske skyer i form af ophedet sol-gas, der slynges direkte bort fra Solen som en solvind, ud i rummet.

Hvis en sådan magnetisk sky (som kaldes en Coronal Mass Ejection, CME) krydser Jordens bane, og Jorden er i vejen, kan det forårsage store forstyrrelser og ødelæggelser på for eksempel elnettet.

Vi har ikke oplevet at blive ramt af en ekstrem storm i moderne tid, hvor vi er meget afhængige af elektricitet og kommunikationsteknologi, men både Canada og Sverige har oplevet store strømafbrydelser som følge af solstorme.

Men Solen kan også fungere som en kæmpe partikelaccelerator, der sender enorme mængder af elektrisk ladede partikler fra Solen mod Jorden med tæt på lysets hastighed. Det kaldes en SEP, Solar Energetic Particle Event.

Her kan du se et eksempel på en eksplosion på Solen, som fandt sted 14. maj 2025. Set af Solar Dynamics Observatory (NASA).

Disse fænomener kan forekomme separat eller sammen, og resterne efter en sådan hændelse blev for nylig afdækket.

I en ny forskningsartikel beskriver forskerne en kæmpe solstorm, der udløste en SEP, der ramte Jorden for over 14.000 år siden.

Den var voldsommere end andre, lignende hændelser, og mere voldsom end alle de udbrud, der er blevet målt fra Solen, ifølge studiet.

"Ved at studere andre typer stjerner ved vi, at rumvejret omkring dem kan være langt mere ekstremt end omkring Solen, og at Solen kan have kraftigere udbrud end det, vi har observeret med moderne instrumenter indtil videre," skriver Magnar Gullikstad Johnsen.

Han er observatorieleder ved Tromsø Geofysiske Observatorium ved Universitetet i Tromsø og har kigget på det nye studie.

Hændelsen har blandt andet efterladt spor i delvist fossiliserede træer. Her blev der fundet en masse radioaktivt kulstof, der blev produceret i atmosfæren på meget kort tid for 14.300 år siden, hvilket er dokumenteret i dette studie fra 2023.

Stråling og meget energiske partikler fra eksplosioner på Solen kan skabe langt mere radioaktivt kulstof, end der normalt er til stede i atmosfæren.

I et nyt studie hævder et forskerhold, at de kan vise, hvordan en kæmpe solstorm skabte netop dette signal for 14.300 år siden. De har brugt en klimamodel specialiseret i atmosfærisk kemi, og de hævder, at en solstorm er årsagen.

Magnar Gullikstad Johnsen understreger, at han ikke er ekspert på området, men at det virker som en troværdig analyse.

"Klimamodellen giver en god ramme for at modellere effekten af SEP."

I løbet af de seneste 12.000 år kender forskere til otte, sandsynligvis meget kraftige solstorme, der har ramt Jorden.

En af de kraftigste partikeleksplosioner fandt sted i år 775 efter vor tidsregning. Denne solstorm skabte også en enorm stigning i radioaktivt kulstof i atmosfæren. Det ser forskerne i træer over hele verden.

Hvilke ekstreme konsekvenser denne solstorm kan have haft på for eksempel vores infrastruktur i rummet er ukendt, men det ville have været katastrofalt, ifølge naturforskeren Ethan Siegel.

Hvis noget lignende skete i dag, med vor tids teknologi, ville det være katastrofalt, mener Magnar Gullikstad Johnsen.

Han understreger, at det er svært at kvantificere.

"Protonstråling er dårlige nyheder for al elektronik i kredsløb om Jorden. Kort sagt vil en sådan hændelse forårsage massiv skade på infrastrukturen i rummet, sætte kommunikationssystemer i polarområder ud af funktion og beskadige elektronik ombord på fly i stor højde," skriver han.

Det kan også udgøre en fare for for eksempel astronauter ombord ...