
Sign up to save your podcasts
Or


Burhan G er tilbage i studiet hos Daniel Cesar midt i arbejdet med ny musik og forberedelserne til sin største headliner-koncert nogensinde i Royal Arena.
De taler om de næsten 10 år uden et “rigtigt” album, om at få lov til at være stille, og hvorfor trangen til at fortælle historier først kom tilbage, da presset og forventningerne blev skruet ned.
Samtalen kommer også ind på impostersyndrom, selvværd og behovet for at overgå sig selv og på den nye single “Supernar”, hvor Burhan G både griner af showbiz og bruger kunsten til at eje de mørkere sider af livet.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Det er enhver forælders mareridt at opdage, at ens barn bliver mobbet. I denne episode taler Daniel Cesar med Ahrnt Clausen, der gik hele vejen: Han brugte 8,7 millioner kroner af familiens opsparing på spillefilmen 'Over stregen', som er inspireret af hans egen søns mobning og hans egne barndomsoplevelser.
Ahrnt fortæller om skyld, afmagt og de tegn, man som forælder let overser, når et barn pludselig ikke vil i skole.
Samtalen handler også om digital mobning, hvad Arnt ville ønske, han havde gjort anderledes, og hvorfor dialogen mellem forældre og skole kan være det sted, forandringen starter.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Sociale medier får ofte skylden for, at børn og unge mistrives, mister koncentrationen og klarer sig dårligere i skolen. Men hvad ved vi egentlig? Hvad er dokumenteret, hvad er myter, og hvor meget bygger debatten på frygt frem for fakta?
Daniel Cesar taler med Aida Bikic, som er forsker, psykolog og aktuel med bogen 'Barndom i det blå lys', om hvad vi egentlig ved om den indflydelse skærme har på unge mennesker.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Hvor tæt er vi egentlig på et transatlantisk brud og hvad betyder det for Europa, hvis USA ikke længere vil være den store garant for vores sikkerhed?
I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med historiker og USA-ekspert Rasmus Sinding Søndergaard, som aktuel med bogen ‘Alliancens kollaps’. De går tæt på, hvordan forholdet mellem USA og Europa er gledet fra hinanden – gradvist og så pludseligt – med Trump, Grønlandskrisen og mødet med Zelenskyj som tydelige nedslag.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Hvordan laver man en dansk independent gyserfilm om influencerlivet uden støtte fra Filminstituttet?
I denne episode af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med instruktør Mike Nybro, der debuterer med 'The Influencer Project'. Det er en found footage-gyserthriller om en britisk content creator i Danmark, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed med vilje bliver udvisket.
De taler om at arbejde med en rigtig influencer, om stalking, livestreaming og den mørke side af online-livet, samt om vejen fra reklamefilm til spillefilm. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Må man fortryde at få børn? Og hvorfor gør den tanke så ondt at sige højt? I denne udgave af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med psykolog Karen Wichmann om de idealer og halve sandheder, der kan gøre forældreskabet tungere, end det behøver at være.
Med udgangspunkt i bogen 'Den perfekte mor' prikker hun hul på myter som “man kan det hele på én gang”, “en god forælder sætter altid barnet først” – og idéen om, at børn automatisk gør én lykkelig.
Samtalen kommer tæt på skyld, skam, kontroltab og det vigtigste spørgsmål: Hvad er en “god nok” mor? Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Hvordan lever man videre, når man som 30-årig får at vide, at en hjernetumor ikke kan helbredes – og at al behandling “kun” er livsforlængende?
I denne udgave af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med journalist og forfatter Cathrine Marie Nørgaard, der lever med uhelbredelig hjernekræft og har skrevet den autofiktive bog ‘Så gigantisk, liv’.
Samtalen bevæger sig fra de første symptomer, diagnosen og ventetiden, til det at finde ro midt i usikkerhed: hvorfor hun fravælger prognoser, hvordan man håndterer andres frygt, og hvordan et (måske) kort liv kan være lige så lykkeligt som et langt.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Over 1300 personer er registreret som rocker- eller bandemedlemmer i Danmark – og næsten halvdelen er under 25. Men hvad er det egentlig, der binder folk til et miljø, de gerne vil ud af?
I ‘En til En’ taler Daniel Cesar med journalist og dokumentarist Nagieb Khaja, der nu debuterer som spillefilmsinstruktør med dramaet ‘Løvehjerte’. Filmen følger Luan, et bandemedlem som forsøger at komme ud af sin kriminelle løbebane.
Samtalen handler om identitet, status, loyalitet og om myten om, at “en gang kriminel, altid kriminel”. Og om de stille mennesker, der faktisk rækker en hånd ud.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
What happens when being “chronically online” stops being glamorous — and starts being dangerous? In this episode of ‘En til En’, Daniel Cesar is joined by British podcaster and content creator Chiara King, who makes her feature film acting debut in the horror-thriller The Influencer Project, shot in Copenhagen with a Danish crew.
Chiara opens up about going viral, the pressure of posting nonstop, and why she’d tell young people not to get social media, even though it’s built her career.
She also shares how a real stalking incident changed everything, and what privacy might be worth in the future.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Hvordan føles det at blive bedt om at “stå på den der Borgen-måde” som statsminister – og hvorfor kan et enkelt, roligt “nej” være en øvelse i både vrede og venlighed?
I dette afsnit af ‘En til En’ taler Daniel Cesar med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt om hendes nye bog ‘En lille bog om venlighed og vrede’ og om hvorfor vi måske alle sammen skal give 5% mere til de små fællesskaber: i netto-køen, i bussen, på arbejdspladsen og i opgangen.
Samtalen kommer også rundt om høflighed, smalltalk som en muskel, individuelle grænser, sociale medier, ungdommen, “cancelkultur” og hvordan man passer på sin egen energi uden at blive en people pleaser.
Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
From the publisher's feed
Jeg er nysgerrig på mennesker. På det, de tror på, det, de kæmper med, og det, der får dem til at se verden på en bestemt måde.
I 'En til en' møder Daniel Cesar mennesker med noget på hjerte.…
En til en udkommer flere gange om ugen med nye spændende gæster, men kan også høres kl. 21 på NOVA.